Himlen ved mine fødder – Jandy Nelson (Anmeldelse)

  

Himlen ved mine fødder – 5 ud af 5 stjerner (Anmeldt for Plusbog.dk)

Lennies storesøster Bailey dør pludselig en dag. En fatal hjertefejl viser det sig. Lennie kan ikke acceptere tabet, og sorgen vælter hende konstant omkuld, hver gang hun rejser sig bare den mindste smule. I sorgen finder hun og Baileys kæreste Toby sammen. De nærer hinandens længsel og føler, at når de er sammen, bliver Bailey en lille smule levende igen.Men en dag står Joe og banker på Lennies dør. Den nye fyr på skolen, der aldrig har kendt Bailey, og som puster til den glød, der ulmer i Lennie. En længsel efter at leve igen, som Lennie bare ikke vil give plads til. Men Joe er stædig, og Lennie er pludselig splittet mellem Toby, der giver Bailey liv, og Joe, der giver Lennie liv.

Hjerteskærende, følsom, frustrerende og fantastisk. Jandy Nelson har skrevet en historie om tabet af en dyrebar kærlighed og den process man skal igennem efterfølgende. Sorgen og den dårlige samvittighed. Mest af alt den dårlige samvittighed over at livet går videre, og at man føler sig på vippen mellem den altødelæggende følelse af savn og den spirende og gennemtrængende forelskelse. Vi er med på Lennies rejse efter hendes søster Baileys pludselig død. Om hendes liv uden en mor, med en bedstemor der kun maler med grøn maling, en onkel der ryger lidt for meget hash og som konstant gifter sig, og en veninde der ikke er plads til længere.

Lennie er fortvivlet og fyldt til randen af et enorm savn og stor sorg. Hun finder trøst hos Toby, der forstå hendes savn, da han var Baileys kæreste, og hun finder måske lidt glæde i livet, da hun møder Joe med det fantastiske store smil. Men er det okay at være lykkelig, når ens søster lige er død?

Normalt bygger forfatteren historien op mod en klimaks, der får tårerne til at løbe ned af kinderne. Som f.eks. i Jojo Moyes ‘Mig før dig’, hvor slutningen efterlod mig i fosterstilling med kleenex liggende i bunker ved siden af sofaen. Men her er Jandy snu og en lille smule ond. Hun starter nemlig sin historie med en forfærdelig nyhed. Lennies søster er død! Og selvom vi ikke kender Bailey, og at vi faktisk heller ikke kender Lennie endnu, så er det en frygtelig start, der dog samtidig gør sit arbejde i at få læseren til at vende side efter side… hvad er meningen med galskaben? En helt eminent skrevet ungdomsroman der slog benene væk under mig op til flere gange. Skønne Lennie tryllebinder med hendes historie, og hendes små digte/vers der efterhånden findes flere steder, i den lille by hvor hun bor.

‘Himlen ved mine fødder’ er for alle dem med det blødende hjerte for ungdommens svære valg og uforudsigelige udfordringer. Det er især en bog til dem der holdte af Jandy Nilson’s ‘Jeg henter solen ned’.

Info:

Original title: The sky is everywhere

Forfatter: Jandy Nelson

Forlag: Gyldendal

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

Anmeldt for Plusbog.dk

Læste bøger i 2015

Målet var 100 læste bøger i 2015. Et meget ambitiøst mål, taget i betragtning af at jeg i 2014 ‘kun’ læste 41 bøge, at jeg har været på barsel med tvillingerne og at jeg stadig studieaktiv. Og et mål jeg desværre heller ikke nåede. Det er dog aboslut ikke med ærgelse, for det har været en sjov udfordring, og de 65 bøger jeg fik læst, var også et helt pænt antal. Et tilbageblik over de læste bøger, giver mig lysten til at vælge de ud, der har fyldt mest i mit hovede, og som jeg betragter værende årets bedste.

15 bøger har i år fået 5 stjerner, og det er alle bøger, der på hver sin måde har rørt mig. Nogen har været fulde af spænding og mystik og rystet mine grundvolde. Mens andre har været hjerteskærende, romantiske og følelsesrammende fortællinger. Derfor kan jeg på ingen måde rangere dem indbyrdes, jeg synes blot, at de alle 15 fortjener at stå sort på hvidt som ÅRETS BEDSTE LÆSEOPLEVELSER.

Listen er i vilkårlig rækkefølge og ved hver bog, er der linket til min anmeldelse!

IMG_0106

Skyggesider af Christina Bonde

IMG_0113

Geminiderne af Nanna Foss

IMG_1689

Mig før dig af Jojo Moyes

Skærmbillede 2015-10-02 kl. 12.09.10

Efter dig af Jojo Moyes

IMG_0742

Demontrappers serien: Fortabt, Forrådt og Forsonet af Jana Oliver

IMG_0543

Hvor intet bryder viden af Leonora Christina Skov

IMG_0288

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins

IMG_0267

Dæmondræber serien: Oprører, Udvalgt og Revolution af Louise Haiberg

Bryllupsnatten af Sophie Kinsella (Anmeldelse kommer her i januar)

8702152944

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Gleen Ringtved

IMG_0431

Emma af Jane Austen

IMG_6009-0

21 måder at dø af Sarah Engell

 

Det er fantastisk at være beriget med så mange gode læseoplevelser, og der er endnu flere, for rigtig mange bøger har fået 4 stjerner og har også været eminente. Men overstående stjal mit hjerte på hver deres måde, og derfor vil de stå som årets bedste.

 

Hvilke bøger har du læst i 2015, som bør rangeres på listen over de bedste? Og er du blevet overrasket over nogle læseoplevelser, som du på forhånd ikke havde forventet ville være så fantastiske?

Efter dig – Jojo Moyes (Anmeldelse)

Skærmbillede 2015-10-02 kl. 12.09.10

Efter dig – 4 ud af 5 stjerner (Gaveeksemplar fra Rosinante & Co.)

Jeg synes, det er ufatteligt modigt af Jojo Moyes at skrive en 2’er til en bog, der væltede læseren omkuld med følelser og facination. Jeg var en af dem der  var ufatteligt rørt over ‘Mig før dig’, og tanken om at skulle fortsætte historien uden en af de vigtigste personer, havde jeg svært ved at forene mig med. Det er lidt som da vi skulle læse om Bridget uden Darcy. Men lysten til at blive indhyllet af Jojo Moyes’ fortryllende univers overvandt dog alligevel, og da Rosinante & Co. sendte mig bogen, var det som om, at den stod på reolen og kaldte.

Historien starter med et brag, og langsomt føler jeg mig tilbage ved Lou’s side. Hendes liv er ikke just, som Will ville have ønsket, og skønt hun har taget springet og er flyttet til London, væk fra sine forældre og landsbyens åbenlyse foragt for hendes handlinger, så er hun ikke kommet videre. Hun har et skod job, ingen venner og egentlig ikke rigtig noget liv. En dag efter en hård dag på job går hun op på taget, af den ejendom hvor hun bor, og i et øjebliks forvirring snubler hun og falder ud over kanten. Det kickstarter en lang række hændelser i Lou’s liv, og presset om at finde fodfæset i hendes nye tilværelse uden Will, bliver foralvor stort. Både hendes forældre, søster og nye chef prøver at skubbe hende fremad, og hun befinder sig pludselig i en støttegruppe, på en date, i en situation med en ny rommie og på jagt efter sandheden. Både om den fremmede pige der pludselig står på hendes dørtrin, men også i sit eget indre. Det går langsomt op for Lou, at hun træder vande, og at det skyldes uforløste følelser og et skygget syn på tilværelsen.

Jojo Moyes skriver en dejlig fortsættelse, der inddrager os i Lou’s rejse mod overfladen. At den i min optik ikke kan leve op til sin forgænger, gør den absolut ikke til en dårlig bog. Den er velskrevet, med både store følelser og humor, i bedste Moyes stil. ‘Mig efter dig’ slutter og efterlader læseren med store følelser og en tomhed, som ‘Efter dig’ tildels kan fylde ud. For et tab kan aldrig helt erstattes, men en skøn historie kan gøre sit bedste. ❤

Info:

Original title: After you

Forfatter: Jojo Moyes

Forlag: Rosinante & Co; Cicero

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Gaveeksemplar fra forlaget

Mig før dig – Jojo Moyes (Anmeldelse)

IMG_1711

Dig før mig – 5 ud af 5 stjerner. (Gaveeksemplar fra Rosinante & Co.)

Lou Clark ved en masse ting.

Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde.

Hvad Lou ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.

Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at lee.

Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen – og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden.

Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.

Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid.

Når man dykker ned i en ny bog, starter et nyt eventyr, giver sig hen og oplever med personerne i historien, er der altid to udfald. Man finder oplevelsen særdeles vidunderlig eller ikke. En bog som ‘Dig før mig’ har været utrolig hypet, og da vi til bogbloggertræffet fik bogen og en invitation til at deltage i Read-along, som optakt til at efterfølgeren ‘Efter dig’ udkommer, var der mange af de andre bloggere, som allerede har læst bogen, der begyndte at snakke om store følelser og masser af kleenex. Jeg er ikke typen der “fysisk” påvirkes af en bog. Ja, jeg kan sagtens få en klump i halsen eller synes at bogen er sød, sørgelig, uhyggeligt osv. Men det er meget meget sjældent, at jeg direkte græder. Jeg mindes faktisk kun at have gjort det en gang før i løbet af de sidste par år, og det var da jeg læste ‘En flænge i himmelen’. Så da jeg skulle til at læse ‘Dig før mig’, var jeg ikke bare påvirket af forventningens glæde men også en smule af alle andres oplevelser af bogen. En smule skeptisk og overbevist om at jeg nok ikke skulle regne med tårer og kleenex moments.

Boy was I wrong!

Sikke en historie. Jeg sad helt paf tilbage efter at have vendt sidste side og havde meget meget svært ved at acceptere, hvad jeg lige havde læst. Jojo Moyes vælger at gå i mod alt, hvad jeg traditionstro havde af forventninger, og blæste mig bogstaveligtalt omkuld. Jeg lå bagefter i min seng og kiggede op i loftet og virkelig følte, hvordan historien satte sig fast i mit sind. Det bliver uden tvivl en bog, jeg tager med mig mange mange år frem, og som jeg nok vil forsøge at læse igen, bare for at se om det virkelig var sandt. Kunne en historie virkelig påvirke mig så meget?

Jojo Moyes skriver flydende og let, og jeg havde på intet tidspunkt problemer med at holde koncentrationen. Hendes beskrivelser er dragende, og der er flere steder, hvor jeg virkelig kan føle den sorg eller glæde, som hovedpersonerne i historien gennemgår. Især Lou’s oplevelse i slotslabyrinten får mit hjerte til at banke afsted og klumpen i halsen til at vokse. Dialogerne mellem Lou og Will er skarpe og man kan føle den ping pong der foregår mellem dem, og hvordan den langsomt ændre sig undervejs.

Det er kombinationen af de seriøse emner og store følelser, med skarp humor, der gør denne bog, til en af de bedste jeg har læst indenfor dens genre. Derfor fortjener den også alle 5 stjerner.

Jeg er utrolig spændt på at læse efterfølgeren. Den har virkelig noget at leve op til.

Info:

Original title: Me Before You

Forfatter: Jojo Moyes

Forlag: Rosinante & Co; Cicero

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

Gaveeksemplar fra forlaget

September update

7CE363AC-57E9-4392-B1AB-AED2D79099F2

Efteråret er fyldt med spændende udgivelser, og jeg frygter for søvnløse nætter, fordi jeg liiiige må læse endnu et kapitel. Men inden jeg viser hvilke bøger, jeg satser på at læse i oktober, så laver jeg et tilbageblik på dem, jeg nåede at læse i september.

Bøger læst i september:

Et bjerg af løgne – Steffen Jacobsen: En spændingsroman med action og kærlighed.

PS. Trænger til flødeskum (og diller) – Veronica Jeanett Hindberg: Desværre ikke en bog jeg nød at læse. Og en bog jeg efterfølgende har haft svært ved at anmelde. Den har humor, men det kan til tider virke forceret og for meget.

Heksens kald – Mette Sejrbo: En spændende vinkel til fantasygenren, med dybdegående research fra forfatterens side hvilket giver den kant og karakter.

Jeg henter solen ned – Jandy Nelson: En skøn ungdomsroman med kærlighed og store ungdomsproblematikker. Og det bedste af alt, skønne tvillinge-tekststykker.

I min sidste update snakkede jeg om Sherlock Holmes, men der er dumpet endnu flere anmeldereksemplar i min postkasse, så derfor har jeg ikke nået dem. I oktober bliver det ligeledes præget af anmeldertjansen, men heldigvis kan jeg være ret selektiv i hvilke bøger jeg får tilsendt, og derfor vælge dem der ligger indenfor min interesse. Det gør anmeldertjansen ret fed! 🙂

Bøger jeg gerne vil læse i oktober:

Mig før dig – Jojo Moyes: I forbindelse med at efterfølgeren ‘efter Dig’ udkommer, skal jeg deltage i read-along med ‘Mig før dig’ i starten af oktober.

Isla og jagten på lykke – Stephanie Perkins: Denne skønne bog udkommer i starten af oktober, og er en selvstændig efterfølger til Anna og det franske kys, samt Lola og naboens søn. Lovebooks afholder ligeledes read-along i starten af oktober, så denne står også på min liste.

The Turn of the Screw – Henry James: Vores næste læseklubbog. Jeg kender den overhovedet ikke, men har hørt den er fyldt med gys. Er normalt ikke til gys, så er lidt ambivalent omkring dette læseprojekt.

Min erfaring pt. siger, at jeg ikke når meget mere end 4 bøger om måneden, så jeg vil lade den sidste plads stå åben til spontane indskydelser.

Hvilke bøger glæder I jer til at læse i efteråret?

Læseprøve på ‘Efter dig’ af Jojo Moyes

Skærmbillede 2015-10-02 kl. 12.09.10

Er du en af dem, der går og tripper og spændt venter på at Jojo Moyes ‘Efter dig’ udkommer d. 8/10? Så har du nu muligheden for at starte weekenden med en lille smagsprøve, da jeg har fået lov til at dele det første kapitel i bogen med jer.

I kan læse det her

Jeg er selv i gang med read-along på ‘Mig før dig’ og glæder mig enormt meget til, at forsætte med ‘Efter dig’ når den udkommer.

Tjek hashtagget #migførdig og følg med i vores read-along, og #efterdig når bogen er udkommet.

Rigtig god weekend til alle! ❤

Bogbloggertræf – indlæg nr. 2 (bøgerne)

IMG_1740

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde set frem til de enormt store og fantastiske bookbags. For det havde jeg uden tvivl! (indsæt selv overglad og fnisende smiley!) Men selvom jeg i år havde en ide om, hvad jeg kunne forvente, formåede forlagene alligevel at overvælde mig. Det var virkelig en imponerende stak – fyldt med spændende titler, der nu bare står og råber på mig over fra reolen. Kom vinter, varm te og hygge-stunder på sofaen med gode bøger.

Jeg er så dybt taknemmelig over at være en del af denne verden, hvor jeg får muligheden for så skønne læseoplevelser.

I dette indlæg vil jeg vise jer alle bøgerne, og linke til hvor de er fra. (I det sidste bogbloggertræf-indlæg på torsdag kommer en samlet oversigt over alle sponsorerne, og hvad de har sponsoreret.)

IMG_1702 (1)DreamLitt  – Stålhjerte og Ildkamp.
IMG_1692Forlaget Facet – Morika #1-2 

IMG_1731

Forlaget Iris – Eksperten

IMG_1725

Forlaget Punktum – Hvor intet kan røre dig

IMG_1728 (2)

Gads forlag – Feriegæsterne

IMG_1697Gyldendal  – Rød opstand

IMG_1722

Jentas – 61 Timer og Kirurgen

IMG_1700Lindhardt & Ringhof – Simple Living, Stolthed og fordom

IMG_1720

Modtryk – Marekors

IMG_1705People’s Press – The Circle

IMG_1707Politikens Forlag – Store små løgne

IMG_1689Rosinante & Co. – Mig før dig

IMG_1737 (1)Tellerup – Dæmoner, Den fredløse, Månens kald og Return of the Wizard King

IMG_1734

Turbine – Yatzy

IMG_1714Ulven og uglen – Hvad skoven skjuler

IMG_1717Alvilda – Vandflammernes Saga, Det blå dyb

Read-along – Mig før dig af Jojo Moyes


De næste 9 dage sidder flere af os bogbloggere og læser eller genlæser JoJo Moyes rørende fortælling om Lou og Will. Det gør vi fordi, at efterfølgeren, ‘Efter dig’, nemlig udkommer den 8/10. Det er et read-along, for alle der har lyst, så selvom du ikke er bogblogger så hop alligevel forbi hashtagget #migførdig og følg vores læsning. Du må også meget gerne gribe bogen og læse med og dele din oplevelse på #migførdig.

Et read-along er en social process, hvor flere læser den samme bog og følger hinandens læsning på de sociale medier. En dejlig måde at læse sammen men hver for sig! Jeg kommer personligt til at bruge Instagram og Twitter til min læsning, og jeg ved at flere af de andre, også allerede er gået i gang med at dele derinde.  (Instagram: nenafunkskov; Twitter: Nenafunk)

Dette er mit første møde med Mig før dig, og jeg har hørt fra andre, at det kan komme til at blive en lommetørklæde krævende oplevelse. ❤