Mikael af Dy Plambeck (Anmeldelse)

Mikael – 4 ud af 5 stjerner

Krigen var tålmodig. Den var ligeglad med, om der var mange, der elskede én eller ej. Krigen havde kun ét mål: at fortsætte. Bare fortsætte.”

Den unge journalist Becky rejser til Afghanistan for at skrive om hverdagen ved fronten og bliver venner med soldaterne Mikael og Jan. I landskabet omkring dem er sand og savn, lys og mørke, ildkampe og improviserede sprængladninger. Et kærlighedsforhold udvikler sig mellem Becky og Mikael og fører dem fra Afghanistan til Sardinien og København. Men krigen raser og får konsekvenser for dem alle.

Mikael er en roman om krig og kærlighed. Den er et blik ind i den menneskelige bevidsthed og en rejse gennem naturens og sindets landskaber. Den handler om ensomhed og længsel, om krigens gru og kærlighedens kraft. (Citat fra Dy Plambecks’s egen hjemmeside)

Mikael læser vi i øjeblikket i læseklubben og skal diskutere den, næste gang vi mødes. Jeg havde, før jeg læste Mikael, hverken hørt om forfatter eller title, og startede derfor min læsning med en helt blank tavle. Ingen forventninger overhovedet. Derfor følte jeg også umiddelbart, at jeg blev kaste ind i historien med hovedet først. Dy vælger at starte bogen med, at Becky ankommer til Afganistan og derefter skal ud til en mindre dansk base, hvor både skud og vejbomber er dagligdagskost. Hun vælger en meget beskrivende skrivestil, og man befinder sig straks i det tørre sand, med vabler på tæerne og sveden piblende frem under tøjet. Denne skrivestil fungerer rigtig godt til bogens indhold og Dy’s valg af måde at fortælle historien på. Man er ikke i tvivl om, at man står midt i krigen og ser tingene med både Becky’s og senere Mikaels øjne. Det er den ubarmhjertelige sandhed. Måden hvorpå der ikke bruges en alvidende fortæller, der straks efter Beckys første møde med Mikael, afslører den efterfølgende handling, tiltaler mig og giver historien dens realisme, der gør den spændende og følelses fremkaldende.

Undervejs i min læsning tænkte jeg flere gange på, hvad Dy’s baggrund mon var. For hendes beskrivelser af krigen og Mikaels sind virker så virkelige, at jeg var overbevist om, at hun enten måtte have prøvet at være tilstede, midt i det hun beskriver, eller at hun havde fået adgang til en soldats sind. Da jeg som sagt i forvejen ikke havde nogen viden om værket eller Dy, begyndte jeg at google, men det har ikke umiddelbart været muligt at finde ud af, om Dy nogenside har befundet sig hvor Becky er. Hvis dette er tilfældet, altså at hun ikke har, så beundre jeg hendes evne til skrive om de følelser og tanker Becky, som den nysgerrige journalist har, og de følelser og tanker den trænede soldat kæmper med.

For det er ikke kun tankerne om at være i krig – det er ligeså meget tankerne om ikke at være det. Beskrivelsen af Mikaels følelser, når han befinder sig på Sardinien eller midt i København, føles oplysende og øjenåbnende for mig som læser, der ikke selv har nogen som helst viden om, hvordan det må være at være soldat. Men måske det også er derfor, at Dy i mine øjne virker så umådelig dygtig og kompetent. Jeg har ingen referencer til det virkelig liv. Men det er jo også lige præcis det, der gør en god forfatter. Evnen til at fange læseren i sit spind og få virkeligheden til at omfavne og indsluse læserens tanker og oplevelse til at forstå og mærke.

Uanset hvad så er Mikael et fantastisk stykke litteratur, der bed sig fast i min erindring og nu stadig ligger og ulmer som en tikkende bombe. Jeg ved allerede nu, at jeg må kaste mig over Dy’s andre værker på et tidspunkt. Og jeg har store forventninger!

Info:

Original title: Mikael

Forfatter: Dy Plambeck

Forlag: Gyldendal

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5