Danish Book Blog Award

Nu går slutspurten ind – Har du stemt?

Som i nok har set på facebook og Instagram, er min blog nomineret til årets Book Blog Award. En pris som Plusbog.dk har startet. De skriver:

Plusbog.dk har skabt Danish Book Blog Award, fordi der mangler en pris, som hylder alle de hårdtarbejdende mennesker, som er passionerede omkring bøgerne og deres univers. Formålet med Danish Book Blog Award er at kåre Danmarks bedste bogblog. Bloggen skal emme af læseglæde og engagement og være forankret i bøgernes verden. Bogbloggen skal opdateres regelmæssigt med nye indlæg, med dybde og inspiration til læseren. Bloggen skal kunne føre læseren ind i en unik verden af læseoplevelser og fortællinger om bøger, forfattere eller andet med relation til bøgernes forunderlige verden, på en digital blog-platform. Bloggens univers skal være veletableret både med hensyn til den visuelle og grafiske opstilling samt være klart og tydeligt udformet, hvad angår læserskare, sidevisninger, unikke besøgende og renommé.

Mange af de andre bogblogs i opløbet, er store og meget veletablerede blogs, så jeg er enormt beæret over at være i så fint selskab. Men det betyder også, at min blog er en underdog. Derfor håber jeg, at alle jer der holder af at læse med herinde, har lyst til at sætte jeres stemme på bloggen. Men jeg håber generelt også bare, at folk vil støtte op omkring denne award, da jeg virkelig synes det er et fint skylderklap til vores lille niche. Så ligegyldigt hvad – stem! 🙂

 

 

Skriv en kommentar