Ting du måske ikke vidste om mig

Er vild med Snapchat! 😂

Det er så hyggelig i øjeblikket, for flere af mine bloggerkollegaer laver et – lidt om mig – indlæg, hvor de svarer på både personlige spørgsmål, men også bogrelaterede spørgsmål (ja, altså det er jo mest bogbloggerne😉 ). Jeg har altid været meget åben herinde, og altid stået frem om hvem jeg er og hvem min familie er. Jeg kan godt lide at bloggen bliver mere personlig på den måde. Det dog ikke ment som at det er den rigtige måde at gøre det på, jeg læser selv blogs, hvor bloggeren ikke er så meget fremme med billeder, personlige indlæg osv. Men jeg ved, at flere at dem der følger mig, netop giver udtryk for, at det er en af de ting, der gør min blog spændende at følge. Og så blev jeg inspireret af de andre blogs… et indlæg eller måske flere, der leverer noget sjov, personligt, anderledes. Derfor vil jeg lave små ‘Ting du ikke vidste om mig’ indlæg. Jeg er især inspireret af ‘Sneglcille’, der med sine indlæg virkelig giver smil på læben. Btw. en blog jeg kan anbefale. Hun er virkelig skøn!

Men dette bliver så det første af sin slags…. Ting du måske ikke vidste om mig #1:

  • Jeg er for doven til at forme frikadeller, så hos os får vi ofte klatdeller.
  • Jeg elsker at købe nye bøger, og kan sagtens bruge længe på at sniffe til de nye bøger Men helst i smug – folk skal ikke tro, at jeg er underlig!🙂
  • Jeg elsker sushi…. eller jeg elsker chilimayo, som nok overdøver smagen af selv den mest gennemtrængende fisk. Så i virkeligheden elsker jeg nok chilimayo.
  • Jeg magter det virkelig ikke, når hjemmesider eller blogs har reklamer, der først skal fylde hele siden, og som tager en evighed om at dukke op og forsvinde igen. Magter generelt ikke reklamer.
  • Jeg har allerede haft min første konflikt på det nye arbejde – og jeg hader konflikter.
  • Jeg brugte en hel eftermiddag på at vælge to små knager til vores viskestykker. Og de er virkelig små.
  • Efter jeg har fået tvillinger, kan selv den koldeste vinterdag får min krop til at bryde ud i sved. Hvem sagde mega tidlig overgangsalder!😉
  • Jeg elsker vores Robort – en roboststøvsuger der gør mit arbejde.
  • Jeg har navngivet vores biler Karen og Rolf. Det er da hyggeligt!
  • Bytter jeg rundt på Jorian og Tristan selvom de er virkelig forskellige. Jeg er virkelig en god mor!

 

Er der ting du gerne vil vide om mig – så spørg endelig!🙂

Krigens smerte af Tanja Lønberg Rasmussen (Anmeldelse)

Krigens smerte – 4 ud af 5 stjerner (anmeldt for forfatteren).

Jannik og Jacob kæmper på hver sin måde med at holde sig i live. Jacob er i fjendens klør og Jannik i kampen mod korruptionsringen. Han bliver mere og mere overbevist om, at hans far spiller en ledende rolle, og at han må være nøglen til at få hele korruptionsringen afsløret. Laurits skal derfor stoppes og bøde for alt det skrækkelige han har gjort. Så da Jacob en aften lige før jul dukker op efter at have været taget til fange af afghanske terrorister, beslutter de sig for at opklare sagen én gang for alle. Men hænger det hele nu også sådan sammen, som de tror?

Krigens smerte er sidste bind i serien om Sarah og hendes skytsengle.

Everything must come to an end – og nu er jeg nået slutningen på Tanjas historie om Jannik, Jacob og Sarah. En historie der har ført mig gennem en rutchebane af følelser prydet med action og en hel del spænding. Tanja er dykket ned i et virvar af konfliker og kriser, der fortælles ægte, hjerteskærende og uden filter. Fiktion på den ærlige facon, der griber og trækker mig ind i historien.

Flere gange undervejs blev jeg overrasket og trukket rundt i ideer til, hvordan hele denne kriminelle ring, som gang på gang formår at være et skridt foran, egentlig hænger sammen. Jeg var underholdt og holdt til ilden og jeg var ærlig talt ret begejstret for den måde, hvorpå Tanja vælger at afslutte hendes serie.

Ligesom de 3 foregående bøger var sproget letlæseligt og enormt beskrivende. Det har været en fornøjelse ikke bare at følge Sara, Jannik og Jacobs udvikling, men også Tanjas egen. Jeg glæder mig til at læse mere, når hun igen åbner op til sin fantasi.

Jeg vil anbefale denne bog, og resten af serien, til alle der kan lide gyset af action og spænding, der drysses med kærlighed og omsorg, til en helhed der fungerer let og legende.

Tak for læseoplevelsen Tanja!

Bog 1 i serien: Sarahs skytsengel

Bog 2 i serien: En ny mission

Bog 3 i serien: Freylands hemmelighed

 

Info:

Original title: Krigens smerte

Forfatter: Tanja Lønberg Rasmussen

Forlag: Cosmos

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for forfatten

Brunch med Katja Berger og hendes debutroman ‘De 7 Synder’

IMG_2834

I lørdags var jeg inviteret til brunch med Katja Berger, der snart debuterer med fantasy romanen De 7 Synder. En lidt atypisk fantasy roman da den er er helt alene med sine 312 sider og ikke en del af en serie. Det har altid været Katjas mening at skrive en fantasyroman, der ikke skulle indgå i en længere serie, for som hun selv har oplevet det, kan det være dræbende at nå alle ’21’ bind igennem på de længere fantasyserier.

Det var med en god portion spænding og forventningsglæde, at jeg kørte til hyggelige Vejle i lørdags. For det er jo ingen hemmelighed, at jeg selv drømmer om at være på Katjas side af bordet, og derfor holder jeg enormt meget af at høre om andres process fra spæd ide til færdig bog. En process der i Katjas tilfælde, og sikkert også mange andres, har været lang.

Katja har ikke altid haft det nemt, og i et forsøg på at slippe for livets modstand søgte hun bøgerne og ordene. En gribende fortælling om en pige, der trods mange udfordringer, nu er afklaret med hendes drømme og ønsker. Og en af ønskerne er dette forfatterskab, der lige om lidt banker på hendes dør. Men fra at blyanten ramte de tommer sider for første gang, og til at Katjas debutroman udkommer d. 22/9, har det været en rutchebane med forlagskontakt og desværre både optimisme og nej’er. Heldigvis endte Katja hos et forlag, DreamLitt, der gav hende masser af plads til at udforme ‘De 7 Synder’, til den bog der klær den bedst.

En af de elementer i arbejdsprocessen som Katja fortalte os om var udviklingen af coveret. Katja har hele tiden haft en klar fornemmelse for, hvordan hun gerne så coveret til ‘De 7 Synder’, og heldigvis for hendes evne til at nedskrive mange siders rettelser til grafikeren, er de nu endte med et fantastisk resultat. Hun fortalte med stor humør, hvordan grafikeren var kommet med et forslag, hvortil hun så skrev et par linjer om det hun kunne lide, og dernæst 3 sider om det hun knap så godt kunne lide. Det fortsatte et par gange, inden de kom frem til enighed. Og nu skal det absolut ikke fremgå som om at Katjas væsen er andet end sød, venlig og imødekommende. Men bogen er hendes baby, og jeg kan virkelig godt forså, hvor vigtigt det er, at tingene bliver som de skal være. Det skal være en samlet pakke, hvor cover, ord og handling går op i en højere enhed. For som Katja skriver i en nyhedsmail i dag, så skal man ikke dømme bogen på dens cover. Men i virkeligheden vil man som læser nok altid få appetit ved et lækkert og flot cover. Jeg ved ihvertfald at det endelig resultat tiltaler mig meget, og jeg glæder mig, om muligt, endnu mere til at læse ‘De 7 Synder’. Hop forbi min Instagram profil (nenaskov), hvor jeg har delt det endelige cover. 

Så med det endelig cover og en færdig redigeringsproces, hvor mange røde og blå streger gav sved på panden og udfordringer i hovedet, står Katja nu så tæt på udgivelsesdatoen, at hun kan se lyset for enden. Men det betyder absolut ikke, at hun nu vil læne sig tilbage og lade bogen gøre resten af arbejdet. Katja er en pige med masser energi og fuld af ideer, og hun ved, at en bog ikke sælger sig selv. Derfor arbejder hun, sammen med Dreamlitt, på at komme ud til skoler og biblioteker, for at fortælle om bogen og hele historien bag. Et foredrag jeg klart vil anbefale, da Katjas rejse er både spændende og inspirerende.

Du kan læse mere om Katjas debutroman ‘De 7 Synder’ på Saxo, hvor den også kan forudbestilles. Kommer du på Fantasyfestival i Esbjerg i september, vil du også havde mulighed for at møde Katja og få din bog signeret.

Tak til Katja for en super hyggelig og inspirerende lørdag formiddag!❤

Lady Susan af Jane Austen (anmeldelse)

Skærmbillede 2016-08-15 kl. 20.42.34

Lady Susan 4 ud af 5 stjerner.

Hvis man er en smule bekendt med Jane Austens forfatterskab, så ved man, at hendes romaner altid indeholder kærlighed, intriger og masser af kvindelige roller. I Lady Susan møder vi, som titlen netop påpeger, Lady Susan, der fornyelig er blevet enke. Vi finder dog hurtigt ud af, at hun ikke opfører sig specielt enke-agtigt, eller på anden måde ‘rigtigt’, som en kvinde bør gøre. Rygtet siger, at hun er en flirt, og at hun forpurrer forhold mellem mænd og kvinder for sin egen vindings skyld. Lady Susans datter har ligeledes et rygte som en ung pige, der ikke formår at opfylde den rolle, som en ung pige bør i samfundet, og at hendes opførelse er yderst beklagelig.

Lady Susan er på længere besøg hos hendes afdødes mands bror, hvor dennes kone ikke har meget tilovers for Lady Susan. Vi får derfor både historien fra Lady Susan’s side – med hendes meninger til hvad der er sket og hvad der bør ske, og fra en modstanders side, hvor holdningen til hvad Lady Susan gør af ‘afskyelige’ ting.

Romanen er skrevet som en brevudveksling mellem flere parter. Heriblandt Lady Susan og hendes kære veninde i London, til hvem hun betror alle sine hemmeligheder. Denne måde at skrive en roman giver en oplagt mulighed for, at en fortæller der alvidende kan betro læseren historien fra alle vinkler og Jane Austen muligheden for at lade hendes personer karakterer sig selv og hinanden. I værket Lady Susan – The Watsons – Sanditon skrives der i indledningen:

Lady Susan hører til i 1700-tallets verden og er skrevet med ungdommelig dristighed og energi. Romanens heltinde er en ung, smuk og charmerende enke, der fuldstændig uden skrupler manipulerer sine omgivelser, deriblandt sin egen datter, for egen vindings skyld. En meget anderledes og mere egoistisk heltinde end dem, der optræder i Austens store romaner. Lady Susan dækker ikke over sin egen utroskab, hun prøver uden blusel at ødelægge en anden kvindes ægteskab, og hun behandler sin dattergrusomt. Ingen af Janes Austens andre heltinder opfører sig så umoralsk; alligevel kan man som læser ikke lade være med at lade sig besnære af den forførende Lady Susan, der både er intelligent, vittig og handlekraftig.

Jane Austen plejede at læse sine ting højt i familiens kreds til almindelig underholdning og morskab. Måske var det familien, der fandt romanens heltinde for umoralsk, og muligvis derfor, hun aldrig selv prøvede at få den udgivet, eller måske blev hun bare træt af historien, for hun afslutter den lidt brat….

Jeg synes personligt, at Lady Susan er et sjovt og frisk pust, hvor nutidens frigørelse får lov til at opleve datidens normstyrede samfund, dog stadig med en heltindes tydelige plads i Jane Austens univers. Jeg synes på ingen måde, at Lady Susan er en behagelig og elskværdig karakter, men hun har nu alligevel lov til at udarbejde en følelse af frigørelse, som hele hendes liv ellers forbyder. Det skal jo nævnes, at vi befinder os i et samfund, hvor kvindens utroskab kan føre til, at manden forlanger skilsmisse, men at kvinden modsat ikke vil kunne få en skilsmisse i hus. Dertil skal det lille rødstrømpevæsen i mig gøre oprør, og det gør det ved Lady Susan. Så skidt med at hun er en gimpe, og at hun i datiden Danmark nok heller ikke ville have mange veninder. Men hende om det!🙂

4 stjerner til Lady Susan og en masse glæde over en anderledes Jane Austen roman!

Info:

Original title: Lady Susan

Forfatter: Jane Austen

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Læst på mofibo

Første dag med elever 


Sidder klar på kontoret inden første time. 

Igår gik starten for alvor på det nye job, da alle eleverne startede igen efter sommerferien. Jeg har jo før haft timer både som løsvikar og i vikariater, og jeg har også haft en uge til at forberede mig, men alligevel meldte nerverne sig, da jeg kørte de 20km fra Horsens og mod Juelsminde. Kunne jeg indtage klasserummet og skabe et godt førstehåndsindtryk? Ville jeg være den motiverende og respekterede lærer som jeg ønsker at være? 

Her dagen efter har jeg svært ved at huske, hvad jeg egentlig sagde og gjorde den første time med eleverne – ja det var faktisk som om, at der opstod er et spontant hukommelsestab, da jeg trådte ud af klasselokalet. Nervøsiteten må have taget over, og adrenalinet styrede min krop gennem timen. En syret fornemmelse, som dog nok kan genkendes af skuespillere ved første foretilling. Og så kan alle de ellers meget detaljerede lister og planer, over ting jeg skulle sige og gøre, ellers pakke sammen og drage tilbage på seminariet. Ude i den virkelige verden hersker en anden magt. Nemlig øjeblikkets magt. Og det er den læring, jeg som ny lærer skal tilegne mig. Jo jo jeg vil stadig forberede mig grunddigt og de første mange gange nok meget grundigt, men erfaringen skal nok efterhånden løse op for nerverne, og forhåbentlig følger hukommelsen med tiden også denne udvikling.🙂

Jeg har en god mavefornemmelsen, og jeg glæder mig til året. Så kan vi skrives ved om et par måneder, og se om glæden og begejstringen stadig sætter dagsordenen!🙂

Mansfield Park af Jane Austen (anmeldelse)

 Mansfield Park – 4 ud af 5 stjerner. 

Min Jane Austen udfordring nærmer sig enden, da jeg nu har læst min næst sidste roman. Det er en smule sørgmodigt ikke at have mulighed for at opleve en Jane Austen historie med helt nye øjne og rent hjerte, da der ligesom ikke kommer flere fra hendes hånd. Til gengæld giver det mig nu muligheden for at genlæse dem allesammen og forhåbentlig spotte endnu mere skønhed i sprog og historie, og måske endda dykke dybere ned i Jane Austen og hendes forfatterskab, i de mange bøger der er skrevet om hende.

Men inden enden skal vi have kortene på bordet. Nemlig en anmeldelse af Mansfield Park.

Vores hovedperson er den unge Fanny Price, der, i en meget tidlig alder, flytter til Mansfield Park, hvor hendes onkel og tante bor med deres fire børn. Fannys egen forældre er fra lavere kår, og det er desværre vigtigt for beboerne på Mansfield Park, konstant at minde Fanny om, at hun ikke skal forvente samme respekt og behandling, som de andre. Alle pånær hendes fætter Edmund, der tager hende i forsvar og ofte tager både hensyn til hendes ve og vel. Efter en årrække flytter en ny præst ind i præsteboligen, og til dennes kone ankommer en søster og en bror. Mary og Henry Crawford der hverisær sætter beboerne på Mansfield Park i både behagelige og ubehagelige situationer. Fanny føler, hun er den eneste, der står tilbage og kan observere alle de ting, som hun mener er yderst uacceptable og helt forkerte, i forhold til hvad man bør gøre i deres situation. Sideløbende må Fanny undervejs kæmpe med store følelser, der både er rettet mod hende og som hun selv retter mod en, der virker uopnåelig for en ung pige af hendes rang.

Mansfield Park er, ligesom alle andre Jane Austen romaner, fyldt med kærlighed, jalousi, lykke og vrede. Følelserne får frit løb, men altid under de rette omstændigheder, og noget af det der gør netop disse Austen historier så oprigtigt vidunderlige, er denne evne til at trække læseren med tilbage i tiden, hvor reglerne og kutymerne rettede sig mod et socialt styret samfund med etiketter og forventninger. Kærlighed og ægteskab hørte ikke altid sammen, mens venner og fjender ofte kunne være en og samme. Og her bryder Jane Austen med tiden. Hun skriver en historie, hvor ægteskabets prøvelser kommer frem i lyset, og de unge pigers behov for at træffe andre valg, end dem samfundet træffer for dem, får lov til at styre en smule af handlingen.

I forhold til de andre Jane Austen romaner, rammer Mansfield Park ikke topnotch. Emma ligger stadig på første pladsen, skarp forfulgt af Fornufthed og følelse. Men Mansfield Park er stadig et beundringsværdigt værk, som alle bør læse, hvis de vil stifte bekendtskab med en af de store kvindelig forfattere. Jeg tror, at en af de grunde til at netop denne roman ikke rammer hjertet så rent, er Jane Austens valg af personer og deres personligheder. Det er ihvertfald det jeg selv føler, og det jeg kan læse mig frem til, hos andre der har skrevet om deres læseoplevelse. Mange af kvinderne i bogen, blandet andet de to kusiner og Fannys anden tante, er egoistiske, bedrevidende og fyldt med hovsky snosky fornemmelser, der tamper hen over stakkels lille Fanny og alle i samfundet, der ikke når dem til sokkerne. Og lige præcis stakkels lille Fanny er en anden grund. Hun bliver en smule bleg, når man tænker på de andre hovedpersoner i Jane Austens univers, der kæmper for retten til at leve med kærlighed. Fannys evige beherskelse af hendes egne udråb og reaktioner, sætter hende i bås og gør hende til tider mere krukket end elskværdig. Men ikke desto mindre er jeg stadig begejstret, for den udvikling der sker. Ikke bare hos Fanny men også hos hendes onkel og tante. Når alt kommer til alt kan jeg ikke lade hver med at elske alt, hvad den kære Jane Austen har valgt at fortælle, og jeg må nok erkende, at det lidt hindre mig i at give en retfærdig karakter. Min mening vil til evig tid være påvirket af mine store følelser, for pennen der skriver.

Derfor får Mansfield Park 4 ud af 5 stjerner, hvilket skal indikere, at jeg elsker historien på sin egen facon, men at den ikke ramte lige så dybt som de to førnævnte Austen romaner.

Du skal læse Mansfield Park, hvis du har lyst til selv at bedømme de skarpt tegnede umulige mennesker, og hvis du, som jeg selv, gerne vil opleve hele Jane Austen pakken. Har du endnu ikke læst noget af Jane Austen, vil jeg ikke anbefale at starte med denne bog. For er du en af dem, der synes den er forfærdelig, vil jeg frygte, at du ikke forsøger med endnu en af hendes romaner. Derfor vil min anbefaling, ud fra min egen personlige oplevelse være at starte med Fornufthed og følelse eller Emma.

På bloggen kan du under boganmeldelser læse mine oplevelser af de andre Jane Austen romaner.

Info:

Original title: Mansfield Park

Forfatter: Jane Austen

Forlag: Bechs Forlat – Viatone

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Læst på mofibo

Må nok hellere være voksen nu!


Mange ville nok mene, at man med børn, hund, hus, bil og ægtemand, nok bør se sig selv som voksen. Og det gør jeg også…. det meste af tiden!🙂 Men når det kommer til mit studie, så kan jeg ikke ryste følelsen af ‘ikke-voksen’ af mig. Når jeg tænker på det at være studerende, får jeg straks en association af udvikling og det ikke at være helt voksen endnu. Det er skørt – jeg ved det godt. Især fordi jeg læser sammen med mange, der er 30+, og som i mine øjne er vildt voksne, seriøse og seje, og som jo, ligesom jeg, stadig er studerende.

I dag er jeg startet i et nyt job, som historielærer, og ikke ‘bare’ som vikar. Dvs. jeg pludselig står med begge fødder solidt placeret i noget arbejde, som egentlig er min fremtid, og jeg får pludselig den indskydelse… at jeg er blevet voksen nu! Jeg er nået til det punkt, hvor mit hårde arbejde på studiet begynder at give pote, og jeg er taknemmelig for, at jeg bliver givet denne mulighed, selvom jeg først officielt bliver færdig med seminariet til næste sommer.

Og det er virkelig en drømmestilling, på en skole hvor der er plads til, at jeg stadig skal afsted på seminariet i ny og næ, og hvor mit arbejde er tilrettelagt og tilpasset, så jeg kan kombinere familie, studie, arbejde og ja… undgå at falde om af søvnmangel og stress. Det er jo selvfølgelig stadig den spæde start, og der vil være perioder, hvor jeg skal arbejde mere, for at kunne nå det hele. Men jeg tror på, at det er det hele værd. Ikke nok med at jeg får suppleret min ikke eksisterende SU (er løbet tør), men jeg får også en virkelig god erfaring, som vil gavne mig fremover. Og hvem ved? Måske min fremtid efter endt uddannelse også ligger her på den nye skole. Jeg er ihvertfald åben for alle muligheder.


Det er lidt skørt. For under et halvt år siden, da jeg kom tilbage fra ‘barsel’ med tvillingerne, var jeg meget i tvivl om, hvordan dette sidste år på seminariet ville gå med vikartimer og 3 små børn. Den der uvished om man skal på arbejde eller ej, den fungerer bare slet ikke for mig. Jeg har brug for struktur, skema og kendskab til de fleste øjeblikke af hele dagen. Men uden de store jobtilbud på hånden, så så jeg ikke rigtig andre muligheder end at blive i vikarstillingen, pga. den manglende SU. Men så rent tilfældigt kom jeg ind på en ny skole, der havde flere lidt længere vikariater klar, og ud af det blå, kom endnu en skole på banen, med denne historielærerstilling for hele skoleåret. Jeg har nok, hvis du spørger andre, altid været en smule priviligeret ift. jobs. Jeg har været til meget få jobsamtaler i mit liv, og dem jeg har været til, har været arrangeret meget uformelt. Det er jeg yderst taknemmelig for – for jeg kunne godt forestille mig, at livet som jobsøger ikke er særlig sjov.

Men nu er jeg startet. Første dag er gået rigtig godt. Jeg kan stadig ikke finde rundt på skolen, og jeg mangler login, computer og nøgler. Men jeg har fået mit eget skrive bord. MIT HELT EGET SKRIVEBORD! Det er da lidt voksent og meget sejt. Gad vide hvor mange bøger er kan være på bordet, uden at jeg forsvinder helt!😉

Og med nyt arbejde, vil der være risiko for, at det kan gå en smule ud over min aktivitet på bloggen. Jeg håber dog på, at det vil være meget lidt, at i får lov til at mærke til det. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at læse og anmelde og dele herinde!

Rigtig god aften til jer!❤