Læste bøger i september 2016

Det er ikke kun antallet af læste bøger, der lider for tiden, men desværre også min hurtighed på tasteturet. Hver eneste dag forsøger jeg at være en inspirerende historielærer i folkeskolen, hver eneste eftermiddag en omsorgsfuld mor og kone, og hver eneste aften en engageret lærerstuderende, med alt for mange eksamnier i januar. Jeg synes, at det lykke meget godt med at nå det hele – dog er det på bekostning af mine opdateringer herinde. Derfor kommer der nu et ‘læst bøger i..’ indlæg, selvom måneden er blevet 11 dage gammel.

Når jeg lukker studiebøgerne kl. ca. 21, så er det ofte med hensigten at fortsætte min læsning i noget lækkert skønlitteratur. Desværre bliver øjenene bare såååå tunge, og jeg ender ofte med at falde i søvn med en bog placeret i ansigtet. Det vil derfor også kunne ses på min liste i denne omgang. Udover det har jeg i bilen til og fra arbejde, gang i en enormt lang historisk rejse gennem det 20. århundrede. En 20timers lang lydbog der derfor ikke overlader meget rejsetid til andre bøger. Men den er spændende, og det er jo det vigtigste. 🙂

I september har jeg læst/lyttet til:

Selection #3 af Kiera Cass – The one: Lyttet på mofibo og en rigtig fin afslutning på de første tre bøger. Det er meningen, at jeg på et tidspunkt skal videre med de næste bøger i serien.

Skyriel af Lene Dybdahl – YAIII en fed bog og virkelig en jeg synes du skal læse, hvis du kan lide fantasy!

Under sløret: Ilttyv #2 af Nicole Boyle Rødtnes – Jeg er ret vild med Nicoles univers, og kan slet ikke vente på, at læse med videre i serien.

 

Bøger jeg startede i september, men som stadig ikke er færdige:

Det demente samfund af Michael Böss

Sortlys, Vinterkongens datter #2 af Lesley Livingston – Lytter på mofibo, når det skal være nemt og underholdende.

EUROPA – en rejse gennem det 20. århundrede af Geert Mak

 

Det er ikke en imponerende liste denne gang – men hvis man så talte alle de sider med, som jeg læser i diverse undervisningbøger, så er det jo noget helt andet. Jeg er faktisk også gået i gang med at genlæse Leoniderne af Nanna Foss, for at kunne give et kvalificeret gæt på hvem der er fortælleren i bog tre. Eller… det var min intention at læse bogen og nr. 2. Nu må vi se om jeg når det inden Herlufholm messen, hvor Nanna offentliggøre navnet. 🙂

Har du læst noget godt i september? Hvilke bøger er must read for dig i efterårets kulde?

 

Læst bøger i juni 2016

Hmm.. man kan have mange gode intentioner, men det er ikke altid det holder. I juni måned skulle der have været masser af tid til at læse mange bøger. Jeg var dog så heldig at blive ansat på en ny skole, hvor jeg pludselig stod i et vikariat indtil sommerferien, og nu har jeg endnu et efter sommerferien og hele skoleåret. Det betyder, at jeg skulle deltage i de forberedende dage i denne uge og jeg skal start op en uge før forventet efter ferien. Altså blev min sommerferie pludselig forkortet til 4 uger, hvor 3 af dem er sammen med hele familien. Men det er jo af positive grunde, at læseplanerne blev en smule ændret. Så det går! 🙂

Men i juni blev det altså så til:

Calendar Girl: Marts af Audrey Carlan – saftig underholdning, perfekt til liggestolen i haven.

Shadow Falls After Dark: Reborn af C.C. Hunter – vampyrer og andre væsner sætter rammerne om en spændingsfyldt ungdomsroman.

Elverskud: Søsterpagt af Nicole Boyle Rødtnes – bog to i trilogien. Masser af overraskelser.

Elverskud: Skyggehævn af Nicole Boyle Rødtnes – bog tre i trilogien. En fantastisk afslutning.

Under overfladen af Jennifer Echols – det er ikke nemt at være ung, specielt ikke når man slet ikke husker hvad der er sket.

Stalker af Michella Rasmussen – creppy og actionpræget  ungdomsroman. Følelsen når du bliver forfulgt…..

Er du okay, Marie af Anika Eibe – mobning og afpresning er aldrig okay. Men hvordan talker Marie det?

7 læste bøger. 🙂

Månedens bog er ‘Er du okay, Marie’, der med sit vigtige budskab og Anika Eibes behagelige skrivestil mit valg på bedste læseoplevelse i juni.

Juli måned vil stadig være præget af min sommerferielæseliste, og så er der sneget sig et par stykker ind efter mit indlæg. Tanja Rasmussen har sendt mig hendes 4 bog i den actionfyldte serie om Jacob, Jannik og Sarah. Kærlighed og spænding venter forud i denne bog. Tanja har også afsløret, at jeg skal bruge en kleenex eller to! Og så har jeg købt en ny bog fra Politikkens forlag – bogen ‘Klog er noget man øver sig på. Den er jeg meget spændt på at læse!

Når vi har ferie i uge 28, 29 og 30, går bloggen, ligesom de sidste par år, også på ferie. Så anmeldelserne af de bøger der bliver læst i juli, skal nok komme, dog nok først i løbet af august.

Rigtig god sommerferie derude!

Læste bøger i maj 2016

IMG_1873

Så begynder ferie og sommer for alvor at tegne sig i horisonten, og det kan også ses på min læsemængde. Det har nemlig slet slet ikke været skidt i maj!

Bøger læst:

MAUS af Art Spiegelman – En grafisk novelle om Anden Verdenskrig. (Lånt på biblioteket)

The Freedom Writers Diary Teachers Guide af Erin Gruwell

Eventyrbogen af Peter Madsen – Skøn, skøn, skøn! Læs min anmeldelse og klik på linket for at få et smugkig i bogen.

Skriveren af Max Madsen – Jeg går stadig og tygger på denne læseoplevelse og for hver dag, gror den til noget større.

Elverskud: Skæbnedans af Nicole Boyle Rødtnes – magiske øjeblikke og ungdomsproblematikker.

House of Comarré: Uskyldigt blod af Kristen Painter – fantasy når det er bedst!

Mellem linjerne af Jennifer Echols – sød ungdomsunderholdning.

Ilttyv: Over sløret af Nicole Boyle Rødtnes – Virkelig spændende univers.

Calendar Girl: Februar af Audrey Carlan – Endnu et kapitel, endnu en lækker mand, endnu mere sex.

9 bøger i alt + jeg har betalæst 2 manuskripter for Dreamlitt. Jeg er meget tilfreds. Jeg er nu 3 bøger bagud i min læsechallenge, hvilket jeg helt sikkert nok skal få indhentet i juni og juli. Kom bare an sommer!

Jeg har allerede lavet en fin oversigt over mine sommerferiebøger – så derfor vil jeg ikke uddybe yderligere i denne månedsopdatering.

Jeg vil til gengæld starte noget nyt – nemlig månedens bog. Denne måned var det Eventyrbogen af Peter Madsen, der med sine enormt skønne tegninger og fantastiske eventyr holdt mit hjerte tryllebundet. ❤

 

Læste bøger i marts 2016

127D8DA3-943B-466B-BC35-D7B01FE61DC0

Jeg kan lige så godt være ærlig fra starten….. ikke mange af de planlagte bøger blev læst. MEN til gengæld blev en hel masse andre! 🙂

Thomas Wessex, Erik Valeur og Harry Potter er tre projekter jeg sprang let og elefant henover.

I stedet blev det til:

Sig ikke du elsker mig – Delphines jul af Anja Christensen: En sød jule-kærligheds historie. Godt nok lidt udenfor sæson, men stadig en hyggelig fortælling.

The Stash Plan af Laura Prepon og Elizabeth Troy: En metode til det sundere liv. Jeg er lidt i tvivl om min lyst til at hoppe om bord, men hvis jeg gør, skal jeg nok skrive om det herinde.

Fornuft og følelse af Jane Austen: Lovebooks.dk afholdte readalong, hvilket var super hyggeligt.

XY af Nicole Boyle Rødtnes: EN FANTASTISK BOG! læs anmeldelsen!

Som ulv er færrest og får er flest af Palle Vibe: Humor og sarkasme omkring parforholdet. (Anmeldes i april.)

Sarahs nøgle af Tatiana de Rosnay: Et gribende og spændende fiktionsværk om jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig. (Anmeldes i april.)

Kelly – Vinterkongensdatter 1 af Lesley Livingston: Feer og magi og masser af action!

Hjernen – En tænkepause af Leif Østergaard: Den er jo egentlig ret sej den hjerne.

Teach with Your Heart af Erin Gruwell: Er stor fan af Erin og hendes arbejde. Et must read for dem der underviser unge mennesker. (Anmeldes i april.)

Januar – Calender Girl af Audrey Carlan: Det er sådan en serie som ikke nødvendigvis fangede mig 100%, men som jeg alligevel må læse til ende, for jeg er for nysgerrig! Jeg kan jo også blive gladeligt overrasket af de næste par bøger!  (Anmeldes i april.)

108A467F-CEEC-48CE-B77C-E7180C82E060

Nogle bøger var længere end andre – men alle gode læseoplevelser. Især XY og Teach with Your Heart var virkelig fantastiske. XY kan du allerede læse mere om i min anmeldelse og Teach with Your Heart bliver anmeldt i april.

Næste måned er enormt heftig på opgavesiden og jeg står overfor store opgaver om antisemitisme, holocaust og den kolde krig. Så jeg forudseer en måned med knap så meget tid til overs for skønlitteraturen. Men lidt skal der læses. Det er jo mine pauser! 🙂

Så listen bliver nok følgende bøger. (Hvis jeg kender mig selv ret, så skal denne liste nok blive lavet om i løbet af måneden! ;))

Sort is af  B. Fitzpatrick  – et anmeldereksemplar fra Tellerup

Det blå dyb af Jennifer Donnelly – en bog jeg vandt på bogbloggertræf i efteråret 2015 og som jeg har haft højt på TBL listen længe.

Freylands hemmelighed af Tanja Rasmussen – bog 3 i en serie, som jeg er enormt spændt på. Tanja har nemlig varslet lidt skift i historien. Jeg har allerede anmeldt bog 1 og 2.

The Freedom Writers Diary – En bog skrevet af Erin Gruwell’s elever. Jeg skal i forbindelse med seminariet, skype med Erin i denne måned, så inden da skal jeg have læst denne bog!

Håber i har haft en dejlig påske og måske muligheden for at nyde solen med en bog! Vi har rigtig fået gang i haven, og legehuset står nu næsten færdigt. Men mere om det i et af mine andre indlæg i denne uge om weekendens oplevelser! ❤

Husk også at det er i april af Dewyes Readathon afholdes. Jeg har opgivet at deltage indtil ungerne er større – men vil følge med på sidelinjen og se alle andres skønne læseoplevelser. Jeg vil skrive lidt mere om dette arrangement i løbet af ugen. Indtil da kan du her læse om hvordan min oplevelse var, sidste gang jeg var med.

Læste bøger i februar

E2BF77DC-7621-40CC-B5E1-F19B7AC83F6F

En kort måned betyder ofte færre bøger. Heldigvis har jeg, trods sygdom, haft tid til stadig at holde tallet nogenlunde, og jeg har haft et par rigtig fede læseoplevelser.

Anne Franks dagbog af Anne Frank: Anne Franks dagbog var en genlæsning. Jeg har læst bogen for mange år siden, men blev mindet om den i forbindelse med mit Freedom Writers modul på lærerseminariet. Her læser eleverne nemlig bogen. Ydermere skal jeg snart skrive en større historieopgave om antisemitisme, og i den forbindelse, synes jeg, at det er fedt at læse de autentiske beretninger. Bogen er ikke anmeldt på bloggen endnu, men vil blive det i marts.

Humans of New York af Brandon Stanton: Det var ret tilfældigt, at jeg faldt over denne bog inde på Saxo – men jeg er så glad for, at det skete. Humans of New York er levende og inspirerende. Den er tankevækkende og tårevældende. Den er sjov, sød, skæg og finurlig. Den er ærlig.

Tidsmaskinen: Rummets detektiver #1 af Søren og Morten Ellemose: Jeg har ikke læst meget om tidsrejser og rumeventyr, men jeg var super underholdt af denne ungdomsbog.

Men du kom ikke tilbage af Marceline Loridan-Ivens: Denne erindringshistorie fortæller den barske sandhed blandt jøder under Anden Verdenskrig, og den er noget af det bedste, jeg har læst længe.

Intergalaktisk eventyr: Rummets detektiver # 2 af Søren og Morten Ellemose: Opfølgeren gør det endnu bedre end sin foregænger.

Det stille og rolige sted: af Amy Saltzman: Min rejse i en verden af Mindfulness fortsætter med denne virkelig pædagogiske og udførlige bog. Den er fyldt med redskaber, som man nemt kan gøre brug af, hvis man vil videregive mindfulness til børn og unge.

Jeg er her stadig af Clélie Avit: Der løber stadig kuldegysninger ned af ryggen på mig, når jeg tænker på denne historie. Romancen og den spirrende kærlighed er sød, men det er hele konceptet med pigen i koma, der slet ikke er så langt væk, der rammer og fanger opmærksomheden. En bog hvor jeg lynlæste slutningen, som en actionfilm der holder en tryllebundet.

Alene i Paris af Jojo Moyes: Historier behøver ikke være lange romaner. Det beviser Jojo Moyes med denne kære bog om kærlighed og spontanitet. Den klassiske historie om livet.

I min sidste update snakkede jeg om bøger, der skulle læses færdig. Her var Anne Franks dagbog og Humans of New York i blandt. Det gik fint, og de blev færdig kort inde i februar. Men ydermere stod også Thomas Hardys Wessex Tales, og den har jeg slet ikke nået. Jeg vil give den et forsøg igen her i marts, for læses det skal den. Udover den så står Erik Valeur’s Logbog fra et livsforlis også og venter. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg ikke får den læst.

Harry Potters illustrerede udgave er heller ikke, skønt planen, blev læst. Den har jeg ikke fundet det helt rigtige tidspunkt til – for det kræver den. Det helt rigtige tidspunkt.

Andre læse projekter i marts er Fornuft og følelse af Jane Austen, som en del af Lovebooks readalong, XY af Nicole Boyle Rødtnes som jeg har være så heldig at få tilsendt af forlaget og læseklubbens næste bog: Kortet og landskabet af Michel Houellebecq. Ja og så hvad der ellers lige falder mig ind. Jeg har også lige modtaget det nye ChriChri magasin plus The Stash Plan af Laura Prepon og Elizabeth Troy, som helt sikkert også bliver en del af marts.

Nu på vi se hvad tid der er – påsken ligger jo i marts i år, så det giver lidt ekstra fridage! 🙂

Rigtig god marts til jer alle! ❤

Læste bøger i januar


Wow – sikker en måned. Jeg føler lige, at vi tog hul på 2016, og nu er de første 31 dage allerede gået. Det har været en ok måned på læsefronten, skønt det dog ikke har været udelukkende skønlitteratur. Jeg har haft min linjefagseksamen i engelsk, plus jeg kører i øjeblikket et mindfulness forløb for elever i 5, 7 og 8 klasse. Det er nogle gange svært at vurdere hvilke bøger, der skal på læselisten, og normalt vil jeg ikke tage fagbøger med, men i denne situation, synes jeg at bøgerne om mindfulness har været enormt spændende, og noget alle måske kan få glæde af.

Bøger jeg fik læst i januar:

En ny mission af Tanja Lønberg Rasmussen: Denne bog stod på min liste for januar, og det var super fedt at fortsætte den spændende og actionfyldte historie. Bog nr. 3 står på hylden og venter på at levere endnu mere oplevelse.

Himlen ved mine fødder af Jandy Nelson: Den bedste bog januar kunne byde på. Fyldt med kærlighed, sorg og fantastiske citater! (Anmeldes i denne uge)

Hul i hovedet af Nicole Boyle Rødtnes: En spændende historie om livet der vendes på hovedet. En rigtig god ungdomsbog.

Over stregen af Jennifer Echols: Jeg var egentlig ret vild med vinklen af denne historie og synes, det er en af de bedre ungdomshistorier, jeg har læst. (Anmeldes i denne uge)

Everybody Present af Nikolaj og Didde Rotne: En mindfulness bog fyldt med personlige beretninger og øvelser. Manglede måske en smule mere kildehenvisning, til at gøre bogen helt brugbar i forskningsperspektivet. Men helt sikkert en bog for dem der synes mindfulness er spændende.

Mindfulness i skolen af Yvonne Terjestam: En god beskrivende og veldokumenteret bog, der sætter mindfulness i perspektiv. Hvordan kan det rent faktisk anvendes..

Mindfulness for børn og unge af Sabrina Justesen: En bog med både afsnit for børn med diagnoser og børn uden. En del gode og spændende øvelser.

Udover disse bøger har jeg også gang i en bunke, som jeg dog først får færdig i løbet af denne uge.

Læseklubbens bog er Wessex Tales af Thomas Hardy. En bog jeg indtil videre ikke er ret begejstret over. Det er nok også derfor, jeg ikke rigtig kan blive færdig.

Humans of New York – Stories af Brandon Stanton er en bog med billeder af almindelige mennesker i New York, taget over en længere periode. Til hvert billede er knyttet noget. som de fortæller Brandon, da han tager deres billeder. Nogle tekster er små søde historier, mens andre er dybe og skræmmende fortællinger. En virkelig fed bog som jeg kommer til at læse flere gange, og som skal ligge fremme som en coffee table bog. Denne bog forsøger jeg også at nyde med et par sider om dagen, og derfor er den trukket ud.

Anne Franks dagbog af Anne Frank. Jeg har i øjeblikket et modul på seminariet om Freedom Writers i USA, og i denne forbindelse blev Anne Franks dagbog nævnt. Jeg har læst den for mange år siden, og følte at det var på tide at læse den igen.

Så februar er præget af læseoplevelser, der allerede er i gan,g og så vil jeg yderligere gerne have læst min udgave af Harry Potter and the Philosopher’s Stone af J.K Rowling. Den nye illustrerede udgave. Den stod på min liste, over bøger jeg gerne ville læse i januar, så den skal ihvertfald også nåes i februar.

Ellers må vi se hvad lysten bringer. Når jeg læser så meget faglitteratur, som jeg gør i øjeblikket, så er det begrænset, hvad jeg har af overskud til også at læse skønlitteratur. Og i næste uge starter jeg op med at læse til mit historie-linjefag, hvilket er en laaaaang liste af både didaktiske og faglitterærere bøger.

Håber i har haft en god læsemåned i januar! 🙂 Har i læst noget der kan anbefales?

September update

7CE363AC-57E9-4392-B1AB-AED2D79099F2

Efteråret er fyldt med spændende udgivelser, og jeg frygter for søvnløse nætter, fordi jeg liiiige må læse endnu et kapitel. Men inden jeg viser hvilke bøger, jeg satser på at læse i oktober, så laver jeg et tilbageblik på dem, jeg nåede at læse i september.

Bøger læst i september:

Et bjerg af løgne – Steffen Jacobsen: En spændingsroman med action og kærlighed.

PS. Trænger til flødeskum (og diller) – Veronica Jeanett Hindberg: Desværre ikke en bog jeg nød at læse. Og en bog jeg efterfølgende har haft svært ved at anmelde. Den har humor, men det kan til tider virke forceret og for meget.

Heksens kald – Mette Sejrbo: En spændende vinkel til fantasygenren, med dybdegående research fra forfatterens side hvilket giver den kant og karakter.

Jeg henter solen ned – Jandy Nelson: En skøn ungdomsroman med kærlighed og store ungdomsproblematikker. Og det bedste af alt, skønne tvillinge-tekststykker.

I min sidste update snakkede jeg om Sherlock Holmes, men der er dumpet endnu flere anmeldereksemplar i min postkasse, så derfor har jeg ikke nået dem. I oktober bliver det ligeledes præget af anmeldertjansen, men heldigvis kan jeg være ret selektiv i hvilke bøger jeg får tilsendt, og derfor vælge dem der ligger indenfor min interesse. Det gør anmeldertjansen ret fed! 🙂

Bøger jeg gerne vil læse i oktober:

Mig før dig – Jojo Moyes: I forbindelse med at efterfølgeren ‘efter Dig’ udkommer, skal jeg deltage i read-along med ‘Mig før dig’ i starten af oktober.

Isla og jagten på lykke – Stephanie Perkins: Denne skønne bog udkommer i starten af oktober, og er en selvstændig efterfølger til Anna og det franske kys, samt Lola og naboens søn. Lovebooks afholder ligeledes read-along i starten af oktober, så denne står også på min liste.

The Turn of the Screw – Henry James: Vores næste læseklubbog. Jeg kender den overhovedet ikke, men har hørt den er fyldt med gys. Er normalt ikke til gys, så er lidt ambivalent omkring dette læseprojekt.

Min erfaring pt. siger, at jeg ikke når meget mere end 4 bøger om måneden, så jeg vil lade den sidste plads stå åben til spontane indskydelser.

Hvilke bøger glæder I jer til at læse i efteråret?