Ilttyv: Under sløret af Nicole Boyle Rødtnes

Under sløret – 4 ud af 5 stjerner (anmeldereksemplar fra forlaget).

Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, hans søster, vil have hævn. Men uanset hvad hun gør, er det, som om altid Marton er et skridt foran. Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse. Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt…

Under sløret er anden bog i serien Ilttyv

Bog to fortsætter hvor bog et slap og sender os videre på den forunderlig rejse, i en verden hvor mennesket lever i evig frygt for den stråling, som jorden afgiver. Børn bliver født uden arme og ben, kræftsygedomme udvikler sig, som Roskildesyge spreder sig i en børnehave, og de mennesker der lever uden skavanker eller synlige strålingsskader, er i høj kurs. Shay befinder sig i et helvede af viden, hvor hun hver dag skal arbejde, for et menneske hun hader inderligt, for at kunne redde dem hun elsker.

Nicole Boyle Rødtnes har fat i den lange ende med denne serie. Hun har skabt et fremtids fiktion univers, der rummer intriger, spænding, action, kærlighed og sorg – og som sætter rammerne om en fortælling, der holder mig tryllebundet. Hendes evne til at skrive let og legende gør læseoplevelsen enormt tilgængelig og flydende. Sproget er ungdommeligt og henvender sig i første omgang tydeligt til de unge. Men Nicole evner at skrive en bog, der også kan læses af voksne på grund af dens brug af diversitet i karaktererne og historieudvikling. At personerne i historien ikke kun er en håndfuld unge mennesker, der interagerer med hinanden, hvilket giver en dynamik, som jeg, som voksen, også kan forholde mig til. Perspektiveringen, der bidrager til en fuldendt læseoplevelse, opstår på flere niveauer, og det at man kan relatere sig til aspekter i karakterenes liv, er både interessant og vellykket i denne bog.

Bogen er bygget op med skiftende fortæller. Shay og Troy får hvert andet kapitel, og vi følger deres individuelle kamp, der både foregår mangt lang fra hinanden, og så alligevel føles det ofte som om, at de er tæt forbundet. Shay er klart min yndlings karakter, og hendes enorme overskud og ihærdighed er dragende. Hun er en stærk pige, der dog desværre bliver ved med at få hovedet under vandet. Jeg håber sådan, at hun snart får lov til at levere en ordentlig omgang tæsk, til de mennesker der fortjener det. Isac vinder også mit hjerte i denne bog, og han bliver ved med at vise sig for mit indre øje som Peter Dinklage – Tyron Lanister fra Game of Thrones. Er der andre der har oplevet det?  Og så efterspurgte jeg, i min anmeldelse af bog et, mere dybde på Shay’s far. Den lover jeg, at i får her i bog to.

Tak til forlaget for denne virkelig gode læseoplevelse.

Nicole Boye Rødtnes er en dygtig forfatter, der har skrevet flere enormt gode ungdomsbøger. Du kan læse anmeldelser af de bøger jeg har læst, under fanen boganmeldelser

Info:

Original title: Under sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Forlag: Alvilda

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for forlaget

Advertisements

2 thoughts on “Ilttyv: Under sløret af Nicole Boyle Rødtnes

  1. Pingback: Læste bøger i september 2016 | nenaskov

  2. Pingback: Læste bøger i september 2016 – Nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s