Daniel Rye ‘398 dage som gidsel hos Islamisk Stat’ – foredrag

I forbindelse med sidste semester på seminariet blev jeg præsenteret for krigen i Syrien, hvilket førte til, at jeg læste Puk Damsgårds ‘ Ser du månen, Daniel‘. Lidt tilfældigt faldt jeg derefter over, at Daniels foredrag..

Allerede inden jeg nåede frem til Scandic i Horsens, hvor det fandt sted, var jeg ikke bare spændt på selve foredraget, men også på antallet af tilhører. Jeg havde nemlig set på facebook, at foredraget var udsolgt, og der var flere der efterspurgte billetter. Jeg var taget afsted i okay tid, så jeg kunne være der, når dørerne åbnede 45min før start, hvilket jeg ikke var den eneste, der havde tænkt. Allerede da jeg kom, var der en lang kø ud af receptionen på hotellet og kort tid efter min ankomst, havde køen forlænget sig ud af døren. Det var heldigvis en lun sensommer aften, og stemningen i køen var afslappet. Hotellet havde sat en bod op udenfor, hvor man kunne købe pølser og drikkevarer, og det var tydligt, at mange havde købt billetter til dette foredrag som en familie- eller gruppeudflugt. Der var hyggelig småsnak, og jeg kunne høre, at flere snakkede om bogen og forventningerne til foredraget.

Så åbnede de dørerne. Jeg var heldig og fik en perfekt plads på 3 række, med fuld udsyn til scenen hvor Daniel ville stå. På scenen stod et bord og en stol, hvilket var de få remedier, Daniel havde brug for. Den spændte summen fra køen fortsatte i salen, der langsomt blev fyldt op. Flere sad med deres mobiler og forevigede deres oplevelse med selfies. Jeg sad selv fuld af forventninger og forsøgt at indtage hele oplevelsen. Jeg var afsted alene, så jeg kunne bruge alt min tid på bare at observere folk og mærke stemningen.

Pludselig stilnede småsnakken af, og man kunne mærke den sitrende fornemmelse af at noget stort skulle til at ske, og så kom Daniel på ind. Afslappet begyndte hans historie fyldt med humor og seriøsitet i en pragmatisk harmoni. De dystre sætninger blev leveret med alvorlighed, men uden melankoli og selvmedlidenhed. Daniel virker som en fyr, der har gennemarbejdet sin oplevelse, men som også hver gang han deler sin historie, træder et skridt længere væk fra sit mareridt.

Daniel tog afsted til Syrien, for at dokumentere den verden der lever i krig. De mennesker der forsøger at få deres liv til at fortsætte under de ofte horrible forhold, som en krig desværre medfører.

Det var ikke død og ødelæggelse der fascinerede mig mest…

siger Daniel og fortsætter at hans opmærksomhed var vendt mod menneskerne, der mest af alt bare gerne vil leve et normalt liv. Uden krig. Mennesker der forsøge at opretholde en hverdag, hvor børn stadig kan spille fodbold og lege.

Når man har læst Puk Damsgårds bog, kender man en del til Daniels historie, men hvad man ikke kan læse sig til, er de små sidebemærkninger og den følelse der kryber ind under huden, da Daniel viser hvordan han sad bundet, blev tortureret og mishandlet. Det bliver pludselig virkeligt, når man ser Daniel stå på scenen. Han ligner umiddelbart en ganske almindelig ung fyr – men man oplever hans brutale ærlighed, og jeg må indrømme at jeg blev ramt, da han fortalte om sit første telefonopkald til sin mor efter at være blevet frigivet.

Daniel Rye er en sej fyr! Han fortjener en dyb respekt, og jeg håber inderligt for ham og hans familie, at hans oplevelse ikke bliver et hjemmesøgende element, men en del af hans historie, der har været med til at forme den Daniel, han vil være i fremtiden. Vi er et produkt af vores fortid, men det er op til os, hvordan den skal forme os. Daniel ser ud til at have fundet sin vej. Jeg ønsker ham ihvertfald alt det bedste frem over.

Tak Daniel, fordi du ville dele din historie.

 

Reklamer

Læste bøger i august 2016

Det blev heldigvis ikke helt så håbløst med læste bøger, som jeg havde frygtet med nyt job og studiestart. Jeg har nemlig opdaget glæden ved lydbøger, når jeg kører til og fra arbejde, så derfor blev min læsetid udvidet.

Bøgerne jeg fik læst i august var:

Calendar Girl (juni) af Audrey Carlan: Som jeg skrev sidst: “Rejsen fortsætter og 2 måneder fyldes med 2 nye mænd. Stadig en ganske underholdende læseoplevelse, og stadig fyldt med lidt urealistiske sexidealer!” Og jeg har vist ikke så meget at tilføje. Dog vil jeg afsløre, at juni klart var den mest øv-oplevelse indtil videre. Ikke for mig som læser, men for Mia. Håber på en optur når næste bog udkommer snart.

Lady Susan af Jane Austen: Min sidste Jane Austen roman. Ja, det vil sige, min sidste ‘første gangs læsning’ af Jane Austen. En livlig og anderledes Austen historie, som faktisk var ganske forfriskende. (Læst på mofibo)

Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård: Jeg vil næsten lade min anmeldelse tale for sig selv. En virkelig fantastisk bog! (Hørt på mofibo)

The Princess Bride af William Goldman: Jeg har stadig ikke helt fået styr på min mening om denne bog. Den ene dag er jeg vildt begejstret og den anden en smule skuffet. Den skal lige summe lidt mere, men det er uden tvivl en bog, man bør læse for selv at danne sig et indtryk.

The Selection #1 af Kiera Cass: Hørt som lydbog og virkelig fin underholdning. Jeg har brugt overskriften: Hunger Games meets The Bachelor. (Hørt på mofibo)

The Selection #2 af Kiera Cass: Historien fortsætter, men bliver alligevel en smule drejet. The Bachelor forsvinder en smule i baggrunden, mens action og spænding træder i karakter. (Hørt på mofibo)

Så 6 bøger – det er jeg ganske tilfreds med! Rød dronning, som jeg egentlig havde planlagt til august, må lige vente lidt endnu, da vi på seminariet i Historie, har fået til opgave at læse 2 historiske værker. Og med min viden inden for den type litteratur, så læser jeg knap så stærkt, som jeg ellers gør. Udover dette har jeg fået lov til at læse Lene Dybdahls nye roman Ovanienprofetierne #1: Skyriel. Den udkommer her i september, og jeg kan, indtil videre, varmt anbefale den. Jeg er halvvejs, så der kommer snart en anmeldelse på bloggen.

Måske vi ses til en af de store bogevents i efteråret? Jeg er i Esbjerg om lørdagen og på bogforum også om lørdagen. Jeg ville ønske, jeg kunne deltage på Herlufholm, men det har desværre ikke været en mulighed. Måske næste år. Men hvis du også kommer forbi Esbjerg eller Bellacentret, så hiv endelig fat i mig. Vil så gerne snakke om bøger og læseoplevelser! 🙂

 

Ser du månen, Daniel – af Puk Damsgård og Daniel Rye (Anmeldelse)

Ser du månen, Daniel – 5 ud af 5 stjerner. Hørt på Mofibo.

Forlagets beskrivelse:

Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien.

I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangeskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, britten bedst kendt som Jihadi John.

Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt.

Puk Damsgård går også helt tæt på Islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syriens og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindste hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem.

Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem.

Inden jeg anmelder denne bog, er det vigtigt for mig at gøre klart, at jeg anmelder min læseoplevelse, og ikke vil bruge tid på at diskuterer krigen i Syrien, IS, eller de valg som Daniel Rye træffer. Jeg føler mig på inden måde kompetent til at udtale mig om disse emner på andre niveauer end min egen mening, og selvom den også kan være yderst spændende, hvis du spørger mig ihvertfald, så er den ikke bakket op af kilder og faglighed. Jeg vil derfor hellere i denne omgang anmelde denne bog ud fra læseoplevelsen. Det kunne dog det være rigtig spændende at høre fra jer derude, om hvordan i har forholdt jer til denne bog, hvis i altså har læst den. 

Ydermere skal jeg i september til foredrag med Daniel Rye, så efter dette foredrag vil jeg hellere tage emnet op igen – gerne til debat hvis i har lyst – og tale om hele IS og Syrien situationen, samt måske den problematik at journalisterne rejser i evig frygt for at blive kidnappet og henrettet, skønt de blot ønsker at dele krigens historie med verden.

Godt… når det så er sagt, så vil jeg tage jer med tilbage til den dag, jeg satte mig ind i min bil og kørte mod jobbet. En stille morgen i dejligt solskin og med en forventning om en spændende beretning ud af mine højtalere. Jeg har egentlig ikke sat mig yderligere ind i Daniels sag og af en eller anden årsag, er det hele gået min næse ret meget forbi. Jeg har haft om hele konflikten i Syrien på seminariet, og det var nok mest i forbindelse med dette, at jeg faldt over Puk Damsgårds bog. Da jeg så også valgte at købe billet til Daniel Ryes foredrag, mente jeg, at tiden var inde til at dykke ned i hans beretning.

SKRALDE BANG! …… så starter Daniels historie. Men i stedet for at Puk Damsgård vælger at starte fra begyndelsen, lander vi direkte i den følelsladede rejse fra Danmark til USA, hvor Daniel skal deltage i James Foleys begravelse. Jeg må indrømme, at inden jeg nåede Juelsminde, hvor jeg arbejder, trillede tårerne stille ned af kinderne på mig. At miste sit barn må være det hårdeste, jeg nogensinde kan forestille mig, og at miste sit barn som James’ forældre gjorde det, til en sag som i min verden er så problematisk og fyldt med frustrationer, kan kun forværre situationen. Vi hører, hvordan James’ familie åbner deres arme for Daniel, der nok inderst inde har svært ved at befinde sig i denne meget svære situation, hvor han lever, og James ikke gør.

Daniel og James sad fængslet sammen, de delte skæbne indenfor lukkede mure, men deres slutning var så forskellig. Dette meget baseret på det land hvor de var født og opvokset. Politisk set er der enormt mange kræfter der spiller ind, når verden er i krig, og svære beslutninger skal træffes. Men en af de altafgørende ting for Daniels og James var, at man i Danmark gerne må samle penge ind til befrielsen af gidslet, og man på det tidspunkt ikke måtte i USA. Der var ingen til at købe James Foley og de andre amerikanske gidsler fri, hvilket hos IS betød henrettelse.

Efter at have sundet mig over den voldsomme følelsesprægede start dykkede jeg, sammen med Puk Damsgård, ned i Daniels historie og ned i hele den problematik, der hersker omkring konflikten i Syrien og konflikten med IS. Det har været en læseoplevelse, hvor jeg både fik øjnene op for Daniels historie, men også blev klogere på hele situationen i Syrien, og på de ting der ikke nødvendigvis har stået i mine lærebøger på seminariet. Puk Damsgård har vundet mange flotte priser, og jeg forstår virkelig godt hvorfor. Hendes evne til at formidle det tunge stof og få det gjort tilgængeligt og forståeligt efterlader mig med en dyb respekt for hendes arbejde.

Jeg er ikke bleg for at indrømme, at Daniels historie har ramt mig dybt. Torturens voldsomme ansigt og kalifatets kræfter kombineret med Daniels tydelige degradering fra menneske til ingenting i sine kidnapperes øjne sender kuldegysninger op gennem kroppen og jeg er benovet over, at Daniel kan stå oprejst efterfølgende. Det må uden tvivl have givet ham ar på sjælen, men han må også være en af de stærkeste mennesker, jeg længe har mødt. Det mest fascinerende ved Daniels fortælling er denne evne til at overleve. Der er ingen tvivl om, at Daniel oplever at ramme bunden – men hans kamp tilbage, hans evne til at få overtag af både krop og sind, selvom deres fangevogtere forsøger at rive fangerne fra hinanden gang på gang. Det er mig virkelig en gåde, hvor han har fundet styrken til at overleve. Det må være et menneskeligt instinkt, der overtager kroppen, når alt andet går tabt.

Det skøre er, at jeg rent faktisk har mødt Daniel inden han blev taget til fange. I mit arbejde på BGI akademiet (Bjerre Gymnastik og Idrætsefterskole), hvor han underviste i gymnastik og jeg fungerede som kostvejleder. Og nu hvor jeg tænker tilbage, kan jeg sagtens huske hans karismatiske væsen. En ung fyr der var fyldt med livsenergi og store forhåbninger om sin fremtid indenfor gymnastikken. Men også en ung fyr med begge ben solidt plantet på jorden. Det har været et meget kort bekendtskab, så jeg kan ikke yderligere karakterisere ham, men det er mit umiddelbare minde, og det  piner mig, at han skulle gennemleve helvede. Ja – intet menneske bør gennemleve det han eller de andre gidsler har gjort.

Men den glade og energiske dreng, som jeg mødte på BGI, blev allerede kort efter ramt af sin første udfordring. Han blev udtaget til verdensholdet men bagefter skadet, hvilket gjorde, at han derfor ikke kunne deltage alligevel. Vi bliver i bogen introduceret til hans frustrationer og valg efterfølgende, der i sidste ende, meget uheldigt, tager ham i kløerne på IS. Det er en længere rejse, hvor han får øjnene op for fotografi, og de uroligheder der sker i Syrien. Daniel vil gerne åbne vores andres øjne – han vil vise de mennesker der lever i krigen. De helt almindelig mennesker der forsøger at opretholde en hverdag midt i krig og kaos.

‘Ser du månen, Daniel’ er en barsk og ærlig fortælling, som jeg vil anbefale til alle! Især hvis du har interesse for konflikten i Syrien og situationen med IS, men også blot hvis du vil opleve en af de dygtigeste formidlere, der skriver lige pt. Kombinationen af Daniels forfærdelig, men også inspirerende historie, og Puks fortællerevner leverer et stykke læseoplevelse, der må opleves!

Info:

Original titel: Ser du månen, Daniel

Forfatter: Puk Damsgård, Daniel Rye

Forlag: Politikens Forlag

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

Hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af Louise Davidsen