Læste bøger i september 2016

Det er ikke kun antallet af læste bøger, der lider for tiden, men desværre også min hurtighed på tasteturet. Hver eneste dag forsøger jeg at være en inspirerende historielærer i folkeskolen, hver eneste eftermiddag en omsorgsfuld mor og kone, og hver eneste aften en engageret lærerstuderende, med alt for mange eksamnier i januar. Jeg synes, at det lykke meget godt med at nå det hele – dog er det på bekostning af mine opdateringer herinde. Derfor kommer der nu et ‘læst bøger i..’ indlæg, selvom måneden er blevet 11 dage gammel.

Når jeg lukker studiebøgerne kl. ca. 21, så er det ofte med hensigten at fortsætte min læsning i noget lækkert skønlitteratur. Desværre bliver øjenene bare såååå tunge, og jeg ender ofte med at falde i søvn med en bog placeret i ansigtet. Det vil derfor også kunne ses på min liste i denne omgang. Udover det har jeg i bilen til og fra arbejde, gang i en enormt lang historisk rejse gennem det 20. århundrede. En 20timers lang lydbog der derfor ikke overlader meget rejsetid til andre bøger. Men den er spændende, og det er jo det vigtigste. 🙂

I september har jeg læst/lyttet til:

Selection #3 af Kiera Cass – The one: Lyttet på mofibo og en rigtig fin afslutning på de første tre bøger. Det er meningen, at jeg på et tidspunkt skal videre med de næste bøger i serien.

Skyriel af Lene Dybdahl – YAIII en fed bog og virkelig en jeg synes du skal læse, hvis du kan lide fantasy!

Under sløret: Ilttyv #2 af Nicole Boyle Rødtnes – Jeg er ret vild med Nicoles univers, og kan slet ikke vente på, at læse med videre i serien.

 

Bøger jeg startede i september, men som stadig ikke er færdige:

Det demente samfund af Michael Böss

Sortlys, Vinterkongens datter #2 af Lesley Livingston – Lytter på mofibo, når det skal være nemt og underholdende.

EUROPA – en rejse gennem det 20. århundrede af Geert Mak

 

Det er ikke en imponerende liste denne gang – men hvis man så talte alle de sider med, som jeg læser i diverse undervisningbøger, så er det jo noget helt andet. Jeg er faktisk også gået i gang med at genlæse Leoniderne af Nanna Foss, for at kunne give et kvalificeret gæt på hvem der er fortælleren i bog tre. Eller… det var min intention at læse bogen og nr. 2. Nu må vi se om jeg når det inden Herlufholm messen, hvor Nanna offentliggøre navnet. 🙂

Har du læst noget godt i september? Hvilke bøger er must read for dig i efterårets kulde?

 

Bogbloggertræf 2016 – Indlægget om alle sponsorerne

IMG_3208.JPG

Hvert eneste år på bogbloggertræf tager jeg afsted med følelsen af, at de ikke kan wow’e mig mere end året før. Nu må toppen da være nået! Men så alligvel sidder jeg med en fuldstændig overvældende følelse, når tæppet trækkes væk, og de store bookie-bags afsløres. Hvert eneste år vælger flere forlag og forfattere, at vise deres enorme begejstring for vores arbejde og begaver os med maner. Dette indlæg vil også være reserveret til netop at sige TAK til alle jer, der sætter pris på os! Ydermere vil jeg også bruge muligheden for at nævne de søde og enormt dygtige piger, der står for arrangementet. De bruger enormt meget tid på at skabe en dag til os og det er virkelig noget vi sætter pris på. Ja nu taler jeg lidt på vegne af os alle sammen, men jeg ved og kan læse rundt omkring i blogland, at alle vist er meget enige på dette punk. Tak til Simone, Michelle og Irene! ❤

Beklager de lidt regnfulde billeder, men når man kun har en ugentlig fridag, og denne er fyldt med regnvejr, så er det svært at tage billeder med sol! 😉

 

Masser af masser af lækre og spændende forsider, der råber til mig! LÆSSSSS MIG!

Den eneste bog jeg allerede har læst er Skyriel, som vi fik fra Tellerup. Den kan virkelig godt anbefales. Du kan læse min anmeldelse her. Ellers har jeg hørt at både Ravnenes Hvisken og The Shadow Queen, er bøger jeg virkelig skal glæde mig til at læse. Men alt i alt er det jo bare en fantastisk samling bøger, der kan forsøde efterårets mørke timer.

img_3231

Det blev også til to signeringer, og et fint krus, som nu har fået fast plads på arbejdsbordet.

Følgende sponsorer skal have en stor tak!

Bookiebags:

Ilttyv: Under sløret af Nicole Boyle Rødtnes

Under sløret – 4 ud af 5 stjerner (anmeldereksemplar fra forlaget).

Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, hans søster, vil have hævn. Men uanset hvad hun gør, er det, som om altid Marton er et skridt foran. Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse. Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt…

Under sløret er anden bog i serien Ilttyv

Bog to fortsætter hvor bog et slap og sender os videre på den forunderlig rejse, i en verden hvor mennesket lever i evig frygt for den stråling, som jorden afgiver. Børn bliver født uden arme og ben, kræftsygedomme udvikler sig, som Roskildesyge spreder sig i en børnehave, og de mennesker der lever uden skavanker eller synlige strålingsskader, er i høj kurs. Shay befinder sig i et helvede af viden, hvor hun hver dag skal arbejde, for et menneske hun hader inderligt, for at kunne redde dem hun elsker.

Nicole Boyle Rødtnes har fat i den lange ende med denne serie. Hun har skabt et fremtids fiktion univers, der rummer intriger, spænding, action, kærlighed og sorg – og som sætter rammerne om en fortælling, der holder mig tryllebundet. Hendes evne til at skrive let og legende gør læseoplevelsen enormt tilgængelig og flydende. Sproget er ungdommeligt og henvender sig i første omgang tydeligt til de unge. Men Nicole evner at skrive en bog, der også kan læses af voksne på grund af dens brug af diversitet i karaktererne og historieudvikling. At personerne i historien ikke kun er en håndfuld unge mennesker, der interagerer med hinanden, hvilket giver en dynamik, som jeg, som voksen, også kan forholde mig til. Perspektiveringen, der bidrager til en fuldendt læseoplevelse, opstår på flere niveauer, og det at man kan relatere sig til aspekter i karakterenes liv, er både interessant og vellykket i denne bog.

Bogen er bygget op med skiftende fortæller. Shay og Troy får hvert andet kapitel, og vi følger deres individuelle kamp, der både foregår mangt lang fra hinanden, og så alligevel føles det ofte som om, at de er tæt forbundet. Shay er klart min yndlings karakter, og hendes enorme overskud og ihærdighed er dragende. Hun er en stærk pige, der dog desværre bliver ved med at få hovedet under vandet. Jeg håber sådan, at hun snart får lov til at levere en ordentlig omgang tæsk, til de mennesker der fortjener det. Isac vinder også mit hjerte i denne bog, og han bliver ved med at vise sig for mit indre øje som Peter Dinklage – Tyron Lanister fra Game of Thrones. Er der andre der har oplevet det?  Og så efterspurgte jeg, i min anmeldelse af bog et, mere dybde på Shay’s far. Den lover jeg, at i får her i bog to.

Tak til forlaget for denne virkelig gode læseoplevelse.

Nicole Boye Rødtnes er en dygtig forfatter, der har skrevet flere enormt gode ungdomsbøger. Du kan læse anmeldelser af de bøger jeg har læst, under fanen boganmeldelser

Info:

Original title: Under sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Forlag: Alvilda

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for forlaget

Elverskud: Skyggehævn af Nichole Boyle Rødtnes (Anmeldelse)

IMG_2099

Elverskud: Skyggehævn 5 ud af 5 stjerner (anmeldereksemplar).

Birke og Rosa er rejst tilbage til Tørveby for at befri deres søster, Kirse, men Åmanden giver hende ikke fra sig uden kamp. Hjemme venter også Malthe, og snart står Birke over for sit livs sværeste valg. Vil hun fortælle Malthe sandheden eller miste ham for altid?

Skyggehævn er tredje og sidste bog i trilogien Elverskud.

Der er mange tråde, der skal samles, og et virvar af spørgsmål der står ubesvaret, da jeg samler den tredje og sidste bog i trilogien Elverskud op. En serie som indtil nu har været både spændende og actionpræget, med en evig stigende kurve, der lover slutning med skralde bang.

Birke og Rosa står alene og uden deres far og skal træffe en stor beslutning. De forsøger begge at holde fast i deres ønske om en kærlighedsfyldt fremtid, uden de store trusler der har indfundet sig i deres liv. Men det handler ikke bare om deres egne ønsker. Der er andre, der behøver deres hjælp. En hjælp der kan komme til at koste de to piger stort.

Når jeg læser, rammes jeg, hvis bogen er god, af mange følelser, fornemmelser og især tanker. Nogle tanker får jeg lyst til at skrive ned, så jeg kan huske oplevelsen af at være dybt begravet i romanens plot. En af de ting jeg noterede undervejs ved denne bog, var bogens få sider og historiens enorme mængde indhold, der på en eller anden måde skulle ende ud i slutning. Mine eksakte ord var: HVORDAN KAN DETTE NÅ AT ENDE?

Og ende det gjorde historien jo, på en fed måde! Nicole Boyle Rødtnes skal have ros for sin super evne til at holde læseren tryllebundet til sidste side. Jeg var i tvivl, om det kunne lade sig gøre at summe op på alle tre bøgers udvikling, men det endte med at blive tanke, jeg godt kunne have sparet mig.

Elverskud: Skyggehævn er stadig præget af universets magi. Elver, kærlighed, venskab, ofring, og store beslutninger. Som jeg skrev i min anmeldelse af bog nr. 1 i serien (Skæbnedans), så bliver Elverskud ikke bare en roman i fantasygenren, men også en historie om alt det andet, der kan florere i ungdommenstid. “Et flow af elementer, der går op i en højere enhed og skaber en behagelig læseoplevelse.”

Elverskud er perfekt, til dem der kan lide fantasy, og grundet sproget vil jeg umiddelbart mene, at serien kan læses fra 11-12 års alderen. Perfekt til sommerferiens læsestunder.

Tak til Forlaget Alvilda for denne læseoplevelse og til Nicole for hendes evne til at videregive fantastiske historier.

 

Info:

Original title: Elverskud: Skyggehævn

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Forlag: Alvilda

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

Anmeldt for forlaget

De andre bøger i serien: Skæbnedans og Søsterpagt

Vinder af ‘Sommer Giveaway’

I går udløb muligheden for at deltage i min ‘Sommer Giveaway’, og jeg vil nu afsløre, hvem den heldige modtager af Over Sløret skrevet af Nicole Boyle Rødtnes, sponsoret af Forlaget Alvilda, er. Ud af de 10 der deltog, har jeg lavet en tilfældig nummertrækning, og den heldige vinder… trommesolo… er…

Skærmbillede 2016-06-20 kl. 09.23.02

…kommentar nr. 3 som er skrevet af frkskou – jeg sender dig en mail med det samme! 🙂

Tusind tak fordi i allesammen havde lyst til at deltage. Hold øje med bloggen i efteråret, hvor der vil være flere muligheder for at vinde lækre bøger.

Sommer Giveaway

IMG_1905.JPG

I kriser tjener de rige flere penge, og de fattiges situation bliver værre. Sådan er det også i Nicole Boyle Rødtnes roman om en mørk fremtid, hvor ingen kan leve frit, uden at få leveret ilt fra slanger og beholder. Og ilten koster penge – god ilt koster selvfølgelig mange penge.

Ilttyven er en virkelig fantasi- og spændingsfyldt ungdomsroman, der pirrer mit fantasy og sciencefiction hjerte. Så meget at jeg jublede, da forlaget Alvilda gav mig muligheden for at give en af jer derude et eksemplar. (Læs min anmeldelse af bogen her).

Tror du Ilttyven #1 – Over sløret kunne være noget for dig, så kan du deltage i denne sommers giveaway ved at opfylde alle tre nedenstående punkter:

  • Kommentere dette indlæg. Skriv gerne hvilken bog du ser allermest frem til at læse i sommerferien. Husk også at skrive din email adresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder.
  • Hop forbi bloggens facebookgruppe og giv den et like. Direkte link.
  • Have dansk adresse.

Du kan deltage i lodtrækningen indtil d. 19 juni kl. 20.00 – hvorefter jeg hurtigst muligt offentligører vinderen.

Læste bøger i maj 2016

IMG_1873

Så begynder ferie og sommer for alvor at tegne sig i horisonten, og det kan også ses på min læsemængde. Det har nemlig slet slet ikke været skidt i maj!

Bøger læst:

MAUS af Art Spiegelman – En grafisk novelle om Anden Verdenskrig. (Lånt på biblioteket)

The Freedom Writers Diary Teachers Guide af Erin Gruwell

Eventyrbogen af Peter Madsen – Skøn, skøn, skøn! Læs min anmeldelse og klik på linket for at få et smugkig i bogen.

Skriveren af Max Madsen – Jeg går stadig og tygger på denne læseoplevelse og for hver dag, gror den til noget større.

Elverskud: Skæbnedans af Nicole Boyle Rødtnes – magiske øjeblikke og ungdomsproblematikker.

House of Comarré: Uskyldigt blod af Kristen Painter – fantasy når det er bedst!

Mellem linjerne af Jennifer Echols – sød ungdomsunderholdning.

Ilttyv: Over sløret af Nicole Boyle Rødtnes – Virkelig spændende univers.

Calendar Girl: Februar af Audrey Carlan – Endnu et kapitel, endnu en lækker mand, endnu mere sex.

9 bøger i alt + jeg har betalæst 2 manuskripter for Dreamlitt. Jeg er meget tilfreds. Jeg er nu 3 bøger bagud i min læsechallenge, hvilket jeg helt sikkert nok skal få indhentet i juni og juli. Kom bare an sommer!

Jeg har allerede lavet en fin oversigt over mine sommerferiebøger – så derfor vil jeg ikke uddybe yderligere i denne månedsopdatering.

Jeg vil til gengæld starte noget nyt – nemlig månedens bog. Denne måned var det Eventyrbogen af Peter Madsen, der med sine enormt skønne tegninger og fantastiske eventyr holdt mit hjerte tryllebundet. ❤