Vores sommerferie!

IMG_2457

Den 1. juli lavede jeg mit sidste indlæg inden sommerferien fyldt med forhåbninger om en fantastisk kommende ferie med min familie. En ferie der skulle indeholde kvalitetstid med ungerne men også tid til de bogligeoplevelser. Her efterfølgende kan jeg tænke tilbage på en ferie, der heldigvis indeholdte begge ønsker i stor grad, meeeen som også indeholdte uforudset og knap så ønskværdige elementer.

Vi havde hele tiden planlagt, at ferien skulle holdes på en niveau, hvor Jorian og Tristan kunne være med. Men samtidig skulle det også være et pusterum for os voksne, hvor tingene kunne tages lidt hen af vejen, og vi kunne finde helt ned på et stadie, hvor job og studie blev skubbet langt væk. Fuldstændig afslapning… så vidt muligt med tre spillopper.

Den første del af ferien blev tilbragt hjemme. Vi skulle lige bruge en tre dages tid på at give slip. Det var faktisk tre ufattelig hårde dage sammen med ungerne, fordi min krop stadig kørte på sit normale leje, og det harmonerer bare ikke med 3 meget forskellige børn med individuelle behov. Men da jeg havde fundet fodfæste, gik det op for mig, hvor let tilgængeligt kvalitetstid kan være, hvis man trækker vejret og går til tingene med smil. For vi har absolut ikke blot siddet og leget hjemme på stuegulvet – vi har også slæbt børnene med på forskellige, måske lidt mere voksenorienteret, oplevelser, da ferien skulle være for os alle. Så det har været en kombination af at befinde sig i børnehøjde, og så at løfte børnene op i voksenhøjde og være en familie og en helhed.

Vi har….

…..lavet fliser under legehuset. Kørt på lossepladsen. Ryddet op i garagen. Hængt hylde op og fjernet maling fra vores klinker. Været i Ikea – uden at bliver uvenner. Været i legeland (op til flere gange). Været i Flensburg på gågaden. Været ved Dybbøl Banke og se soldater. Fanget Pokemons (hvilket dog blev en kort affære, da det var alt for tidskrævende!). Været på legepladsen (udforsket nye legepladser). Leget vandkamp. Hoppet på trampolin. Spist frokost i haven. Sovet morfar (med og uden børn). Lært og gå (Jorian). Besøgt farfar. Besøgt mormor og bedstefar. Haft besøg af familie og skønne venner. Spist kage. Spist is. Spist snolder. Spist friske ærter. Spist masser af vandmelon. Købt robotstøvsuger. Været på kræmmermarked. Og sidst, men så absolut hverken mindst eller billigst, så har vi købt ny bil.

Ja, bilen var den meget uventet sommerferiepost, som pludselig blev et projekt, da gear-kassen på vores, ellers ret nye, Ford Focus st. gik i stykker. Og med et ret stort ønske om en større bil blev det så anledningen til at få den byttet til noget andet. Heldigvis for os, var den stadig penge værd, så vi kunne derfor anskaffe os en Renault Grand Scenic med plads til syv mand. Hans kalder det for en baby-container…. og selvom det nok lyder mest, som om at det er ham, der føler sig en smule kastreret af at overgive sig til en meget familiepræget bil, så er det vist inderst inde mig, der er mest ked af at skulle manøvre lastbil i stedet for en lidt mere sportypræget familietransporter. Men hva… vi kan være i den nu, uden at en af os voksne skal kravle ind over en af tvillingernes autostole, og der er mulighed for at kunne have legekammerater med hjem eller mormor med.

Så alt i alt en ferie fyldt op og godt brugt. Og i dag ramte hverdagen, med Hans der skulle tilbage på job, Alexander der skulle tilbage i børnehave og Jorian og Tristan der skulle starte i vuggestue. Jeg starter nyt job på onsdag, så hverdagen ruller, og pludselig står vi foran efterårsferie og masser af tid sammen igen. Men inden da er kalenderen også fyldt med oplevelser i både børne og voksen-højde. Alexander skal i Cirkus Summarum med mor og far, og der skal holdes indflytterfest for alle dem over 150cm. 🙂

IMG_2472

Jeg håber, i allesammen har haft en dejlig sommer. Måske nogen stadig er i fuld gang med ferien. Og lad os så lige få lidt sommervejr tilbage. Ikke alt det regn! 🙂

 

1 års fødselsdag og sommerferie

IMG_9728

Tvillingekærlighed<3

I fredags fyldte Jorian og Tristan 1 år. Det er virkelig en milepæl, som får mig til at stoppe op og tænke over det sidste års tid. At jeg for et år siden sad med to bitte små drenge i armene og forsøgte at vende mig til tanken om at være mor til ikke bare en men tre. Det har uden tvivl været et år med udfordringer, og jeg ved ikke, hvad vi havde gjort uden vores fantastiske netværk af familie og venner, der hver især har støttet og hjulpet os igennem den sidste tid. ❤ For det var jo ikke nok for os at få tvillinger, jeg skulle også lige afslutte et linjefag, og forøvrigt slet ikke holde barsel fra studiet, og vi skulle da også lige sælge vores hus og købe et renoveringsprojekt.

IMG_1110

Nu sidder jeg i vores ny lækre køkken, med sommerferie, nyt job efter ferien, tre velfungerende og veltilpasse drenge, men kan godt mærke at det næste år ikke skal være lige så udfordrende. For selvom vi er kommet godt ud på den anden side, så er det vist tid til, at vi som familie skal bruge mere tid sammen, og at vi som forældre også skal have tid til vores individuelle projekter. Vi har både et diamantbryllup, en indflytterfest, et par udlandsrejser og forhåbentlig min afslutning på studiet i vente inden næste sommerferie.

Men det skal jo egentlig handle lidt mere om det små, end alle mine tanker! 🙂

Sesame Street er et hit, ligesom det var hos Alexander. Og opvaskemaskinen er meget spændende! 

Både Jorian og Tristan vejede under 3kg ved fødsel, og lå derfor en smule under normalkurven. Den ene lidt mere end den anden. Men til lægen i onsdags lå de pludselig på normalkurven og Jorian endda lidt over. Det er virkelig to glade og veltilpasse drenge, der udvikler sig med lynets hastighed, og som mere og mere ligner deres storebror i udseende og sind. Tristan har Alexanders evne til fordybelse og finmotoriske udfordringer, mens Jorian tydeligt har Alexanders temperament. Og det ved jeg virkelig ikke, hvor de har fra. Det må være Hans! 🙂

IMG_2282

De kravler begge to, og Jorian er begyndt at stå rigtig fint selv. Jeg tror, han begynder på sine første rigtige skridt i løbet af sommerferien. Tristan er ikke særlig interesseret i at gå, men han rejser sig, så han er på vej. De starter i vuggestue 1/8, og der bliver tingene klart nemmere, hvis man ikke skal bære dem ind.

Vi er ret spændte på vuggestuestart. Jeg tror nu nok, det skal gå ret glat og om ikke andet, så er det, det helt rigtige for at få vores hverdag til at hænge sammen. Vi kommer helt sikkert til at savne deres dagplejemor, men ligegyldigt hvor glade vi var for hende, så kan vi ikke få det til at fungere med åbningstiderne.

Men nu har vi sommerferie og det betyder at aktiviteten på bloggen bliver ret lav. Men vi ses til august, med masser af nye anmeldelser og spændende indlæg.

Rigtig god sommer derude!

Jorian og Tristan – 11 måneders opdatering

IMG_1537

Hyggestund på madrassen er virkelig populær hos både børn og voksne.

Tænk sig at det snart er et år siden, at jeg var indlagt på Horsens sygehus. 11 måneder siden at vores liv for alvor blev vendt på hovedet. Det føltes som en stor omvæltning at få Alexander for 3,5år siden, men at få flere børn og flere på en gang… Det var alligevel en oplevelse der er svær at forstå, med mindre man har stået i det. Og nu er det 1 juni, de er 11 måneder, trives, og er de skønneste unger. Ja, altså når de ikke lige, er de største bøller! 🙂

De er overalt! Jeg kan godt huske, at Alexander også var i alt, og at vi flyttede ting, der kunne gå i stykker, ud af børnehøjde. Vi er så heldige at i den nye stue, er der ikke mange steder at placere pæne ting endnu, så vi har blot valgt, at vente med at sætte for mange ting op og gøre indretningen færdig, indtil de er lidt større. De dyre lamper og vaser står stadig i flyttekasser – i sikkerhed! Men det med bevægelse – det er nu også bare enormt hyggeligt, at blive overfaldt af to tumlinge, der griner over hele ansigtet, og som siger de sjoveste små lyde. Jorian har kravlet et stykke tid nu. Altså sådan rigtig kravlet. Og han kommer nemt op og stå og tager skridt, når han skubber ting omkring. Her indenfor de sidste par dage er han også begyndt at kunne holde balancen stående et par sekunder uden at støtte ved noget. Og han bevæger sig fra støtte til støtte. F.eks. fra sofa til sofabord osv. Tristan kravler slet ikke. Han laver stadig ‘armystyle’ og trækker sig frem med sin arm. Han står fint i kravlestilling og kan skubbe sig op og sidde, men så snart han skal fremad, så lægger han sig på maven.

Så det bliver spændende at se om Tristan overhovedet kommer til at kravle, og om Jorian tager sine første rigtige skridt, inden han fylder 1 år. Snart løber de begge omkring og plager om is sammen med Alexander! 🙂

Tristan – Charmetrold! ❤

Og de spiser helt vildt. Det kan være noget af et cirkus, når man forsøger at få tre børn til at sidde nogenlunde pænt og spise aftensmad, især når de to små mener, at de er døden nær, når de er sultne. Den mest brugte metode for at gøre opmærksom på sine pinsler, når man hedder Tristan, er at kaste sig bagover i stolen og skrige højt og længe. Hans og jeg tager os selv i at køre vores egen mad ind uden den store opmærksomhed og bagefter kan ingen af os svare på, om det egentlig smagte godt. Jeg har længe gerne ville gå i kamp mod de ekstra kilo, som den sidste graviditet har ladet sidde, men så længe man ikke engang har tid til at mærke efter om man er mæt, om maden smager af noget eller kan lave meget andet end ting med pasta og kartofler, så er overskuddet der bare ikke. Det er ingen hemmelighed at sukker har været vores redning, og stort set hver aften, har vi indtaget sofaen med reparations cola og snolder. Det lyder lidt som om vi er teenagere og har tømmermænd – men det er udelukkende restitution på vores sindstilstand. Og især når man som mig, det påstår Hans i hvertfald, spiser med følelserne, så kan en marsbar godt nok gøre meget.

Og det bliver hurtigt en vane ik? Altså den marsbar. Den bliver næsten taget ud af skabet og spist, uden at man lægger mærke til det. Så nu har vi forsøgt aktivt at træffe nogle andre valg. Ikke at have en masse slik liggende, og ikke at lade det være en selvfølge hver aften. Det bliver dog aldrig en sort/hvid process for mig. Jeg kan ikke, og vil heller ikke, banelyse noget i min kost. Jeg vil ikke kunne holde det i længde. Så hellere tage små skridt og lade det være op til mine smagsløg i stedet for mine følelser. F.eks. i dag åbnede Lagkagehuset en afdeling i Horsens, og da de havde jordbærtærte på tilbud, så skulle der selvfølgelig jordbærtærte til kaffen.

Men hov, det skal jo egentlig ikke handle om mig og min vægt, men om tvillingernes udvikling. Det hænger dog bare gevaldigt sammen, når overskuddet sættes på standby. Men vi føler, at det så småt kommer krybende tilbage. Typisk så sover alle tre unger kl. 20, og ofte er putning af de små blot en flaske, en sang og så efterfulgt af en halv times tid hvor Jorian skal overbevises om, at han skal lægge sig ned i sengen og ikke stå og feste.

Jorian – Hej far! ❤

Vi har dog haft et par nætter i denne uge, hvor det hele falder fra hinanden, og de vågner og er kede af det. Jeg tror, det er varmen, og vi skal lige vende os til de nye hus og temperaturen. Vi har haft Jorian inde mellem os, hvilket dog har været total kaos, og i nat endte jeg med at ligge nede i fodenden, for ikke at vække barnet, der endelig havde overgivet sig ved min hovedpude!

Rent udviklingsmæssigt så er alt som det skal være, og de er vidt forskellige. Det kunne virkelige være to drenge født med flere års mellemrum og ikke på samme tid. Men sådan er det jo med tveægget. Jeg synes dog, at de ligner hinanden mere nu, end de gjorde da de blev født, så jeg er spændt på at se dem om 10 år. Også bare for at se om de kommer til at ligne Alexander mere.

Gyngen og sandkassen er et hit når vi er i haven. Hans vil bygge en større sandkasse i sommerferien.

Næste projekt er spis selv med ske og drik selv af kop. To projekter der kommer til at kræve en del tålmodighed og oprydning. Jeg tror, det bliver, når Hans er alene med dem! HAHAHAHAHAHHAH…. 😀

Næste opdatering bliver umiddelbart den sidste sådan rigtige månedsopdatering, da de jo så fylder 12 måneder. Men mine unger vil selvfølgelig ikke forsvinde fra bloggen. Husk i kan altid hoppe forbi på Instagram (nenafunkskov), hvor der ihvertfald ugentligt er billeder af mine skønne unger.

Dejlig sommerdag til alle derude.

 

Jorian og Tristan – 9 måneders opdatering

Mange kan på omkring 9 måneder lege med tanken om, at de små har været lige så længe udenfor maven som inden i. Jorian og Tristan blev født små 14 dage før termin og har derfor nu været længere ude end inde. Det er en lidt sjov tanke. Når man får med de små i maven, kan det være overvældende hvor stor en udvikling, der sker fra celle til baby på bare 9 måneder. Men nu de er ude, er udviklingen om ikke endnu vildere. Fra en lille grædende, gylpene, sovende lille bitte baby, til mine store tumlinger, der nu selv kommer omkring. Ikke nødvendigvis på den smukke og elegante måde, men de efterligner en god kravlende soldat på øvelse. Maver sig frem – målrettet mod alt det nye og spændende deres lille verden er blevet introduceret til.

Det er nu enormt fascinerende hvordan de, fra den ene dag til den anden, pludselig kan en masse ting. De spiser stadig enormt godt. Især Jorian tager i mod alt, hvad der bliver serveret. Pasta, ris, kartofler, grøntsager, frugt, brød, pålæg, kød. Tristan er lidt mere tilbageholden. Han minder mere om Alexander. De skal begge to gerne have nye ting ud af munden og i hænderne for at undersøge med alle sanser. Jorian spiser bare! 🙂

De er nogle virkelig glade og tilfredse små drenge. Ja, de skriger og græder, når de er utilfredse. Især Jorian giver højtlydt besked, når han keder sig eller vil op. Men de er også bare vildt gode til at lege selv, til at underholde hinanden og til at blive underholdt af Alexander. Når de kommer hjem om eftermiddagen, og ulvetimen for alvor er i gang, er det bedste at få lov til at tumle med mor og far eller grine af storebror. Alexander fik en legetøjsgris, da vi var i København. Den er et hit. Den går frem og grynter, og de små er straks efter den med deres små buttede hænder. Haps – og så ligger grisen på siden og grynter, mens Jorian har godt fast i halen og giver den en ordentlig rusketur. Det er hårdt arbejde at være legetøjsgris! Jeg kommer altid til at tænke på Toy Story. Hvad hvis vores legetøj kommer til live, når vi forlader lokalet? Vil de så synes, at vi er frygtelige ejere? Som lille havde jeg altid meget fokus på, at alle bamser skulle behandles lige. Alle skulle have lige mange krammer og kys. Det er jeg måske aldrig vokset helt fra! 🙂

De højlydte beskeder fra Jorian kommer også i form af masser af snak. Både ham og Tristan er blevet enormt gode til at snakke og fortælle. De er fulde af historier – det er bare hyggeligt. Jeg kan slet ikke huske, hvornår Alexander begyndte at sige forståelige ord, men jeg glæder mig. Den fedeste følelse er, når ens børn siger mor. Alexander er begyndt at kalde mig moma – nok hans version af mama som de siger i mange af de engelske YouTube videoer han ser. Det er nu også meget hyggeligt! ❤

De rejser sig ikke rigtig selv endnu, men Jorian vil enormt gerne op og stå. Når han står, er han stadig meget ustabil og står på tæer, så han skal lige gennemskue nogle ting, før han bliver rigtig god til det. Men ligepludselig så kan han. De er egentlig lige i deres udvikling. Ofte kan Tristan tingene først, og så kan Jorian lidt efter. Men det her med at stå det er Jorians ting. Måske han bliver den første til det!

Jorian har selvfølgelig også altid været foran med tænder, men han har så heller ikke fået nogen i længere tid nu. Tristan har 2 i undermunden, og de 2 i overmunden er brudt igennem og kan snart bruges. Jeg er lidt spændt på, om Tristan pludselig får en masse tænder, eller om de bare begynder at kommer nu over en længere periode.

De sover stadig 2 lure – og de sover både godt om dagen og om natten. Vi har til tider Jorian inde i vores seng, fordi han vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen. Det er dog ikke hver nat og i nat – med risiko for at jinxe det nu – sov de virkelig godt og uden at få den sene flaske da vi gik i seng. Inden vi ser os om, er de helt færdig med flaskerne, og vi slipper for at skulle slæbe de mange dåser med modermælkserstatning hjem. Det bliver gode tider. De er dog helt vildt glade for flasken, de får, når de går i seng, så jeg tror ikke den ryger inden næste opdatering. Men nu ser vi. Alexander sagde pludselig selv fra – fra den ene dag til den anden.

Vi er så småt gået i gang med at planlægge deres 1 års fødselsdag. Det er jo snart og ligesom jeg havde det med Alexander, så er det en vigtig fødselsdag! Der skal inviteres og bages kager. I og med at de har fødselsdag d. 1/7, så håber jeg på, at vi kan lave det til en sommerfest. Det gør det lidt nemmere. Hvis I har nogle gode ideer til lækre kager eller sjov pynt, så sig endelig til! 🙂

Hvis I gerne vil se flere billeder af de små og af Alexander, så hop forbi min Instagramprofil (nenafunkskov).

København tur/retur

75CB0F17-2411-47E6-A220-6488A4EC88F1

Vi har længe snakket om, at Alexander skulle have en togtur. Det er enormt sjældent, at vi kører med både bus og tog, så vi skal prioritere det som en oplevelse, når han skal prøve det. Vi har ind i mellem taget bussen her hjemme i Horsens, hvilket han synes er vildt sjovt. Det er bare så’n en kort tur.

Så jeg besluttede mig for at få lavet en aftale med en veninde i København, så vi kunne tage toget over og overnatte. Det endte med at blive til en helt familietur – ihvertfald for Hans, Alexander og jeg selv. En masse kvalitetstid med den store, mens Jorian og Tristan kom på overnatning og miniferie hjemme hos mormor og bedstefar.

Alexander og jeg tog toget over torsdag formiddag. Jeg havde været praktisk gris hjemmefra, så vi havde en pose fyldt med juice, pølsehorn, vand, snolder, frugt og rugbrød. Det var helt perfekt ikke at skulle bekymre sig om at få købt en masse inden afgang. Plus det er jo klart billigere.

Turen derover gik næsten glat. Jeg kan godt mærke, at han ikke sover regelmæssig middagslur mere – hvilket betyder, at vi kun putter ham, hvis han virkelig er træt, eller selv beder om det – og på togturen ville han absolut ikke sove. Men han bliver jo stadig lidt træt, og så kan det være meget hårdt, når moren stiller krav og sætter grænser. Men det var minimalt, hvad vi havde af konflikter. Vi havde faktisk meget mere hygge og sjov.

Fremme gik vi en tur ned af strøget. Jeg havde bestemt mig for, at det 100% skulle være en ‘for børn’ tur, så vi gik udelukket efter butikker, som Alexander ville finde sjove. Først var vi inde i Hamleys, hvor der var masser af underholdning. Et klaver på gulvet og en lyserød gris der kunne grynte og gå. Den er blevet navngivet Far-Gris! 🙂

Bagefter var vi et smut i Disney Store, hvor jeg dog var lidt for nærig. Selvom jeg dog kunne købe mig fattig i Woody (Toy Story) dukker og søde hoppebolde med glimmer. Alexander havde en fest!

Jeg havde taget klapvognen med, hvilket var meget smart, for nu var det tid til en lille lur… ja altså Alexander trængte til en lur, 😉 og jeg kunne så udnytte tiden til en runde i en boghandel, og jeg kunne få os transporteret ud, til der hvor vi skulle overnatte. I bussen derud blev jeg mindet om, hvor utrolig egoistiske folk kan være. Nu tror jeg slet ikke, det kun sker i København, det er bare aldrig sket for mig i Horsens. En kvinde, der også havde klapvogn med, mente at hendes skulle fylde hele området for klapvogne, så min skulle stå halvt ude i midtergangen, hvor folk stødte ind i den og ind i den ende hvor Alexanders hoved lå. Det skal lige nævnes, at hendes knægt ikke var i vognen med sad på sædet! grrrr…. jeg er dog for konfliktsky, så jeg forsøgte at få det bedste ud af situationen uden at skulle diskutere. Jeg kan godt bagefter give mig selv en skideballe over at være så dårlig til at sige fra. Øv.

Men det var også den eneste dårlig oplevelse på hele turen!

Fredag tog vi i ZOO. Vi har været i ZOO med Alexander for 2 år siden, men det her var godt nok en helt anden oplevelse. Han var helt vildt begejstret og ville se flere dyr og flere dyr og flere dyr. Ja og da han så nåede legepladsen, ville han ikke se flere dyr! 🙂 Jeg glemmer ofte at han jo er lige så begejstret for en almindelig legeplads, som for så meget andet man betaler i store mængde for.

Da han igen dejsede om i klapvognen, gik jeg ud til Vanløse, hvor vi skulle mødes med Hans.

Lørdag gik med hyggeligt familie besøg, og så kørte vi retur til Horsens lørdag aften. Søndag havde vi alle børnene hjemme igen, og den stod på færdiggørelse af legehus og leg.

AA5550AD-F8B1-498B-968A-DD39DCB6BD5E

Det er virkelig vigtigt for mig, at vi kan lave noget alene med børnene. Både at jeg kan lave noget alene med dem uden Hans, men også at vi kan splitte de små, så de får mere opmærksomhed. Især Alexander der ofte bliver bedt om at klare meget selv. Han vokser virkelig med opgaven og er begyndt at være en virkelig opmærksom storebror, plus han kan mere og mere uden at skulle have hjælp – men det betyder ikke, at han ikke stadig har behov for sin mor og far. Og så er sådan en tur jo helt perfekt. ❤

Næste gang er det Jorian og Tristan, der skal have lidt alenetid med mor og far!

 

Påskeferien der gik

Jeg havde gruet en smule for påskeferien grundet vores oplevelse med sygdom i vinterferien. Jeg havde ikke lyst til at jinxe noget ved at lave enormt mange planer. I stedet var det egentlig meningen, at alle børn skulle afsted som normalt i de tre dage op til påske, og så ville vi holde en stille og rolig ferie med lidt forskellige besøg.

Heldigvis holdte sygdom sig væk, og vi fik mulighed for en masse spontane ting.

Mandag skulle både Alexander og jeg til frisør. Vi har fundet en fantastisk frisør, hvor vi begge to føler os i virkelig trygge hænder. Alexander var begyndt at være sur, når han skulle til frisør, men efter vi har skiftet, er han altid begejstret og vil meget gerne afsted. Det er et sted jeg godt kan anbefale, hvis man har børn i Horsens. De hedder Hairdesign. Bagefter frisøren skulle vi selvfølgelig lige forbi BR og deres karrusel og ned og spise is.

Tirsdag tog jeg Alexander med i legoland. Det er første besøg i denne sæson, så vi skulle lige afprøve, om han var blevet stor nok til ikke at have klapvogn med og til at prøve tingene selv. Han var virkelig sej! Han kørte selv rundt i safaribilerne og var også selv oppe i det lille pariserhjul!

Onsdag kørte vi Alexander ned til farfar, hvor han skulle på ferie i et par dage, og Hans og jeg fik købt lidt ind i Tyskland. Hjemme igen havde vi god kvalitetstid med de små! ❤

Torsdag var vi bare hjemme og fik bygge lidt på legehuset.

Fredag var vi til påskefrokost med hele familien. Alexander er så stor nu, at vi ikke ser ham, med mindre han er sulten eller træt – ellers løber han rundt og leger med de store børn. Og Jorian og Tristan sov nogle gode lure og var søde og underholdende, når de var vågne. Det var virkelig en vellykket udflugt for vores ‘lille’ familie.

Lørdag var en stille dag derhjemme, og søndag + mandag fik vi gæster.

Så alt i alt en påske med masser af tid til det hele. Det er altid hårdt at starte på arbejde og studie igen efter en ferie, men denne gang var det fordi, at vi savnede vores unger og ikke fordi, at vi var udbrændte og trætte. ❤

Alexander og jeg forlænger feriefornemmelserne lidt og tager på togtur til københavn i slutningen af denne uge. Jeg glæder mig til at være sammen med ham 100% og forhåbentlig få oplevet lidt af København i børnehøjde.

Jeg håber i har haft en dejlig påske! 🙂

p.s. Har jeg forresten fortalt, at Alexander har smidt sin sut? Det var lidt hårdt den første aften, men nu er den væk, og der er ingen sure miner. Ihvertfald ikke over det. 🙂 Og her i ferien har han heller ikke sovet middagslur. Min lille fyr er blevet stor! ❤

p.p.s. Jeg fik også læst en masse, men det skriver jeg mere om i min update til den første!

p.p.p.s…. skriver man overhovedet p.s. i et blogindlæg? 🙂

Jorian og Tristan – 8 måneders opdatering

31B95D3A-0B7C-41A0-9FA8-655B54F9127C

Bedre sent end aldrig ik? 🙂

Altså – vi kan jo ikke følge med. De overhaler os snart indenom og flytter hjemmefra. Men sådan siger de fleste forældre jo, når ungerne begynder deres enormt hurtige udvikling fra små klumper baby, til de, pludselig enormt ‘selvstændige’ og handlekraftige, savlende klumper børn. Jeg mangler lidt et dansk ord for toddler, som jo egentlig er det stadie, de befinder sig på nu!

Nu har de gået i dagpleje i 4 uger, og der er ingen tvivl om, at det fungerer enormt godt for alle parter, at hverdagen er gået i gang. Vi får godt nok den fornøjelse af at få dem hjem i en vild og voldsom ulvetime, men vi har savnet dem og de os. Jorian er enormt kær. Når man henter ham, så rækker han straks sine små buttede arm i vejret og vil op og have en krammer. Så får man et klap på kinden eller armen. Det går lige i hjertet. Tristan ligger typisk halvvejs inde under en stol eller bord og har slet slet ikke tid til at snakke med os. Han er på opdagelse.

Der er ikke nogen af dem der kravler endnu, men de mosler og skubber sig rundt, så de skal nok få fat i det legetøj, de gerne vil have. Og de sidder stabilt nok til at kunne læne sig frem og tilbage for at fiske legetøj. Ja, altså der lyder stadig et bump en gang i mellem, men så er det typisk bare Tristan, der får overbalance og så i stedet bruger muligheden for at møffe sig rundt efter tøjstativets fødder eller enderne på legetæppet.

Jeg er spændt på, hvornår de begynder sådan rigtig at kravle. Alexander var vist omkring 8,5 mdr. men startede med at møve sig fremad med den ene arm. Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver meget at se til, når begge unger forsvinder i hver sin retning, og vi forsøger at indfange dem igen.

De spiser stadig rigtig fint. Får kun de 2 flasker om aftenen, og ellers er det øllebrød om morgenen, rugbrød, havregrød, frugt, pasta, brød – hvad end vi andre får. Jorian har stadig sine mange tænder (ja, selvfølgelig – hvor skulle de også være forsvundet hen), og Tristan har fået 2 tænder i undermunden. Så tyggeprocessen bliver nemmere og nemmere for dem begge to. Et hit er mariekiks – eller som Alexander kalder dem: Mariehønekiks. Og så kan man påstå at det er usundt, men alt med måde gør ingen ondt. Det er ihvertfald et af de steder, hvor vores børn får lov til at ‘synde’.

Søvn får de små egentlig meget af – det gør deres mor og far bare ikke. De er begyndt at vågne med store brøl om natten og vil kun falde til ro inde hos os. Så der er nætter, hvor vi har begge tvillinger liggende i smørhullet. Det fungerer også udemærket, indtil Alexander så også tilslutter sig. Så er pladsen en smule lille :-).  Og så har de fået en ide om, at dagen starter kl. 05.00. Det gør den nok et eller andet sted i verden, men ikke hos os. Så kommer man forbi vores vinduer så tideligt, kan man se et par meget trætte forældre og et par enormt friske børn. 😀 – Indgang er på egen risiko!! Jeg husker, at Alexander også havde en mani med at vågne meget meget tidligt, da han var i deres alder… men hov. Han gør det stadig…. Hvornår stopper det egentlig??

Så alt i alt går tingene i høj fart, mens vi voksne forsøger at hænge på og følge med. Det er fantastisk med børn. (Ja, for det bliver det – gør det ik? 😉 )

Vinterferien der gik

IMG_0733

Smukke roser fra min mor! ❤

Som skrevet fredag før ferien lovede jeg billedespam fra alle vores vinterferieoplevelser. Desværre, som i måske har set på Instagram, er ferien slet ikke gået, som vi havde håbet. Alexander blev småsyg torsdag før ferien, og hen over weekenden blev han mere og mere sløj. Det endte med rigtig høj feber hele ferien, og først lørdag faldt den. Men på det tidspunkt havde han ikke spist i mange dage, og var så afkræftet, at han stort set kun sov. Vi havde fat i vagtlægen søndag for at høre, hvor længe det måtte gå med, at han bare sov og sov, og vi blev sendt videre til Skejby. Her blev han tjekket, og de mistænkte en virus lungbetændelse og mellemørsbetændelse. Så kan man godt forstå, at han har været skidt. Vi blev dog sendt hjem igen samme dag, da alle tal var ok, og han begyndte langsomt at drikke mere, mens vi var der.

IMG_0718

Det er hårdt at være syg – Alexander faldt i søvn midt i et spil! 

I dag, knap 2 uger efter første feber dag, er første dag hvor han selv er stået op, og jeg har fået lidt morgenmad i ham. Han har tilogmed bedt om mælk, hvilket også er et godt tegn. Det er virkelig en festdag! Det har været enormt hårdt, at han har været så syg, men det har faktisk været værre, at han har været sølle og slap i dagene efter og ikke har ville spise. Han har tabt næsten 2 kg og føles som skind og ben. Det er generelt bare enormt forfærdeligt, når ens børn er syge, og man ikke kan gøre noget! Men nu lysner det, og vi håber på, at han bliver klar til besøg i hans gamle vuggestue fredag. ❤

4E9147F3-2EC9-45B4-8A7E-977AB87A1812

Vi afprøver chokoladekiks! 🙂

Oveni at Alexander var ramt, har både Jorian og Tristan også haft feber og sygedage. Tristan var hårest ramt i starten af ferien, hvor Jorian har været det i slutningen. Vi havde lige en dag, hvor alle 3 børn lå med feber og pyller. Det er nok en af de hårdeste dage, jeg længe har haft. Der er bare ikke arme nok! Men her til morgen er de to små sendt i dagpleje, og Alexander har lige bedt om sin iPad. Nu krydser jeg bare fingre for, at vi er ovre det værste, og at dagplejemor ikke ringer med sløje børn. Og så lige at jeg selv også kommer ovenpå igen! 🙂

IMG_0703

En feberramt Tristan.

Så det har været en ferie med udfordring, og vi har ikke nået noget som helst. Jeg skulle have lavet en masse skolearbejde, og Hans skulle i gang med renovering af vores soveværelse.

Men sådan er livet nok en gang med børn. Heldigvis var der enkelte gode oplevelser i sidste uge også. Vi nåede en tur i Ikea, fik besøg af Alexanders gamle vuggestuepædagog, jeg fik læst et par bøger og vi fik set en del til både mormor, bedstefar og farfar. ❤

IMG_0663

Det bedste ved Ikea er deres legeområder! 

Nu vil vi nyde det sidste af Hans’ barsel og forsøge at indhente det forsømte arbejde! 🙂

 

 

Jorian og Tristan – 7 måneders opdatering

IMG_0565

Det kan være hårdt arbejde at fange begge drenge på et billede! 🙂

Den 1 februar fyldte tvillingerne 7 måneder! En milepæl da det var på det tidspunkt, at Alexander for alvor begyndte at gå fra baby til toddler, hvilket virkelig også sker for Tristan og Jorian. Hver dag sker der noget nyt, og de bliver bedre og bedre, til det de allerede kan. Det er sjovt og spændende at følge deres udvikling, især fordi at man med tvillinger virkelig kan se, hvor store forskelle der kan være.

Tænder: Jorian har 6 og en 7 lige på trapperne. Tristan har 0!

Bevægelse: Jorian ruller fint frem og tilbage men ligger også gerne på ryggen. Tristan ruller konstant om på maven og er godt i gang med at forsøge at få benene op under sig. Begge drenge er dog gode til ikke, at ligge hvor de bliver lagt! 🙂 Hvis man vender sig om et øjeblik, så ligger de gerne et helt andet sted.

Legetøj: De elsker snorer og små dimser på tøjet. Tristan er også vildt begejstret for lys og lyd.

5C916946-A8F9-465C-B909-23FDD65A117D

Tristan er blevet sej til at sidde selv.

EF024A9B-5B7F-4CFF-A354-9358FD29B55A

Jorian er altid i hopla, så en ny udfordring var lige sagen!

Søvn: Selvom de sover ret stabilt nu, og på nogenlunde forudsigelige tidspunkter, så kan det stadig skifte meget i, hvem af dem der sover bedst. De vågner typisk kl. 6, sover 2 -3 lure om dagen og kommer i seng kl. 18.30.

Dagpleje: De startede i dagpleje i mandags og virker umiddelbart stadig helt okay med at være væk hjemmefra. Jeg husker det ligeså med Alexander, der startede da han var 8 måneder, og flere har netop sagt, at når de starter så tideligt, så er de nemmere at køre ind.

IMG_4848.JPG

Først dagpleje-billede. ❤

Mad: Vi har haft en udemærket fase fra 4-5 måneder, hvor vi kørte grød og helt flydende grøntsagsmos. Så begyndte vi før jul at mindske brugen af blender, så grøntsagsmosen fik lidt struktur. Det endte dog i, at Jorian kastede op, stort set hver gang han skulle spise og nægtede at være med. Han ville bare ikke have grød med klumper på ske. Det var faktisk så slemt, at vores aftensmåltider var frygtelige. Skrig og hysteriske anfald – og så skulle i bare se hvad babyerne kunne komme med! 😉 Ej, det var slet ikke sjovt, og intet virkede for os. Så kom jeg i tanke om BLW, og da vi begyndte at kombinere vores grødmåltider med princippet om, at drengene ellers kan spise stort set alt hvad vi spiser, så fungerede måltiderne pludselig. Nu får de gerne et grødmåltid, lige inden vi skal spise aftensmad, og så få de lov til at spise og lege, med det mad vi får. Vi er også begyndt på bondebrød med leverpostej, som de først fik i stænger, så de kunne få fat i dem, og nu kan de sagtens håndtere små tern. De er virkelig blevet seje til selv at spise, hvilket jeg uden tvivl ved kommer af, at de har fået lov. Jeg er dog ikke nået til at give dem preload skeen (hvor man putter grød på skeen og selv lader dem sidde med den), men det kommer nok. Men det betyder også, at vi ikke kører 100% BLW, da vi stadig mader dem med grød. Og der er nok nogle, der vil påstå, at vi så ikke kører BLW – men jeg ser det som, at vi har taget de ting, der fungerer godt for os og skabt den perfekte kombination. Man skal jo lytte til sine børn og til sig selv i sådan situationer.

422E3556-DFBA-40F2-BFED-864811F1D968

Spiser bananpandekager.

Men alt i alt så går tingene lige så stærkt som altid, men vi begynder at få noget overskud tilbage. Jeg forstår hvad folk mener, når de siger, at det første år med tvillinger er ubeskrivelig hårdt. Men lyset kan anes forude, og i takt med at de kan mere og mere, så frigiver det også lidt tid til Alexander. Noget som har givet mig dårlig samvittighed de sidste 7 måneder. Det er dejligt at have overskud og energi til at nyde alle tre børn! Forhåbentlig kommer der også snart overskud og energi til at kunne fokusere på min mand også! 😉

IMG_0635

Havde glemt hvor hårdt det kan være med syge babyer. Alexander er ret selvkørende når han er syg, men Tristan vil kun sove på vores arm, også om natten!