Efter dig – Jojo Moyes (Anmeldelse)

Skærmbillede 2015-10-02 kl. 12.09.10

Efter dig – 4 ud af 5 stjerner (Gaveeksemplar fra Rosinante & Co.)

Jeg synes, det er ufatteligt modigt af Jojo Moyes at skrive en 2’er til en bog, der væltede læseren omkuld med følelser og facination. Jeg var en af dem der  var ufatteligt rørt over ‘Mig før dig’, og tanken om at skulle fortsætte historien uden en af de vigtigste personer, havde jeg svært ved at forene mig med. Det er lidt som da vi skulle læse om Bridget uden Darcy. Men lysten til at blive indhyllet af Jojo Moyes’ fortryllende univers overvandt dog alligevel, og da Rosinante & Co. sendte mig bogen, var det som om, at den stod på reolen og kaldte.

Historien starter med et brag, og langsomt føler jeg mig tilbage ved Lou’s side. Hendes liv er ikke just, som Will ville have ønsket, og skønt hun har taget springet og er flyttet til London, væk fra sine forældre og landsbyens åbenlyse foragt for hendes handlinger, så er hun ikke kommet videre. Hun har et skod job, ingen venner og egentlig ikke rigtig noget liv. En dag efter en hård dag på job går hun op på taget, af den ejendom hvor hun bor, og i et øjebliks forvirring snubler hun og falder ud over kanten. Det kickstarter en lang række hændelser i Lou’s liv, og presset om at finde fodfæset i hendes nye tilværelse uden Will, bliver foralvor stort. Både hendes forældre, søster og nye chef prøver at skubbe hende fremad, og hun befinder sig pludselig i en støttegruppe, på en date, i en situation med en ny rommie og på jagt efter sandheden. Både om den fremmede pige der pludselig står på hendes dørtrin, men også i sit eget indre. Det går langsomt op for Lou, at hun træder vande, og at det skyldes uforløste følelser og et skygget syn på tilværelsen.

Jojo Moyes skriver en dejlig fortsættelse, der inddrager os i Lou’s rejse mod overfladen. At den i min optik ikke kan leve op til sin forgænger, gør den absolut ikke til en dårlig bog. Den er velskrevet, med både store følelser og humor, i bedste Moyes stil. ‘Mig efter dig’ slutter og efterlader læseren med store følelser og en tomhed, som ‘Efter dig’ tildels kan fylde ud. For et tab kan aldrig helt erstattes, men en skøn historie kan gøre sit bedste. ❤

Info:

Original title: After you

Forfatter: Jojo Moyes

Forlag: Rosinante & Co; Cicero

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Gaveeksemplar fra forlaget

2 thoughts on “Efter dig – Jojo Moyes (Anmeldelse)

  1. Pingback: Oktober, november og december update (Læste bøger) | nenaskov

  2. Pingback: Læste bøger i 2015 | nenaskov

Skriv en kommentar