Oktober, november og december update (Læste bøger)

Det er godt nok længe siden, jeg har fået lavet denne boglige opdate, så her kommer en fra de sidste 3 måneder. 🙂


Bøger læst i oktober:

Jeg henter solen ned – Jandy Nelson – En virkelig dejlig læseoplevelse, med alt hvad en ungdomsroman skal indeholde. Glæder mig helt vildt til at læse den næste af Jandy Nelson.

Mig før dig – Jojo Moyes – Jeg kneb en tåre, og jeg fandt kærligheden værende helt urimelig og ubeskrivelig fantastisk.

Isla og jagten på kærlighed – Stephanie Perkins – Man bliver åbenbart aldrig skuffet, når Stephanie Perkins finder skriveredskaberne frem. En sjov og kær fortsættelse af universet omkring skolen i Paris. 

Efter dig – Jojo Moyes – Ligesom ‘Mig før dig’ var dette virkelig en god læseoplevelse, men desværre levede den ikke helt op til sin forgænger.

 

Bøger læst i november:

Aftalt spil – Elle Kennedy – Et anmeldereksemplar fra Plusbog.dk som egentlig var udemærket, men som jeg nok ikke ville have læst ellers.

Når skruen strammes – Henry James – Læsegruppens udfordring, som både overraskede og fascinerede mig.

Skæbnens kald – Haidi Wigger Klaris – En virkelig spændende og actionfyldt 2’er i serien fra Haidi.

Skyggesider – Christina Bonde – Gys og gru. Spænding og action. Elsker Christina Bondes nyeste bog, der fasteholdte min opmærksomhed i et fast greb og flere gange fik hårene i nakken til at rejse sig. 

Indvielsen – L.J. Smith – En mystisk historie om unge mennesker der allesammen deler en stor hemmelighed. Lige til mit mystik-elskende læsehjerte.

 

Bøger læst i december:

Gemididerne – Nanna Foss – Har ikke så meget andet at sige end WOW!!!!

Kaninen der så gerne ville sove – Carl-Johan Forssen Ehrlin – En gave til tvillingerne til deres navngivning, men som vi har prøvet af på Alexander på 3 år. Umiddelbart ikke et hit, da min oplevelse er, at det er for tidligt. Han skal lige være lidt større. 

Den utrolige historie om den kæmpestore pære – Jakob Martin Strid – Elsker de kreative børnebøger, der drager ind i et univers af spænding og skørre ting. Og så med virkelig fede illustrationer.

Slap dog af – Linse Kessler – For alle os der holder af at se Familien fra Bryggen. 

Sarahs skytsengel – Tanja Lønberg Rasmussen – Der er mange måder man kan indfange læseren i et univers af spænding og action. Tanja har skrevet en god debutroman fyldt med skraldebang.

Liv og død – Stephanie Meyer – Jeg er stadig ambivalent… og derfor stadig inden anmeldelse. En historie der var så bekendt, men alligevel så ukendt. Jeg kan ikke finde  ud af hvad jeg synes om, at rollerne er byttet om. Den skal jeg lige tygge lidt mere på.

 

En umiddelbar udemærket portion af bøger, taget i betragtning at vi har boet i renoveringshelvede og at jeg har kæmpet videre med studiet. Desværre ikke nok til at jeg nåede mine 100 bøger i 2015, men det er også ok!

Bøger jeg gerne vil læse i januar:

En ny mission – Tanja Lønberg Rasmussen. Jeg bliver simpelhen nødt til at vide, hvad der sker med Sarah. Er hun sluppet fra Ulrik?

Himlen ved mine fødder – Jandy Nelson. Jeg har fået lov til at anmelde den som e-bog, men den er stadig ikke færdig. Så håber den kommer i Januar. 

Hul i hovedet – Nicole Boyle Rødtnes. En jeg købte på Bogforum efter at have fået den anbefalet af Bente fra Trolderier.

Harry Potter and the Philosopher’s Stone – J.K Rowling. Den nye illustrerede udgave. Jeg fik denne skønhed i fødselsdagsgave og glæder mig som et lille barn til at få tid til at læse den og nyde de fantastiske billeder.

Tidsmaskinen – Brdr. Ellemose. Fik disse med hjem efter Writersday. Jeg har kun hørt gode ting om deres hyldest til Dennis Jürgensen.

Og så skal der selvfølgelig være plads til spontane oplevelser. Januar er ligeledes en måned fyldt med eksamen og masser af studielæsening, så hvor mange bøger jeg får læst, er stadig usikkert. Nu må vi se. Jeg vil ihvertfald forsøge at starte 2016 ud med et brag. Og hvis jeg vil nå 100 bøger i 2016, så skal jeg starte godt ud. 🙂

 

4 thoughts on “Oktober, november og december update (Læste bøger)

Skriv en kommentar