Heksens kald – Mette Sejrbo (Anmeldelse)

IMG_1606

Heksens kald – 4 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra forfatteren)

Emilie vil helst være helt almindelig. Men mystiske ting sker omkring hendes atten års fødselsdag, og snart bliver hun hvirvlet ind i en overnaturlig verden, som er skjult for alle andre. Emilie bliver tvunget ud i at vælge, om hun vil fortsætte sit hverdagsliv, eller om hun vil følge kaldet som vølve – i kamp mod ondskab og mørke kræfter.

Uden på er Emilie en stille pige, der gør sit bedste i skolen og for sin mor derhjemme. Emilie har mistet sin far, hvilket har taget hårdt på både hende og hendes mor. En dag møder hun Marie. Marie er nok den diametrale modsætning til Emilie. Hun kan godt lide meget sort make up og går tit på en club, der hedder Grotten. Ikke et sted som Emilie kunne forestille sig at tage hen, men da Marie har plaget hende længe, går Emilie til sidst med. Det bliver noget af en oplevelse.

Heksens kald er første bog i serien om Emilie. En bog der kortlægger hele grundlaget for den store udfordring, der ligger og venter på Emilie. Hendes valg om at blive vølve er pludselig ikke så nemt, og hun er fyldt med modstridende følelser. Vi bliver præsenteret for hele historien bag vøvle-universet, og undervejs som Emilie læres op, bliver vi som læsere også introduceret for de forskellige aspekter og nuancer. Jeg synes, det var meget spændende læsning og en fed kombination af de kendte fantasy elementer og nye historiske vinkler. Jeg kunne dog godt blive tabt i snakken om de forskellige væsner, hvilket gjorde, at jeg ind i mellem skulle stoppe op og læse tilbage. Normalt læser jeg bøger som umiddelbar nem og let underholdning, men Heksens kald krævede mere opmærksomhed og fordybelse. Absolut ikke en negativ ting men noget jeg lige skulle vende mig til. Selve sproget er nemt og tilgængeligt og indeholder både velskrevende samtaler mellem personerne i historien samt sprøde, vindues-duggende scener, der tydeligt viser, at bogen er til det mere voksne publikum.

Vinkelen af jeg-fortæller skifter undervejs, hvilket fungerer godt, fordi at handlingens skift gør fortællingen levende og dynamisk. Jeg kunne især godt lidt, den kant det gav, da vinkel ikke altid var åbenlys, og beskrivelserne var af en person, man ikke i første omgang blev gjort bekendt med.

Jeg synes, at Mette Sejrbo kommer godt omkring alle elementer i en god fortælling. Og der er ihvertfald ingen tvivl om, at klimaks og cliffhanger gør, at jeg meget gerne snart vil læse næste bog i serien. For tingene er ikke altid som de ser ud, og det man tror man ved, bliver pludselig vendt rundt. Jeg både elsker og hader sådan nogle slutninger! 🙂

Næste bog i serien Varulven udkommer i 2016 og bog nr. 3 Vampyren i 2017.

Info:

Info:

Original title: Heksen kald

Forfatter: Mette Sejrbo

Forlag: Candied Crime

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for forfatteren

3 thoughts on “Heksens kald – Mette Sejrbo (Anmeldelse)

  1. Mange tak for en så fin anmeldelse. 😃 Jeg er glad for at du kunne lide historien.

    Til information til dem som skulle have interesse, så er alle emner som bliver behandlet i bøgerne, mulige at studere nærmere i faglitteraturen:
    Plantemedicin, heksetro, folketro i norden, blødersygdommen porfyri og vampyrer i folketro, den psykigske lidelse lykantropi og varulve i folketroen, nordisk mytologi …. Pust en slat! Men der er lige to til som har været meget svære at reseache, så det er kun for absolutte nørder jeg kan anbefale dette. 😁 – Heksens hammer, og Futhark.

    Derfor er bogen en tand svær, men for mig også uhyggelig realistisk.

  2. Pingback: September update | nenaskov

  3. Pingback: Heksens kald | Bibliotekattens Bøger

Skriv en kommentar