Tristan og Jorian – 12 ugers opdatering

SÅ! Vender mig mod Tristan og fortæller ham pænt men bestemt, at nu er han fyldt 3 måneder og nu skal hans kolik forsvinde! Ja, for det har lægen selv sagt!

Ej, jeg kan godt være naiv… men ikke SÅ naiv. Jeg har nu gennemskuet, at Tristan er enormt ligeglad med, hvad lægen siger. Hvis han har lyst til at græde og være ulykkelig – så er det det han gør! 🙂 Heldigvis ser vi virkelig store fremskridt, og for hver dag går tingene en lille smule nemmere. Vi oplever slet ikke de lange seje grådture, som vi gjorde for bare 4 uger siden. Og han er klart mere glad og smilende end utilpas og ked af det. Det er virkelig en lettelse, at se hvordan han blomstrer. Der er ikke noget værre end at have et ulykkeligt barn, som man ikke kan trøste. Der var en periode, hvor intet virkede, og hvor mine arme ikke kunne måle sig med slynge vuggens bevægelser. Det var noget af en kamel at sluge, at en vugge kunne erstatte mit bankende hjerte og rolige stemme. Men nu er vi faktisk nået så langt, at vi de sidste par dage har puttet tvillingerne på samme tid som storebror og vi har derfor haft stuen for os selv fra kl. 20. Tænk sig at det ikke er mere end 12 uger siden at de kom til verden. 12 uger hvor vi har haft op- og nedture, og hvor vi har arbejdet hårdt på at lære de to små at kende og få familien til at fungere. Og det der med at der kun er en vej, og det er frem, og at det bliver nemmere og nemmere for hver dag der går, det mærker vi virkelig for tiden. Deres udvikling går ikke nødvendigvis hurtigere nu, men de ting der sker, er bare så tydlige, sjove og mærkbare, at jeg føler de lærer nye ting hver eneste dag. Med den hastighed kan de gå om 14 dage! 🙂 Ej stop, de må gerne vente længe endnu med at bevæge sig. Kan sagtens forestille mig stående med tvillinger der er på vej i hver sin retning i fuld fart, mens jeg prøver at vurdere, hvem jeg skal løbe efter – hvem der laver mest ballade. Alexander kravlede da han var 7-8 måneder, men det betyder ikke at tvillingerne venter så længe. Det er lidt spændende, og se om de udvikler sig hurtigere, fordi de har ham og hinanden at spejle sig i.

IMG_1625Udover den vellykket putning er jeg også begyndt på projekt “sov ude”. Indtil videre har jeg udelukket haft fokus på at få dem til at sove og gerne synkront, og derfor har jeg ladet dem sove i vuggerne, da det var her de faldt bedst til ro. Jeg kan dog godt savne at kunne tage dem med ud i verden og have dem sovende i vognen, så derfor har jeg bestemt mig for, nu der er lidt overskud, at tage små skridt og ligge dem ud en lur om dagen. Indtil videre er det egentlig gået okay. Jorian har sovet en håndfuld lure udenfor nu, og han brokker sig egentlig kun, hvis han er utilpas. Tristan derimod er ikke helt fan af liften og den friske luft. Han sover typisk kun 30min, hvor efter han brokker sig højlydt. Når jeg så har taget ham ind og lagt ham i vuggen, så sover han videre. Næste skridt er at være mere bestemt og forsøge at få ham til at fortsætte sin lur udenfor. Jeg er dog kun lige startet, og derfor har jeg accepteret, at hans skridt er mindre end hans brors. Bare det at jeg har fået dem til at sove ude og på samme tid, det tager jeg som en stor sejr.

Nætterne er også blevet bedre. De har egentlig altid kørt okay, men nu er det atypisk, hvis jeg er oppe 2 gange. De får en flaske, når vi går i seng ved 22-23 tiden og så melder de sig ved en 3 tiden og først igen ved en 6-7 tiden, hvor vi alligevel står op med Alexander. Her i weekenden sov de helt til kl. 4, før de bad om første flaske, hvilket betød, at jeg fik alt for meget søvn, og faktisk var mere rundt på gulvet end ellers. Kan slet ikke tåle så meget søvn! 🙂 Jeg kan se i Alexanders babybog, at han først sov igennem, da han var 5,5 måned. Så tvillingerne har lidt tid endnu, før jeg tør forvente at de gør det! Det passer selvfølgelig med, at når de så nok sover igennem, så er det far, der er på barsel. Typisk! 🙂

Men ja, det er to skønne drenge, der efterhånden trives, som de skal. De følger kurven i både vækst og udvikling, og jeg kan kun være glad og tilfreds. I næste uge skal de have deres første vacciner, hvilket jeg er lidt spændt på. Alexander har aldrig reageret på vaccinerne, men man ved jo aldrig. Denne her første gang skal de vaccineres samme dag, men hvis de reagerer med feber og utilpashed, splitter jeg den nok op næste gang. Det er en hård nat, hvis man har to små med feber.

Næste gang jeg laver update, bliver det lige inden, vi skal flytte. Det er lidt sjovt at tænke på, at de allerede skal opleve deres første flytning. Så er det bare spændende, hvorhen det bliver til! 🙂

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s