Et bjerg af løgne – Steffen Jacobsen (Anmeldelse)

et_bjerg_af_løgne_bibi_n

Et bjerg af løgne – 4 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk)

På en feltstation i Vestgrønland har Peter Holm – chefgeolog i Nobel Oil – netop analyseret de sidste prøveboringer til det, der ser ud til at blive verdenshistoriens største olieeventyr. Alle er begejstrede – den danske regering, det grønlandske hjemmestyre og ikke mindste den kinesiske udviklingsbank, som er med til at finansiere projektet.

Men kort efter hjemkomsten til København og et møde i Nobel Oil findes Peter Holm brutalt dræbt. Alt tyder på, at en rabiat miljøorganisation står bag, men gerningsmanden er som sunket i jorden. Væk er også en usb-nøgle med de seneste og dybt fortrolige analyser.

Mens vicepolitiinspektør Lene Jensen efterforsker drabssagen, hyrer Nobel Oil Michael Sander – eksklusiv privatdedektiv – til at finde usb-nøglen. De to enspændere er gamle bekendte og kommer til at gå i vejen for hinanden i en sag, hvor enorme økonomiske og politiske interesser er på spil, ingen fortæller dem hele sandheden, og de kloge narrer de mindre kloge.

Et bjerg af løgne udkommer d. 2. oktober 2015 og er 3 bind i serien om Lene Jensen og Michael Sander. Den kan dog sagtens læses som en selvstændig roman. De andre to bøger i serien hedder Trofæ og Gengældelsen.

Noget af det der gør en roman i denne genre god, er dens tætte parallel med den virkelig verden. En mulighed for læseren at træde ind i historien, uden at føle sig fanget i fiktion, men i stedet opleve en snert af virkelighed umulig at ryste af. Dette oplever man i Steffen Jacobsens spændingsroman, der trækker læseren rundt i både den politiske og følelsesmæssige manege. En egentlig ret lige til historie, kombineret med blodige beskrivelser og menneskets evige kamp i mod både sig selv og sine omgivelser, leverer en fængende og neglebidende læseoplevelse. 

Sproget er nemt, og siderne flytter sig hurtigt, mens spændingen stiger. Det er ikke en af de romaner, hvor man efterlades i undren over, hvem der nu er den skyldige – det er egentlig ret lige til – men den måde hvorpå historien fortælles, og begivenhederne udvikles, skaber en karisma egnet til en spændingsroman. Jeg følte mig bestemt underholdt og holdt til ilden hele vejen igennem. Jeg er en af dem, der ikke har læst de to foregående bøger i serien, men havde ingen problemer med at følge med. Jeg vil bestemt læse de andre to nu, hvor jeg har fået smag for Steffen Jacobsens levende skrivestil.

Info:

Original title: Et bjerg af løgne

Forfatter: Steffen Jacobsen

Forlag: People’s Press

Sidetal: 387

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for Plusbog.dk

Advertisements

One thought on “Et bjerg af løgne – Steffen Jacobsen (Anmeldelse)

  1. Pingback: September update | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s