The Demon Trappers #3 (Forsonet) – Jana Oliver (Anmeldelse)

2104

The Demon Trappers #3 (Forsonet) – 5 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup)

Det er endelig lykkes Riley at finde sin far, men problemerne hober sig fortsat op. Hun og Beck er uvenner igen, Simon har pudset Vertikanets dæmonjægere på hende, og det falske vievand er stadig i omløb. Ori bliver ved med at kræve hendes opmærksomhed, den kvindelige journalist bliver mere og mere interesseret i Beck, og dæmonerne er mere udspekulerede end nogensinde. Og som det ikke er nok, har hun også stadig aftalen med Himlen hængende over hovedet. Men hvordan forhindrer man lige Armageddon?

Ligesom med #2 i serien, så starter denne bog også midt i historien, og kræver at man har læst både #1 og #2 forinden, for at få det fulde udbytte af historien. 

Bedst som man tror, det ikke kan blive værre, befinder Riley sig atter i brandpunktet af nye udfordringer. Heldigvis møder hun lige så mange hjælpende hænder, som modstand, og hun begiver sig derfor ud på sit livs rejse støttet af dem omkring hende. Hun er stadig vores hovedperson, og hendes mål, at forhindre Armageddon, giver stadig ikke rigtig mening. Dog er Riley en skarp pige, der ret hurtigt læser sin omgivelser, og det går op for hende, hvor stor en opgave hun rent faktisk har for sig. En opgave hun ikke er sikker på, at hun kan klare. Men hvorfor skulle så mange ellers tro på hende og hendes evner?!

Bog #3 kulminere, i noget man kan kalde en samling af alle de folk, djævle, engle osv. som vi er blevet præsenteret for gennem alle tre bøger, og pludselig skabes et overblik hos læseren, lig det som Riley også får. Et overblik over hvordan hendes verden er skruet sammen, og det univers som Jana Oliver har skabt. Jeg er vild med dette univers! Jeg er vild med, at vi både møder engle, dæmoner, hekse og andre magiske skabninger. Desuden er den grad af realisme, der gør at vi ikke møder endnu en Buffy der er den kønneste på skolen, og som kan bruge alt sin tid på at slå vampyrer ihjel, men i stedet Riley der må kæmpe for at få det hele til at hænge sammen både økonomisk, men også ift de regler der hersker. Hun skal i skole, hun skal forholde sig til regninger, og hun skal konstant kæmpe mod ikke at miste jordforbindelsen oveni i alle de prøvelser, som himlen og helvedet kaster i hovedet på hende.

Generelt er Jana Oliver utrolig dygtig til at bygge sit univers op, og til at involvere læseren i de personer hun præsenterer os for. Alle har deres egen rolle i historien, og skønt alle gerne vil være hovedpersoner, så får Jana det alligevel til at føles som om at alle har det præcis perfekt med at være der hvor de er, og hvor de konstant kan være i udvikling. F.eks. Peter får en mere betydningsfuld rolle i både hans egen personlig udvikling, men også som Rileys ven, her i bog #3.

Men dette er ikke kun en historie, om en badass tøs der sparker røv i en mandsdomineret verden. Det er også en kærlighedshistorie der på sin egen unikke måde, præsenterer os for de umenneskelige krav vi stille til os selv og hinanden, om hvordan vi i stedet for at tie burde tale og åbne op for en kærlighed mellem to mennesker der åbenlyst “are ment to be”, men som alligevel konstant går skævt af hinanden.

Det eneste jeg kan sætte en finger på, er slutningen. Ikke selve handlingen, men det faktum at mange ting afsluttes her i bog #3. Tankerne kredser straks omkring, hvad bog #4 dog kan bringe. Tanker som både giver anledning til spænding og frustration. Jeg er spændt på, hvad nye ting Jana kan finde på, og jeg er frustreret over at den enorme klimaks som bog 1 og 2 leder op til, der forløses i bog 3, nu skal forlænges til endnu en bog. Kan bog 4 overhovedet leve op til de store forventninger som de 3 foregående bøger lægger op til? Der hersker dog ingen tvivl om, at jeg vil være den første til at hapse #4 og netop få opklaret dette.

Er du til fantasy, spænding og action, leveret af en forfatter der bruger sine ord og sætninger til at skabe et univers fyldt med overraskelser og magi, så er The Demon Trappers noget for dig. Det er, en uovertruffen vinkel på den verden vi lever i, hvis engle og dæmoner herskede frit. En virkelig god serie for både unge og voksne. Det eneste du skal have er et åbent sind. Så vil Jana Olivers univers drage dig ind og levere en fed oplevelse!

Info:

Original title: The Demon Trappers #3 – Forgiven

Forfatter: Jana Oliver

Forlag: Forlaget Tellerup

Læst på: Dansk – oversat af Sarah Feddersen Thomsen

Stjerner: 5/5

Andre bøger i serien: #1 Fortabt; #2 Forrådt

Advertisements

2 thoughts on “The Demon Trappers #3 (Forsonet) – Jana Oliver (Anmeldelse)

  1. Pingback: Juli update | nenaskov

  2. Pingback: Læste bøger i 2015 | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s