Revolution, Dæmondræberen bind 3 – Louise Haiberg (Anmeldelse)

IMG_0270

Revolution – 5 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra Tellerup)

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld…

Det er både med spænding og vemod, at jeg vender første side i det sidste bind om Dæmondræberen Dominic. En serie som jeg, som før nævnt, ikke havde hørt så meget om, indtil et anmelder eksemplar fra Tellerup lå i min postkasse. En serie som jeg dog efterfølgende har taget til mig, nydt, speedlæst og nu savner, pga. dens evne til at drage mig ind i et univers fyldt med spænding, kærlighed, venskab og utrolighed.

Bind 1 og 2 har haft hver deres fokus, og mens nye personer er blevet introduceret i historien, er forløbet kulmineret i en større kamp mellem englene og dæmonerne. Kampe der også har involveret andre væsner i det fantastiske univers, som Louise Haiberg har skabt. Dette plotforløb ser vi også i bind 3, hvilket giver en god basis for læseren i at opfylde nogle forventninger, der ikke ødelægger overraskelserne og udfaldet. Eller det vil jeg selvfølgelig lade jer om, men jeg havde, efter at have læst de to foregående bind, en klar forventning om hvad jeg skulle møde i bind 3. Jeg vidste, det ville blive en afgørende kamp, og selvom jeg også havde en klar ide om udfaldet, så blev jeg på ingen måde efterladt i kedsomhed over et forudsigeligt plot. Tværtimod blev det istedet helt andre små finesser, der pirrede min opmærksomhed og dragede mig endnu længere ind i historiens univers.

Ligesom i de to foregående bind, møder vi en blanding af nutid og datid (i form af flashbacks). Denne gang dog på en endnu mere opsummerende facon, og alle brikkerne i historien falder på plads inden serien afsluttes med sidste kapitel. De spørgsmål man evt. har måtte udviklet undervejs, rundes fornemt af med et overblik over de mange krydsninger, der er sket.

Louise Haiberg skriver så det er til at forstå – ligetil, ærligt og inddragende. Hendes konsekvente åbenhed omkring de grufuldheder der sker undervejs, giver mig som læser en tiltro til, at historien ikke er underkastet et ønske om at tiltale alle, men i stedet en statement omkring at henvende sig til dem, der kan lide at kalde en spade for en spade. De uddybende torturmetoder, og de farverige beskrivelser sender gys og glæde gennem min krop, i en ekstase af at læse et plot, hvor jeg både kan krumme tæer og holde vejret i spænding, i en komplet oplevelse af at intet er fejet under gulvtæppe. Og med alt det mener jeg ikke, at Dæmondræberen som serie kun er henvendt en begrænset målgruppe, men man skal virkelig stoppe op og nyde de kunstneriske penselsstrøg hvormed sætningerne er skabt. Det er mere end bare ord og det er dybere end bare en handling.

Og ja – bind 3 kan i den grad leve op til både bind 1 og 2. Det er en, i mine øjne, perfekt afrunding på en rejse, og jeg vil vove og påstå, at Louise Haiberg har valgt det helt rigtige antal bind. For selvom historien måske godt kunne have overlevet flere bind, så tror jeg desværre ikke at det ville være i læserens bedste. Everything comes to an end og det var her, at historien om Dominic skulle stoppe.

Ingen tvivl om at Revolution også skal have 5 ud af 5 stjerner, hvilket giver alle tre bind en top karakter og helt bestemt en anmeldelse værd. Er du til fantasy, spænding, underholdning – krydret med kærlighed, så er Dæmondræberen en serie for dig. Jeg vil varm anbefale den!

Læs anmeldelser af bind 1 og bind 2

IMG_0267

Elsker når et anmeldereksemplar er mere end bare… Denne gang modtog jeg en personlig hilsen fra Louise. ❤

IMG_0274

Info:

Original title: Dæmondræberen – 3: Revolution

Forfatter: Louise Haiberg

Forlag: Tellerup

Læst på: Dansk

ISBN: 978-87-588-1858-0

Stjerner: 5/5

Reklamer

9 thoughts on “Revolution, Dæmondræberen bind 3 – Louise Haiberg (Anmeldelse)

  1. Hej Nena,
    Tusind tak for endnu en vidunderlig anmeldelse. 😀
    Det glæder mig utrolig meget, at du kunne lide den.
    Jeg kunne sikkert godt have fortsat serien, men jeg følte at de halvhjertede ideer jeg havde var netop det … halvhjertede, og jeg ville gerne slutte serien på toppen. Jeg synes selv, at det er synd, når en serie bliver kørt så langt ud, at man ville ønske forfatteren var stoppet et par bind tidligere. Desuden kan jeg godt lide min nuværende slutning, som ikke længere ville være en mulighed, hvis jeg fortsatte. 😉
    Og Dominic & co fortjente også at komme på pension, så jeg kunne piske mine nye personligheder og et nyt univers på plads. 😉

    Kh.

    Louise

    • Præcis – det kan være ligeså svært at stoppe mens legen er god, som at fortsætte. Og hvem ved bedre end forfatteren selv!? Ingen!
      Men tanken om et nyt univers gør mig glad. Glæder mig til at læse med. 😊
      Kh Nena

      • Ha Ha. Ind imellem ved ikke engang forfatteren bedst. 😉 Lige her føltes det dog rigtigt og selvom jeg blev helt nyforelsket i Dominic i bind 3, så havde jeg forholdsvis let ved at sige farvel.
        Hi Hi, jeg er spændt på om det ender med at blive udgivet. 😉 Jeg er kun lidt over halvvejs med skriveriet, så man kan aldrig vide, men indtil videre er det en fornøjelse at skrive på. 😀

        Kh.

        Louise

  2. Pingback: April update | nenaskov

  3. Pingback: Marts update | nenaskov

  4. Pingback: Mine boglige sommerferieanbefalinger | nenaskov

  5. Pingback: The Demon Trappers #1 (Fortabt) – Jana Oliver (Anmeldelse) | nenaskov

  6. Pingback: Læste bøger i 2015 | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s