Læste bøger i maj 2016

IMG_1873

Så begynder ferie og sommer for alvor at tegne sig i horisonten, og det kan også ses på min læsemængde. Det har nemlig slet slet ikke været skidt i maj!

Bøger læst:

MAUS af Art Spiegelman – En grafisk novelle om Anden Verdenskrig. (Lånt på biblioteket)

The Freedom Writers Diary Teachers Guide af Erin Gruwell

Eventyrbogen af Peter Madsen – Skøn, skøn, skøn! Læs min anmeldelse og klik på linket for at få et smugkig i bogen.

Skriveren af Max Madsen – Jeg går stadig og tygger på denne læseoplevelse og for hver dag, gror den til noget større.

Elverskud: Skæbnedans af Nicole Boyle Rødtnes – magiske øjeblikke og ungdomsproblematikker.

House of Comarré: Uskyldigt blod af Kristen Painter – fantasy når det er bedst!

Mellem linjerne af Jennifer Echols – sød ungdomsunderholdning.

Ilttyv: Over sløret af Nicole Boyle Rødtnes – Virkelig spændende univers.

Calendar Girl: Februar af Audrey Carlan – Endnu et kapitel, endnu en lækker mand, endnu mere sex.

9 bøger i alt + jeg har betalæst 2 manuskripter for Dreamlitt. Jeg er meget tilfreds. Jeg er nu 3 bøger bagud i min læsechallenge, hvilket jeg helt sikkert nok skal få indhentet i juni og juli. Kom bare an sommer!

Jeg har allerede lavet en fin oversigt over mine sommerferiebøger – så derfor vil jeg ikke uddybe yderligere i denne månedsopdatering.

Jeg vil til gengæld starte noget nyt – nemlig månedens bog. Denne måned var det Eventyrbogen af Peter Madsen, der med sine enormt skønne tegninger og fantastiske eventyr holdt mit hjerte tryllebundet. ❤

 

Læste bøger i marts 2016

127D8DA3-943B-466B-BC35-D7B01FE61DC0

Jeg kan lige så godt være ærlig fra starten….. ikke mange af de planlagte bøger blev læst. MEN til gengæld blev en hel masse andre! 🙂

Thomas Wessex, Erik Valeur og Harry Potter er tre projekter jeg sprang let og elefant henover.

I stedet blev det til:

Sig ikke du elsker mig – Delphines jul af Anja Christensen: En sød jule-kærligheds historie. Godt nok lidt udenfor sæson, men stadig en hyggelig fortælling.

The Stash Plan af Laura Prepon og Elizabeth Troy: En metode til det sundere liv. Jeg er lidt i tvivl om min lyst til at hoppe om bord, men hvis jeg gør, skal jeg nok skrive om det herinde.

Fornuft og følelse af Jane Austen: Lovebooks.dk afholdte readalong, hvilket var super hyggeligt.

XY af Nicole Boyle Rødtnes: EN FANTASTISK BOG! læs anmeldelsen!

Som ulv er færrest og får er flest af Palle Vibe: Humor og sarkasme omkring parforholdet. (Anmeldes i april.)

Sarahs nøgle af Tatiana de Rosnay: Et gribende og spændende fiktionsværk om jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig. (Anmeldes i april.)

Kelly – Vinterkongensdatter 1 af Lesley Livingston: Feer og magi og masser af action!

Hjernen – En tænkepause af Leif Østergaard: Den er jo egentlig ret sej den hjerne.

Teach with Your Heart af Erin Gruwell: Er stor fan af Erin og hendes arbejde. Et must read for dem der underviser unge mennesker. (Anmeldes i april.)

Januar – Calender Girl af Audrey Carlan: Det er sådan en serie som ikke nødvendigvis fangede mig 100%, men som jeg alligevel må læse til ende, for jeg er for nysgerrig! Jeg kan jo også blive gladeligt overrasket af de næste par bøger!  (Anmeldes i april.)

108A467F-CEEC-48CE-B77C-E7180C82E060

Nogle bøger var længere end andre – men alle gode læseoplevelser. Især XY og Teach with Your Heart var virkelig fantastiske. XY kan du allerede læse mere om i min anmeldelse og Teach with Your Heart bliver anmeldt i april.

Næste måned er enormt heftig på opgavesiden og jeg står overfor store opgaver om antisemitisme, holocaust og den kolde krig. Så jeg forudseer en måned med knap så meget tid til overs for skønlitteraturen. Men lidt skal der læses. Det er jo mine pauser! 🙂

Så listen bliver nok følgende bøger. (Hvis jeg kender mig selv ret, så skal denne liste nok blive lavet om i løbet af måneden! ;))

Sort is af  B. Fitzpatrick  – et anmeldereksemplar fra Tellerup

Det blå dyb af Jennifer Donnelly – en bog jeg vandt på bogbloggertræf i efteråret 2015 og som jeg har haft højt på TBL listen længe.

Freylands hemmelighed af Tanja Rasmussen – bog 3 i en serie, som jeg er enormt spændt på. Tanja har nemlig varslet lidt skift i historien. Jeg har allerede anmeldt bog 1 og 2.

The Freedom Writers Diary – En bog skrevet af Erin Gruwell’s elever. Jeg skal i forbindelse med seminariet, skype med Erin i denne måned, så inden da skal jeg have læst denne bog!

Håber i har haft en dejlig påske og måske muligheden for at nyde solen med en bog! Vi har rigtig fået gang i haven, og legehuset står nu næsten færdigt. Men mere om det i et af mine andre indlæg i denne uge om weekendens oplevelser! ❤

Husk også at det er i april af Dewyes Readathon afholdes. Jeg har opgivet at deltage indtil ungerne er større – men vil følge med på sidelinjen og se alle andres skønne læseoplevelser. Jeg vil skrive lidt mere om dette arrangement i løbet af ugen. Indtil da kan du her læse om hvordan min oplevelse var, sidste gang jeg var med.