Læste bøger i marts 2016

127D8DA3-943B-466B-BC35-D7B01FE61DC0

Jeg kan lige så godt være ærlig fra starten….. ikke mange af de planlagte bøger blev læst. MEN til gengæld blev en hel masse andre! 🙂

Thomas Wessex, Erik Valeur og Harry Potter er tre projekter jeg sprang let og elefant henover.

I stedet blev det til:

Sig ikke du elsker mig – Delphines jul af Anja Christensen: En sød jule-kærligheds historie. Godt nok lidt udenfor sæson, men stadig en hyggelig fortælling.

The Stash Plan af Laura Prepon og Elizabeth Troy: En metode til det sundere liv. Jeg er lidt i tvivl om min lyst til at hoppe om bord, men hvis jeg gør, skal jeg nok skrive om det herinde.

Fornuft og følelse af Jane Austen: Lovebooks.dk afholdte readalong, hvilket var super hyggeligt.

XY af Nicole Boyle Rødtnes: EN FANTASTISK BOG! læs anmeldelsen!

Som ulv er færrest og får er flest af Palle Vibe: Humor og sarkasme omkring parforholdet. (Anmeldes i april.)

Sarahs nøgle af Tatiana de Rosnay: Et gribende og spændende fiktionsværk om jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig. (Anmeldes i april.)

Kelly – Vinterkongensdatter 1 af Lesley Livingston: Feer og magi og masser af action!

Hjernen – En tænkepause af Leif Østergaard: Den er jo egentlig ret sej den hjerne.

Teach with Your Heart af Erin Gruwell: Er stor fan af Erin og hendes arbejde. Et must read for dem der underviser unge mennesker. (Anmeldes i april.)

Januar – Calender Girl af Audrey Carlan: Det er sådan en serie som ikke nødvendigvis fangede mig 100%, men som jeg alligevel må læse til ende, for jeg er for nysgerrig! Jeg kan jo også blive gladeligt overrasket af de næste par bøger!  (Anmeldes i april.)

108A467F-CEEC-48CE-B77C-E7180C82E060

Nogle bøger var længere end andre – men alle gode læseoplevelser. Især XY og Teach with Your Heart var virkelig fantastiske. XY kan du allerede læse mere om i min anmeldelse og Teach with Your Heart bliver anmeldt i april.

Næste måned er enormt heftig på opgavesiden og jeg står overfor store opgaver om antisemitisme, holocaust og den kolde krig. Så jeg forudseer en måned med knap så meget tid til overs for skønlitteraturen. Men lidt skal der læses. Det er jo mine pauser! 🙂

Så listen bliver nok følgende bøger. (Hvis jeg kender mig selv ret, så skal denne liste nok blive lavet om i løbet af måneden! ;))

Sort is af  B. Fitzpatrick  – et anmeldereksemplar fra Tellerup

Det blå dyb af Jennifer Donnelly – en bog jeg vandt på bogbloggertræf i efteråret 2015 og som jeg har haft højt på TBL listen længe.

Freylands hemmelighed af Tanja Rasmussen – bog 3 i en serie, som jeg er enormt spændt på. Tanja har nemlig varslet lidt skift i historien. Jeg har allerede anmeldt bog 1 og 2.

The Freedom Writers Diary – En bog skrevet af Erin Gruwell’s elever. Jeg skal i forbindelse med seminariet, skype med Erin i denne måned, så inden da skal jeg have læst denne bog!

Håber i har haft en dejlig påske og måske muligheden for at nyde solen med en bog! Vi har rigtig fået gang i haven, og legehuset står nu næsten færdigt. Men mere om det i et af mine andre indlæg i denne uge om weekendens oplevelser! ❤

Husk også at det er i april af Dewyes Readathon afholdes. Jeg har opgivet at deltage indtil ungerne er større – men vil følge med på sidelinjen og se alle andres skønne læseoplevelser. Jeg vil skrive lidt mere om dette arrangement i løbet af ugen. Indtil da kan du her læse om hvordan min oplevelse var, sidste gang jeg var med.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s