Jorian og Tristan – 11 måneders opdatering

Hyggestund på madrassen er virkelig populær hos både børn og voksne.

Tænk sig at det snart er et år siden, at jeg var indlagt på Horsens sygehus. 11 måneder siden at vores liv for alvor blev vendt på hovedet. Det føltes som en stor omvæltning at få Alexander for 3,5år siden, men at få flere børn og flere på en gang… Det var alligevel en oplevelse der er svær at forstå, med mindre man har stået i det. Og nu er det 1 juni, de er 11 måneder, trives, og er de skønneste unger. Ja, altså når de ikke lige, er de største bøller! 🙂

De er overalt! Jeg kan godt huske, at Alexander også var i alt, og at vi flyttede ting, der kunne gå i stykker, ud af børnehøjde. Vi er så heldige at i den nye stue, er der ikke mange steder at placere pæne ting endnu, så vi har blot valgt, at vente med at sætte for mange ting op og gøre indretningen færdig, indtil de er lidt større. De dyre lamper og vaser står stadig i flyttekasser – i sikkerhed! Men det med bevægelse – det er nu også bare enormt hyggeligt, at blive overfaldt af to tumlinge, der griner over hele ansigtet, og som siger de sjoveste små lyde. Jorian har kravlet et stykke tid nu. Altså sådan rigtig kravlet. Og han kommer nemt op og stå og tager skridt, når han skubber ting omkring. Her indenfor de sidste par dage er han også begyndt at kunne holde balancen stående et par sekunder uden at støtte ved noget. Og han bevæger sig fra støtte til støtte. F.eks. fra sofa til sofabord osv. Tristan kravler slet ikke. Han laver stadig ‘armystyle’ og trækker sig frem med sin arm. Han står fint i kravlestilling og kan skubbe sig op og sidde, men så snart han skal fremad, så lægger han sig på maven.

Så det bliver spændende at se om Tristan overhovedet kommer til at kravle, og om Jorian tager sine første rigtige skridt, inden han fylder 1 år. Snart løber de begge omkring og plager om is sammen med Alexander! 🙂

Tristan – Charmetrold! ❤

Og de spiser helt vildt. Det kan være noget af et cirkus, når man forsøger at få tre børn til at sidde nogenlunde pænt og spise aftensmad, især når de to små mener, at de er døden nær, når de er sultne. Den mest brugte metode for at gøre opmærksom på sine pinsler, når man hedder Tristan, er at kaste sig bagover i stolen og skrige højt og længe. Hans og jeg tager os selv i at køre vores egen mad ind uden den store opmærksomhed og bagefter kan ingen af os svare på, om det egentlig smagte godt. Jeg har længe gerne ville gå i kamp mod de ekstra kilo, som den sidste graviditet har ladet sidde, men så længe man ikke engang har tid til at mærke efter om man er mæt, om maden smager af noget eller kan lave meget andet end ting med pasta og kartofler, så er overskuddet der bare ikke. Det er ingen hemmelighed at sukker har været vores redning, og stort set hver aften, har vi indtaget sofaen med reparations cola og snolder. Det lyder lidt som om vi er teenagere og har tømmermænd – men det er udelukkende restitution på vores sindstilstand. Og især når man som mig, det påstår Hans i hvertfald, spiser med følelserne, så kan en marsbar godt nok gøre meget.

Og det bliver hurtigt en vane ik? Altså den marsbar. Den bliver næsten taget ud af skabet og spist, uden at man lægger mærke til det. Så nu har vi forsøgt aktivt at træffe nogle andre valg. Ikke at have en masse slik liggende, og ikke at lade det være en selvfølge hver aften. Det bliver dog aldrig en sort/hvid process for mig. Jeg kan ikke, og vil heller ikke, banelyse noget i min kost. Jeg vil ikke kunne holde det i længde. Så hellere tage små skridt og lade det være op til mine smagsløg i stedet for mine følelser. F.eks. i dag åbnede Lagkagehuset en afdeling i Horsens, og da de havde jordbærtærte på tilbud, så skulle der selvfølgelig jordbærtærte til kaffen.

Men hov, det skal jo egentlig ikke handle om mig og min vægt, men om tvillingernes udvikling. Det hænger dog bare gevaldigt sammen, når overskuddet sættes på standby. Men vi føler, at det så småt kommer krybende tilbage. Typisk så sover alle tre unger kl. 20, og ofte er putning af de små blot en flaske, en sang og så efterfulgt af en halv times tid hvor Jorian skal overbevises om, at han skal lægge sig ned i sengen og ikke stå og feste.

Jorian – Hej far! ❤

Vi har dog haft et par nætter i denne uge, hvor det hele falder fra hinanden, og de vågner og er kede af det. Jeg tror, det er varmen, og vi skal lige vende os til de nye hus og temperaturen. Vi har haft Jorian inde mellem os, hvilket dog har været total kaos, og i nat endte jeg med at ligge nede i fodenden, for ikke at vække barnet, der endelig havde overgivet sig ved min hovedpude!

Rent udviklingsmæssigt så er alt som det skal være, og de er vidt forskellige. Det kunne virkelige være to drenge født med flere års mellemrum og ikke på samme tid. Men sådan er det jo med tveægget. Jeg synes dog, at de ligner hinanden mere nu, end de gjorde da de blev født, så jeg er spændt på at se dem om 10 år. Også bare for at se om de kommer til at ligne Alexander mere.

Gyngen og sandkassen er et hit når vi er i haven. Hans vil bygge en større sandkasse i sommerferien.

Næste projekt er spis selv med ske og drik selv af kop. To projekter der kommer til at kræve en del tålmodighed og oprydning. Jeg tror, det bliver, når Hans er alene med dem! HAHAHAHAHAHHAH…. 😀

Næste opdatering bliver umiddelbart den sidste sådan rigtige månedsopdatering, da de jo så fylder 12 måneder. Men mine unger vil selvfølgelig ikke forsvinde fra bloggen. Husk i kan altid hoppe forbi på Instagram (nenafunkskov), hvor der ihvertfald ugentligt er billeder af mine skønne unger.

Dejlig sommerdag til alle derude.

 

Skriveren af Max Madsen (Anmeldelse)

Skriveren – 3 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra forlaget).

I en lille latinamerikansk provinsby sidder Pablo på posten som en af byen skrivere. Her hjælper han lokalbefolkningen med skriverier i øst og vest. Nogle svære end andre, nogle mere følsomme end andre. Han ender ofte med at være talerøret for befolkningen i deres ytringer og behov for hjælp. Pablos datter, Aurora, følger i sin fars fodspor og kæmper, dog i et andet erhverv, også for ytringsfrihed og lighed. Men pludselig går det hende uheldigt, hvilket bringer læseren ud på en flugt fra magtfulde positioner med motiver i indviklede edderkoppespind. Hvem kan man stole på?

Skriveren er, som der står på bagsiden, en spændingsroman, der trækker læseren rundt i kamp, flugt og modstands situationer. Pablo og Aurora rejser sig som stærke personer og tager kampen op med snilde og list. For det enkelte menneske har svært ved at overvinde masserne – eller har de?

Men denne spændingsroman er mere end blot. Den er også fyldt med kærlighed og mystik. Øreringe der forsvinder, og igen på mystisk vis dukker op flere tusinde kilometer væk, for så at vende tilbage igen. Rødt glas og store ørne, samt digte der aldrig er blevet udgivet. Og kærligheden spirer mellem Aurora og hendes egen forfatter, mens den samtidig viser sig i både Auroras og Pablos kærlighed til deres land, deres by og befolkning. Og ikke mindst til hinanden som far og datter. Stærke bånd trækker handlingen på kryds og tværs og skaber både forvirring og respekt.

Skriveren var en meget speciel læseoplevelse, da jeg for det første ikke havde nogle forventninger overhovedet. Jeg havde ud fra bagsideteksten ikke rigtig dannet mig det store indtryk, og da jeg gik i gang med bogen, blev jeg flere gang overrumplet af den ret bratte velkomst til Pablos og Auroras univers, samt deres kærlighed til litteraturen og specielt Dante, Vallejo og Shakespeare. Tre forfattere som jeg selv har meget lidt kendskab til. Men det var som om at historien voksede med min læsning, og da jeg var kommet gennem de første kapitler, blev det svære og svære ikke at forblive i lænestolen fordybet i Max Madsens finurlige, romantiske og forunderlige roman.

Men skønt den udviklende læseoplevelse, efterlades jeg også en smule lost. Det dog mest møntet på mig selv, da jeg ikke er sikker på, at jeg var skarp nok til at forstå og dermed fuldende læseoplevelsen. Jeg er nervøs for, at min oplevelse var overfladisk og umiddelbar, hvilket jeg har på fornemmelsen af, at Max Madsens værk absolut ikke er. Derfor er det også en rigtig svær roman at vurdere, hvilket de tre stjerner bærer præg af.

Jeg vil anbefale alle til selv at læse Skriveren og danne sig et indtryk. Del meget gerne jeres oplevelser herinde, for jeg er nysgerrig efter at høre, hvad andre får ud af at læse den. Jeg har på fornemmelsen, at dette er en bog, der godt kunne ændre karakter, hvis jeg læste den igen – at den fordybelse, jeg så tydeligt efterspørger, vil kunne findes i min egen udvikling som læser. Det må være et projekt for fremtiden!

Tak til forlaget og forfatteren for læseoplevelsen.

 

Info:

Original title: Skriveren

Forfatter: Max Madsen

Forlag: Brændpunkt

Læst på: Dansk

Stjerner: 3/5

Anmeldt for forlaget

 

Sig ikke at du elsker mig: Delphines jul – Anja Christensen (Anmeldelse)

Sig ikke du elsker mig – 4 ud af 5 stjerner. (Anmeldt for forfatteren).

Delphine Marchand er en ung skuespillerind med stor success på teateret, som er kæreste med den noget ældre teaterdirektør, Karsten. Sammen nyder de stor success, med en forestilling der kører for udsolgte huse. Alligevel er Delphines humør trist denne december, over udsigten til at skulle fejre jul alene. Karsten er begyndt at opføre sig mærkeligt fjernet, og familien har planlagt en juleferie til Thailand. Det ser ud som om Delphine skal sidde alene i lejligheden på Amager og fejre jul. Smagen af success er ikke så sød, når kærligheden føles som om den forsvinder mellem hænderne, og der står ivrige kvinder i kulissen, og venter på at slå kløerne i hendes elskede. Kan hun få forholdet tilbage på sporet igen?

‘Sig ikke du elsker mig’ er en sød julenovelle, som jeg ville ønske, jeg havde læst i december. Det er en finurlig og fin historie om kærlighed, jalousi, overraskelser og ikke mindst… jul. Jeg får lidt fornemmelsen af ‘Love Actually’, når jeg læser denne novelle. Ikke over handlingen, men over følelsen af sødme og små smil. For det er klart en slutning, som jeg både havde set komme men også som jeg slet ikke forventede. Den der slags historie hvor opskriften er enkel, men hvor man som læser stadig er opmærksom på, om der pludselig sker skift og forventnings-overlist.

Jeg vil anbefale denne søde lille historie til decembers kolde vejr og varme følelser.

Tak til Anja Christensen for en dejlig læseoplevelse.

Info:

Original title: Sig ikke du elsker mig: Delphines jul

Forfatter: Anja Christensen

Forlag: Ordlaboratoriet

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Jeg er her stadig – Clélie Avit

Jeg er her stadig – 4 ud af 5 stjerner (Anmeldt for Lovebooks)

Elsa har i flere måneder ligget i koma på hospitalet efter en skiulykke. Lægerne er ikke optimistiske. Hun kan høre alt, havd der bliver sagt, men hendes lammende krop kan ikke reagere.

Thibault, som er bror til en anden patient, forvilder sig en dag ind på Elsas stue, hvor han tager et tiltrængt hvil. Umærkeligt begynder en dialog mellem Elsa og Thibault, men samtale uden ord, der vækker stærke følelser.

Kan kærlighed påvirke sanserne? I så fald er tiden knap, for lægerne og familien har givet op og påtænker at frakoble Elsa de livsnødvendige maskiner. Kun Thibault tror stadig på mirakler.

Åh ha. Sikke en historie. Men trods den sprøde spirende kærlighed der opstår mellem Elsa og Thibault. Trods spændingen gennem historiens udvikling. Trods den oplagte forelskelse man som læser inviteres til af Clélie Avits inspirerende og omfavnende skrivestil. Så efterlades jeg alligevel en smule ambivalent. På den ene side er det overstående tydelige argumenter for lysten til at forblive i universet, og fordybe sig i følelserne der opstår, men på den anden side så indeholder historien også, efter min mening, en stor portion feel good elementer, som jeg desværre synes bidrager med en flad fornemmelse. Vennernes lykke og Thibaults ulykkelige tilværelse virker malplaceret overfladisk.

Så på den ene side kan jeg fuldtud forstå, hvorfor denne roman er prisvindende, mens jeg på den anden side synes, at det skarpe og alvorlige koma-element pakkes ind i lidt for meget candyfloss.

Men skønt der er elementer, der ikke helt harmonerer med min smag, har Clélie Avit alligevel formået at få det til at krybe med følelser.  Tænk hvis man lå i koma, ved fuld bevidsthed, men uden at nogen vidste det? Det er virkelig en skræmmende og alligevel lidt fascinerede tilgang, som jeg synes blev beskrevet med vendinger, der skabte en connection med mig som læser. Man bliver langsomt fuldt forstående med Elsas situation, og halsen snørrer sig sammen i de følelsesladende øjeblikke, hvor især vennerne bearbejder deres sorg.

Sproget er simpelt og lige til, og oversættelsen er der ikke at sætte en finger på. Det er en oplagt roman til eftermiddagen på sofaen, mens regnen slår mod ruden.

Så alt i alt en sød og romantisk kærlighedshistorie med sit eget skarpe og ret spændende twist. Det er en bog, jeg gerne vil anbefale, og jeg vil meget gerne høre, om du synes, jeg er helt ved siden af, når jeg sidder ambivalent tilbage. 🙂

Info:

Original title: Je suis lá

Forfatter: Clélie Avit

Forlag: Lindhart og Ringhof

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for Lovebooks

Jorian og Tristan – 8 måneders opdatering

Bedre sent end aldrig ik? 🙂

Altså – vi kan jo ikke følge med. De overhaler os snart indenom og flytter hjemmefra. Men sådan siger de fleste forældre jo, når ungerne begynder deres enormt hurtige udvikling fra små klumper baby, til de, pludselig enormt ‘selvstændige’ og handlekraftige, savlende klumper børn. Jeg mangler lidt et dansk ord for toddler, som jo egentlig er det stadie, de befinder sig på nu!

Nu har de gået i dagpleje i 4 uger, og der er ingen tvivl om, at det fungerer enormt godt for alle parter, at hverdagen er gået i gang. Vi får godt nok den fornøjelse af at få dem hjem i en vild og voldsom ulvetime, men vi har savnet dem og de os. Jorian er enormt kær. Når man henter ham, så rækker han straks sine små buttede arm i vejret og vil op og have en krammer. Så får man et klap på kinden eller armen. Det går lige i hjertet. Tristan ligger typisk halvvejs inde under en stol eller bord og har slet slet ikke tid til at snakke med os. Han er på opdagelse.

Der er ikke nogen af dem der kravler endnu, men de mosler og skubber sig rundt, så de skal nok få fat i det legetøj, de gerne vil have. Og de sidder stabilt nok til at kunne læne sig frem og tilbage for at fiske legetøj. Ja, altså der lyder stadig et bump en gang i mellem, men så er det typisk bare Tristan, der får overbalance og så i stedet bruger muligheden for at møffe sig rundt efter tøjstativets fødder eller enderne på legetæppet.

Jeg er spændt på, hvornår de begynder sådan rigtig at kravle. Alexander var vist omkring 8,5 mdr. men startede med at møve sig fremad med den ene arm. Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver meget at se til, når begge unger forsvinder i hver sin retning, og vi forsøger at indfange dem igen.

De spiser stadig rigtig fint. Får kun de 2 flasker om aftenen, og ellers er det øllebrød om morgenen, rugbrød, havregrød, frugt, pasta, brød – hvad end vi andre får. Jorian har stadig sine mange tænder (ja, selvfølgelig – hvor skulle de også være forsvundet hen), og Tristan har fået 2 tænder i undermunden. Så tyggeprocessen bliver nemmere og nemmere for dem begge to. Et hit er mariekiks – eller som Alexander kalder dem: Mariehønekiks. Og så kan man påstå at det er usundt, men alt med måde gør ingen ondt. Det er ihvertfald et af de steder, hvor vores børn får lov til at ‘synde’.

Søvn får de små egentlig meget af – det gør deres mor og far bare ikke. De er begyndt at vågne med store brøl om natten og vil kun falde til ro inde hos os. Så der er nætter, hvor vi har begge tvillinger liggende i smørhullet. Det fungerer også udemærket, indtil Alexander så også tilslutter sig. Så er pladsen en smule lille :-).  Og så har de fået en ide om, at dagen starter kl. 05.00. Det gør den nok et eller andet sted i verden, men ikke hos os. Så kommer man forbi vores vinduer så tideligt, kan man se et par meget trætte forældre og et par enormt friske børn. 😀 – Indgang er på egen risiko!! Jeg husker, at Alexander også havde en mani med at vågne meget meget tidligt, da han var i deres alder… men hov. Han gør det stadig…. Hvornår stopper det egentlig??

Så alt i alt går tingene i høj fart, mens vi voksne forsøger at hænge på og følge med. Det er fantastisk med børn. (Ja, for det bliver det – gør det ik? 😉 )

Bryllupsnatten – Sophie Kinsella (Anmeldelse)

Anmedelse først udgivet på Lovebooks.dk 

Bryllupsnatten – 5 ud af 5 stjerner (Anmeldt for Lovebooks.dk)

Lottie vil bare så gerne giftes. Hun er sikker på, at kæresten Richard har tænkt sig at fri, men hun bliver desværre slemt skuffet. Da hun en dag opsøges af sin gamle ungdomsforelskelse Ben, bliver hun overvældet af minderne og gamle følelser og ender med at tage en drastisk beslutning. De gifter sig og flyver straks af sted på bryllupsrejse til den græske ø, hvor de mødtes femten år tidligere. De glæder sig til bryllipsnatten. Alt bliver perfekt. Tror de.

Fliss står midt i en svær skilsmisse, og derfor kommer nyheden om lillesøsterens spontane bryllup som et stort chok. Hun er opsat på at gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at stoppe parret. Hun vil få dem til at indse, at ægteskabet er en stor fejltagelse, og beslutter sig for at rejse i hælene på dem til Grækenland. Men hun havde ikke lige forudset, at det ville blive med sin lille søn, Bens forretningsparter og Richard på slæb. Det bliver bestemt mindeværdigt, men ikke lige som Lottie havde drømt om…

Grundstrukturen i en kærlighedshistorie er meget basal, og ingen forfatter kan forventes at opfinde den dybe tallerken, når de skriver endnu en sød fortælling om en kvinde og en mand, der skal mødes i et hav af udfordringer. Jeg har læst kærlighedshistorier i mange år nu, og kan tydeligt mærke netop denne flade udvikling, som desværre ikke alle forfattere formår at arbejde omkring. Derfor er jeg ret kræsen, når jeg begynder på endnu en chick-lit roman. Ikke fordi jeg forventer at opdage noget nyt, men i stedet fordi jeg forventer, at forfatteren formår at wow’e mig ,indenfor for de rammer der er sat og har været sat i mange mange år. 

SOPHIE KINSELLA GØR DET IGEN

Jeg har læst næsten alt, hvad Sophie Kinsella har skrevet, og den seneste bog “Shopaholic stiler mod stjernene” var et stort hit. Både pga. gensynet med Becky, men også pga. Sofie Kinsellas evne til at drage mig ind med hendes ord. Bryllupsnatten var mit næste Kinsella projekt, og jeg må indrømme, at selvom jeg stort set har nydt alt hvad Kinsella har skrevet, så var bagsidebeskrivelsen ikke så fængende, at jeg straks sprang på bogen, og forsidebilledet desværre heller ikke min form for dragende forside. Men en mulighed for at læse bogen i forbindelse med Lovebooks gjorde, at jeg alligevel begav mig på en ny Kinsella oplevelse. Og det eneste jeg fortryder nu er, at jeg ikke læste den noget før. Sikke en sød historie og uden tvivl magi fra Sophie Kinsellas hånd. 

Bryllupsnatten tager os med på eventyr til en græsk ø, hvor der mange år forinden opstod en ungdomsforelskelse fyldt med passion og lidenskab. Lottie og Fliss er søstre, og Fliss, der er den ældste, har altid passet godt på sin lillesøster, da deres mor ikke har formået at gøre sit arbejde. Denne moderlighed følger Fliss i voksenlivet, og da Lottie pga. et forlist forhold pludselig drager tilbage til grækenland og ungdomsforelskelsen, føler Fliss, at det er hendes opgave at få styr på alle trådene og overbevise Lottie om, hvad der er bedst. Det bliver en rejse fyldt med overraskelser, forhindringer og pludselige rejsepartnere og både Lottie og Fliss ender med at tage deres syn på livet op til overvejselse. 

At læse historien er som at tage et pusterum i hverdagen – for mig var det som et helle, hvor jeg kunne lukke alt andet ude og blot koncentere mig om Lotties og Fliss’ historie. Jeg nød Lottie’s skøre tankegang, der til tider mindede mig en om Beckys skyklapper og naive sind, og Fliss umådelig store søsterkærlighed, der får hende til at smide alt og rejse efter Lottie. Deres indbyrdes bånd både på godt og ondt, er med til at give historien et præg af et bredt kærlighedsaspekt – mere end blot den traditionelle kærlighed mellem hovedpersonerne. 

Den er en sød og skæg, præcis som en perfekt chick-lit bog skal være. Jeg nød stort set hver side og bevægede mig gennem et bredt følelsesregister, præcis som jeg mener man skal, når man læser en rigtig kærlighedshistorie. 

Info:

Original title: Weeding Night

Forfatter: Sophie Kinsella

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

Anmeldt for Lovebooks.dk

Love is all around – indlæg om kærlighed i bøger fra lovebooks.dk

Efter weekendens frygteligheder er det vigtigt at huske på, at der også findes kærlighed omkring os og derfor vil indlægget i dag netop handle om, at Love is all around. I oktober skrev jeg dette indlæg på Lovebooks.dk, og synes det kunne give lidt lys på en ellers grå og trist mandag.

Kan I huske den gamle sang Love is all around af Wet Wet Wet?

“I feel it in my fingers

I feel it in my toes

Love is all around me

And so the feeling grows”

Præcis sådan har jeg det, når jeg læser. For selv den mørkeste historie eller grimmeste gyser har et snert af kærlighed i sig. For alle hovedpersoner indgår som regel i forskellige relationer og interagerer med andre mennesker, og der trænger en snert af kærlighed sig ofte ind. Der er ikke altid tale om rosenrød, romantisk eller helt nem kærlighed, men jeg elsker også at læse om kærligheden mellem ægtefolk, unge mennesker, venner, søskende og fremmede. Kærlighed er et rummeligt ord, der kan dække over alle former for ‘kærlige’ følelser.

Jeg elsker den rå og agressive kærlighed i True Blood-serien af Charlaine Harris, den svære og barske kærlighed i Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, den eventyrlige kærlighed i Ringenes herre af J. R. R. Tolkien og den mørke kærlighed i Misery af Stephen King. Love truly is all around.

Af samme grund kan jeg godt trække på smilebåndet, når folk kommenterer min store passion for chick-lit og søde historier. Når andre kalder genren for pladderromancer og suppesød kærlighed, kan de i teorien godt have ret, men det ændrer ikke på det faktum, at der er kærlighed i alt, og at følelsesvirvaret fylder i mange læseoplevelser. På den måde kan man argumentere for, at alle i princippet læser kærlighedshistorier.

Jeg har i det hele taget aldrig været flov over min præference for de søde og ofte lyserøde historier. En af de bøger der især har varmet mit hjerte i år, har været Stephanie Perkins’ Anna og det franske kys. For den var da bare lige til at smelte over. De skønne beskrivelser af det smukke Paris fik varme følelser til at røre sig i mit indre.  Og da Lola og naboens søn udkom blev jeg atter draget ind i et univers af vidunderlig ungdomskærlighed. Heldigvis er der netop udkommet endnu en Stephanie Perkins-roman. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at Isla og jagten på lykke vil leve op til dens forgængere.

 

Lovebooks er stedet for alle dem, der elsker de søde og romatiske historier, og som gerne vil læse anmeldelser og ande blogindlæg om netop dette emne. Jeg er gæsteblogger derinde sammen med en håndfuld andre dygtige skribenter, og vi skriver og deler tanker og følelser når vi læser og oplever ting med kærlighed og bøger. Lovebooks er en del af Lindhart og Ringhof og udgiver de bedste kærlighedsbøger. Det er blandt andet Lovebooks der står bag de 3 skønne bøger: Anna og det franske kys, Lola og naboens søn samt Isla og jagten på lykke.<3

Read-along – Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins

Nu kommer den endelig – den trejde bog i rækken af Stephanie Perkins’ skønheder. Efter Anna og det franske kys og Lola og naboens dreng, følger Isla og jagten på lykke, og jeg kan ikke vente. Derfor er det med stor glæde, at jeg kan gå ombord i kærlighedensunivers sammen med andre og dele min fornøjelse og lykke på de sociale medier under hashtagget #islaogjagtenpålykke

Hvis du har lyst til at være med, så smut forbi hashtagget og del din læseoplevelse, eller kig forbi og følg vores. Endnu en gang er det en perfekt mulighed for at være social under læsningen. Elsker Read-alongs. ❤

 

Persuasion – Jane Austen (Anmeldelse)

Persuasion – 5 ud af 5 stjerner

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse.

Som min trejde Jane Austen roman udgjorde Persuasion et ganske godt parti. Det er en historie fyldt med kærlighed, kamp og som altid en dybdegående beskrivelse, af den verden som hovedpersonerne Anne og Frederick er en del af. Jane Austen har en gave, når det gælder om at trække læseren ind i sine bøger, og man er aldrig i tvivl om, at der er en oplevelse i vente, når man går igang med et af hendes værker.

Persuasion er dog en smule anderledes end Jane Austens andre værker, i og med at den mandlige hovedrolle i denne historie, ikke er aristokrat, og hvor dilemmaet beligger sig på hans økonomi frem for hendes. Ydermere er Anne Elliot ikke så ung, som det andre kvindelige hovedpersoner, hvilket er med til at skabe den dybde og følelsesmæssige forståelse, som vi netop oplever hos Anne. Hun er ikke i sin naive og uviden ungdom, men fremstår som et sikert individ, der ved, at den kærlighed hun oplevede for 8 år siden aldrig vil kunne matches. Og derfor er det også med store følelser, at hun genser Frederick Wentworth.

I både Emma og Pride & Prejudice møder vi en faderfigur med stor kærlighed for sin datter, og hvor kærligheden er gengældt. I Persuasion møder vi modsat en far, der kun besidder meget lidt omsorg for sin mellemste datter. Hans opmærksomhed og kærlighed er rettet mod ham selv og den ældste datter, og hans tanker omkredser overfladisk hans omdømme og ry mere end Anne’s fremtid. Derfor er det også med en smule irritation, at man starter historien om en mand, narcissistisk og selvcentret, men med en stor manglende sans for økonomi, der træder vande og ikke vil indse at han har lavet en fejl. Det hele handler om, at han ikke taber ansigt. Dog kræver historien også, at man får indsigt i den familie, som Anne er en del af, for at kunne forstå hendes bevæggrunde og forstå den situation der udspillede sig mellem hende og hendes store kærlighed for 8 år siden. Så skønt den opståede irritationen mod en egoistisk far, er dette blot et spil i Jane Austens måde at inddrage læseren i en historie, der udvikler sig til en fantastisk fortælling om en kærlighed, der overvinder alt.

Persuasion og dens facetter er et frisk pust i de problematikker man ellers møder i kærlighedshistorier og kombineret med Jane Austens ord og fantastiske sprogbrug, er denne roman et must read, for alle der holder af god underholdning, den varme omfavnelse af ordenes magt og en kærlighedshistorie uden sin lige. ❤

Info:

Original title: Persuasion (På dansk: Overtalelse)

Forfatter: Jane Austen

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

 

 

 

Nattens sanger (Besat) – Christina Bonde (Anmeldelse)

 

Nattens sanger (Besat) – 3 ud af 5 stjerner

For den 23-årige Victoria Rose er livet en kamp mod de følelser, der afholder hende fra at leve det. Hendes tilværelse er præget af eftervirkningerne fra et overfald, der har spoleret hendes selvværd og frarøvet hende troen på kærligheden – indtil den dag hun møder Lucas.

I et skæbnesvangert opgør med fortiden forandrer Lucas ikke bare Victorias liv, men hele hendes virkelighed. Hun befinder sig pludselig i en verden af vampyrer og havner i en stridighed, der er ved at koste hendes livet.

Undsætningen viser sig at komme fra en ældgammel fatalistisk overbevisning, der vil give Victoria en central plads i vampyrernes verden, men samtidig kræver valg, der mentalt er ved at flå hende i to halvdele.

Hvilken løsning skal vælges, når kærligheden splitter mod hver sin verden og når skæbnen synes umulig? Kan hjertet forenes i den bastialske sandhed, og hvor langt tør Victoria gå for at efterstræbe lykken?

Besat er den første roman i vampyrserien Nattens sanger.

Nattenssanger har stået på min hylde siden efteråret 2014, hvor jeg til bogbloggertræf i Aalborg mødte Christina Bonde og fik rigtig gode anmeldelser af trilogien af de andre bogbloggere. Så da chancen for at få alle tre bøger signeret slog jeg til. Jeg har dog indtil nu ikke haft fat i bogen, men trængte pludselig til en god vampyrhistorie fyldt med mystik og spænding og selvfølgelig kærlighed. For kærligheden er blevet et tydeligt omdrejningspunkt i de fantasy historier om vampyrer, som bliver udgivet. Kærligheden er med til at frembringe nogle af de dybder, som vampyrerne besidder trods deres følelsesløse væsen.

Men så er spørgsmålet – Opfyldte denne første del af Victorias historie min sult? Og jeg må desværre svare en smule vaklende. For det gjorde anden halvdel af bogen, men den første halvdel var slet ikke fængede. Og hvorfor så det?

Christina Bonde skriver et flydende og ligetil sprog, som er nemt at læse. Et par steder bruger hun ord, som jeg specielt ligger mærke til, fordi de ikke er umiddelbare, og det kan jeg personligt rigtig godt lide. Dog bruger hun andre steder nogle, der irriterer mig grænseløst. Og det er ikke fordi, at hun bruger dem i den sammenhæng, hun gør, men fordi at ordet i sig selv er irriterende og i min verden slet ikke fungerer på dansk. F.eks. ordet “Elskede”. Jeg er udemærket klar over, at det for nogen passer perfekt ind i den illusion, at Lucas er fra en anden tid, hvor ordet i sig selv blev brugt til den person, man elskede. Men ordet “Elskede” bliver bare så corny i mine ører, og det synes jeg er synd, i og med at historien absolut ikke er corny. Nu skal det ikke være en personlig hetz mod Lucas eller Christina Bonde, men det er bare noget, jeg længe har tænkt over, når jeg har læst bøger af danske forfattere eller bøger oversat fra engelsk. At man virkelig skal passe på med sprogvalg/ordvalg, da nuancerne på dansk ikke kan omfavne f.eks. samme ord på engelsk. Til gengæld har det danskesprog så andre facetter, som klart bør udforskes og udnyttes.

Nå det var et lille sidespring…Tilbage til selve historien, så forløber første halvdel af bogen med utrolig stor fart. Victoria møder Lucas, de væver lidt omkring hinanden, “støder” sammen, hun finder ud af hvem han er, og så er de for evig og altid. Selve historiedelen fungerer udemærket, men jeg savner lidt mere dybde i fortællingen og i hele optakten til både deres møde og deres udvikling. En dybde som gradvist skal bygge op til den spænding, som anden halvdel af bogen bidrager med. For så begynder jeg at blive suget ind i historien, og sidste side vendes klart med ønsket om at læse videre.

Besat er en typisk kærligheds, ungdoms, vampyr historie, som vi har set den i både Twilight, True Blood, Vampire Diaries osv. men med sit eget twist. Det må også være ufatteligt svært at være nyskabende i en genre og i et emne, som er så udmalket efterhånden. Men jeg synes nu, at Christina Bonde formår at lave sin egen vinkel, og jeg kan godt lidt hendes brud fra de ellers meget normale vampyr teorier og traditioner, som mange af de andre historier holder ved. Det er et stort plus!

Desværre var historiens udvikling så stor en del af oplevelsen, at jeg ikke giver bogen mere end 3 stjerner. Dette dog med en klar forventning om at bog 2 og 3 i trilogien sagtens kan få mig til at bide mine ord i mig. For den udvikling, som jeg oplever igennem den sidste del, leder mig på rette vej. Heldigvis står både bog 2 og 3 på hylden, klar til at blive læst, så jeg kan hurtigt kan finde ud af hvad der skal ske med Victoria.

Jeg synes, at Besat er en bog, som fortjener at blive læst af alle, der er til vampyrhistorier og dansk fantasy. For den vaklende del i mig, kan sagtens være en meget personlig overbevisning, der slet ikke repræsenterer den generelle holdning. Jeg ved ihvertfald, at andre bogbloggere har givet samme bog en anden anmeldelse end mig.

Info:

Original title: Nattens sanger – Besat

Forfatter: Christina Bonde

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Læst på: Dansk

ISBN:9788793126794

Stjerner: 3/5