Jorian og Tristan – 8 måneders opdatering

31B95D3A-0B7C-41A0-9FA8-655B54F9127C

Bedre sent end aldrig ik? 🙂

Altså – vi kan jo ikke følge med. De overhaler os snart indenom og flytter hjemmefra. Men sådan siger de fleste forældre jo, når ungerne begynder deres enormt hurtige udvikling fra små klumper baby, til de, pludselig enormt ‘selvstændige’ og handlekraftige, savlende klumper børn. Jeg mangler lidt et dansk ord for toddler, som jo egentlig er det stadie, de befinder sig på nu!

Nu har de gået i dagpleje i 4 uger, og der er ingen tvivl om, at det fungerer enormt godt for alle parter, at hverdagen er gået i gang. Vi får godt nok den fornøjelse af at få dem hjem i en vild og voldsom ulvetime, men vi har savnet dem og de os. Jorian er enormt kær. Når man henter ham, så rækker han straks sine små buttede arm i vejret og vil op og have en krammer. Så får man et klap på kinden eller armen. Det går lige i hjertet. Tristan ligger typisk halvvejs inde under en stol eller bord og har slet slet ikke tid til at snakke med os. Han er på opdagelse.

Der er ikke nogen af dem der kravler endnu, men de mosler og skubber sig rundt, så de skal nok få fat i det legetøj, de gerne vil have. Og de sidder stabilt nok til at kunne læne sig frem og tilbage for at fiske legetøj. Ja, altså der lyder stadig et bump en gang i mellem, men så er det typisk bare Tristan, der får overbalance og så i stedet bruger muligheden for at møffe sig rundt efter tøjstativets fødder eller enderne på legetæppet.

Jeg er spændt på, hvornår de begynder sådan rigtig at kravle. Alexander var vist omkring 8,5 mdr. men startede med at møve sig fremad med den ene arm. Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver meget at se til, når begge unger forsvinder i hver sin retning, og vi forsøger at indfange dem igen.

De spiser stadig rigtig fint. Får kun de 2 flasker om aftenen, og ellers er det øllebrød om morgenen, rugbrød, havregrød, frugt, pasta, brød – hvad end vi andre får. Jorian har stadig sine mange tænder (ja, selvfølgelig – hvor skulle de også være forsvundet hen), og Tristan har fået 2 tænder i undermunden. Så tyggeprocessen bliver nemmere og nemmere for dem begge to. Et hit er mariekiks – eller som Alexander kalder dem: Mariehønekiks. Og så kan man påstå at det er usundt, men alt med måde gør ingen ondt. Det er ihvertfald et af de steder, hvor vores børn får lov til at ‘synde’.

Søvn får de små egentlig meget af – det gør deres mor og far bare ikke. De er begyndt at vågne med store brøl om natten og vil kun falde til ro inde hos os. Så der er nætter, hvor vi har begge tvillinger liggende i smørhullet. Det fungerer også udemærket, indtil Alexander så også tilslutter sig. Så er pladsen en smule lille :-).  Og så har de fået en ide om, at dagen starter kl. 05.00. Det gør den nok et eller andet sted i verden, men ikke hos os. Så kommer man forbi vores vinduer så tideligt, kan man se et par meget trætte forældre og et par enormt friske børn. 😀 – Indgang er på egen risiko!! Jeg husker, at Alexander også havde en mani med at vågne meget meget tidligt, da han var i deres alder… men hov. Han gør det stadig…. Hvornår stopper det egentlig??

Så alt i alt går tingene i høj fart, mens vi voksne forsøger at hænge på og følge med. Det er fantastisk med børn. (Ja, for det bliver det – gør det ik? 😉 )

Reklamer

2 thoughts on “Jorian og Tristan – 8 måneders opdatering

  1. Tumlinger 😉
    Skønne drenge og vildt som tiden den går… Her vil Adam også tidligt op og gerne tidligere i weekenden 😀 :/ men hvor den store på 7 efterhånden har fundet glæden i at sove.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s