Skriveren af Max Madsen (Anmeldelse)

Skriveren – 3 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra forlaget).

I en lille latinamerikansk provinsby sidder Pablo på posten som en af byen skrivere. Her hjælper han lokalbefolkningen med skriverier i øst og vest. Nogle svære end andre, nogle mere følsomme end andre. Han ender ofte med at være talerøret for befolkningen i deres ytringer og behov for hjælp. Pablos datter, Aurora, følger i sin fars fodspor og kæmper, dog i et andet erhverv, også for ytringsfrihed og lighed. Men pludselig går det hende uheldigt, hvilket bringer læseren ud på en flugt fra magtfulde positioner med motiver i indviklede edderkoppespind. Hvem kan man stole på?

Skriveren er, som der står på bagsiden, en spændingsroman, der trækker læseren rundt i kamp, flugt og modstands situationer. Pablo og Aurora rejser sig som stærke personer og tager kampen op med snilde og list. For det enkelte menneske har svært ved at overvinde masserne – eller har de?

Men denne spændingsroman er mere end blot. Den er også fyldt med kærlighed og mystik. Øreringe der forsvinder, og igen på mystisk vis dukker op flere tusinde kilometer væk, for så at vende tilbage igen. Rødt glas og store ørne, samt digte der aldrig er blevet udgivet. Og kærligheden spirer mellem Aurora og hendes egen forfatter, mens den samtidig viser sig i både Auroras og Pablos kærlighed til deres land, deres by og befolkning. Og ikke mindst til hinanden som far og datter. Stærke bånd trækker handlingen på kryds og tværs og skaber både forvirring og respekt.

Skriveren var en meget speciel læseoplevelse, da jeg for det første ikke havde nogle forventninger overhovedet. Jeg havde ud fra bagsideteksten ikke rigtig dannet mig det store indtryk, og da jeg gik i gang med bogen, blev jeg flere gang overrumplet af den ret bratte velkomst til Pablos og Auroras univers, samt deres kærlighed til litteraturen og specielt Dante, Vallejo og Shakespeare. Tre forfattere som jeg selv har meget lidt kendskab til. Men det var som om at historien voksede med min læsning, og da jeg var kommet gennem de første kapitler, blev det svære og svære ikke at forblive i lænestolen fordybet i Max Madsens finurlige, romantiske og forunderlige roman.

Men skønt den udviklende læseoplevelse, efterlades jeg også en smule lost. Det dog mest møntet på mig selv, da jeg ikke er sikker på, at jeg var skarp nok til at forstå og dermed fuldende læseoplevelsen. Jeg er nervøs for, at min oplevelse var overfladisk og umiddelbar, hvilket jeg har på fornemmelsen af, at Max Madsens værk absolut ikke er. Derfor er det også en rigtig svær roman at vurdere, hvilket de tre stjerner bærer præg af.

Jeg vil anbefale alle til selv at læse Skriveren og danne sig et indtryk. Del meget gerne jeres oplevelser herinde, for jeg er nysgerrig efter at høre, hvad andre får ud af at læse den. Jeg har på fornemmelsen, at dette er en bog, der godt kunne ændre karakter, hvis jeg læste den igen – at den fordybelse, jeg så tydeligt efterspørger, vil kunne findes i min egen udvikling som læser. Det må være et projekt for fremtiden!

Tak til forlaget og forfatteren for læseoplevelsen.

 

Info:

Original title: Skriveren

Forfatter: Max Madsen

Forlag: Brændpunkt

Læst på: Dansk

Stjerner: 3/5

Anmeldt for forlaget

 

Smagen af honning – JG. Gylling (Anmeldelse)

Smagen af honning – 4 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt).

Smagen af honning er en fortælling om en udadtil gennemsnitlig dansk familie med mor, far og 2 børn. Men under overfladen ulmer hemmelighederne og frustrationerne, og da familien sættes i en svær situation, vælter korthuset og sandheden kryber til overfladen. Bagsideteksten siger:

Der sættes fokus på livets kausalitet og menneskelig skrøbelighed…

Bjørn og Joan er gift og har døtrene Liv og Rosa. Liv går på universitetet i København, og derfor er det kun Rosa, der bor hjemme hos forældrene. Historien starter lige før sommerferien med en hyggelig familiekomsammen, hvor næsten alle hygger sig, og nogen får lidt for meget alkohol. Vi møder Joan, der er trukket væk fra resten af forsamlingen, hvor hun betragter sin familie, Bjørn der nyder det gode selskab og sommerens lune vejr, Liv en glad pige der bringer smilet frem og Rosa den lidt mere tilbagetrukket pige, der ofte sidder med hovedet i sin mobil.

Jeg er begejstret over sproget i romanen. Nemt, ligetil og alligevel så fyldigt at det omfavner læseoplevelsen og gør den flydende og følsom. JG Gylling har valgt at bruge en dagbogstekst som flashback element, der uden at afsløre hele sandheden, giver en indikation af en fortid der er grusom og forfærdelig. Det der ikke skrives, siges alligevel med så store bogstaver, at man som læser ikke efterlades med mange ubesvarede spørgsmål – en fortællerstil der fastholder læserens opmærksomhed i et spindelvæv af følelser. Jeg er personligt ret vild med denne måde at fortælle en historie. Både brugen af både nutid og datid, i en kombination af tale og tanker, men også udviklingen af et drama der kulminere i en klimaks og en slutning, jeg troede jeg havde gennemskuet, men hvor jeg overrumples af den drejning som aller sidste sætning giver historien.

Familiens historie fortælles tydeligt og uden omsorg for den sarte læser, hvilket giver den skarpe kant der giver romanen dens evne til at nå ind til den kerne, der tryllebinder mig. Den er spændende og rammende og efterlader et rigtig godt indtryk. En rigtig god læseoplevelse og en roman der viser forfatterens dygtighed i at gøre det enkle til noget stort. En kort roman, i et nemt sprog, bliver til en unik og interessant oplevelse.

Info:

Original title: Smagen af honning

Forfatter: JG Gylling

Forlag: Brændpunkt

Sidetal: 143

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Juli update

Endnu en måned er gået, og endnu en masse skønne læseoplevelser fandt vej til mit ellers ikke særlig optimistiske læsehjørne. For som jeg skrev i sidste update, var tiden her i juli ikke prioriteret til læsning, men i stedet til de to små drenge der kom ind i vores familie 1 juli. Trods det har jeg alligevel formået at finde en smule tid hist og her, og det er blevet til en håndfuld læste bøger i juli.

Bøger læst i juli:

The Demon Trappers #3 (Forsonet) – Jana Oliver (Anmeldt for forlaget Tellerup): Jeg kan takke Tellerup for at have introduceret mig til denne fantastiske serie. Havde jeg ikke modtaget bind #3 til anmeldelse, var jeg aldrig gået igang med #1 og 2 – og sikke meget jeg ville have været gået glip af. En virkelig spændende serie til alle der elsker fantasygenren.

Night Angle #1 (Som en skygge) – Brent Weeks (Anmeldt for forlaget Tellerup): Endnu et pragteksemplar på en fantasybog og en virkelig fed oplevelse! Mystik, spænding, magi og action i et fantastisk univers. Jeg glæder mig allerede til de næste bøger i serien.

Dåsemakrellen – Mary Uhrenholt (Anmeldt for SKRIVEforlaget): Sød og sjov sommerunderholdning. Jeg har ikke været på stranden med den, men har drømt mig til det!

Skæbnebånd – Pernille Eybye (Blodets bånd #9): Sidste bog i en serie jeg har slugt råt henover det sidste halve år. Ikke alle øjeblikke har været lige magiske, men en rigtig fed serie fyldt med vampyrer, magi og et spindelvæv af historier, der gør denne sidste bog til en oplevelse uden lige. Nu bliver der åbnet op for alle de låste døre, som man er stødt på igennem de 8 forrige bøger.

Planen for august:

Ligesom i juli sætter jeg ikke de store forventninger til antallet af læste bøger i august måned. Både fordi jeg er alene med de to små fra mandag, men også fordi jeg starter studie igen, og ikke har nogen fornemmelse af, hvor meget tid jeg får tilovers. Jeg har dog et par anmeldereksemplar, der ligger og venter, som jeg meget gerne vil sætte tænderne i. Jeg er altid så spændt, når jeg modtager en bog med posten! Spændt på eventyret der ligger forud! 🙂

Anmeldereksemplar der venter:

– Smagen af honning af JG Gylling fra forlaget Brændpunkt

– Et bjerg af løgne af Steffen Jacobsen fra Plusbog.dk

Ydermere skal vi i læseklubben læse “I Capture the Castle” af Dodie Smith, så den står også på listen.