Nattens sanger (Besat) – Christina Bonde (Anmeldelse)

IMG_0608

 

Nattens sanger (Besat) – 3 ud af 5 stjerner

For den 23-årige Victoria Rose er livet en kamp mod de følelser, der afholder hende fra at leve det. Hendes tilværelse er præget af eftervirkningerne fra et overfald, der har spoleret hendes selvværd og frarøvet hende troen på kærligheden – indtil den dag hun møder Lucas.

I et skæbnesvangert opgør med fortiden forandrer Lucas ikke bare Victorias liv, men hele hendes virkelighed. Hun befinder sig pludselig i en verden af vampyrer og havner i en stridighed, der er ved at koste hendes livet.

Undsætningen viser sig at komme fra en ældgammel fatalistisk overbevisning, der vil give Victoria en central plads i vampyrernes verden, men samtidig kræver valg, der mentalt er ved at flå hende i to halvdele.

Hvilken løsning skal vælges, når kærligheden splitter mod hver sin verden og når skæbnen synes umulig? Kan hjertet forenes i den bastialske sandhed, og hvor langt tør Victoria gå for at efterstræbe lykken?

Besat er den første roman i vampyrserien Nattens sanger.

Nattenssanger har stået på min hylde siden efteråret 2014, hvor jeg til bogbloggertræf i Aalborg mødte Christina Bonde og fik rigtig gode anmeldelser af trilogien af de andre bogbloggere. Så da chancen for at få alle tre bøger signeret slog jeg til. Jeg har dog indtil nu ikke haft fat i bogen, men trængte pludselig til en god vampyrhistorie fyldt med mystik og spænding og selvfølgelig kærlighed. For kærligheden er blevet et tydeligt omdrejningspunkt i de fantasy historier om vampyrer, som bliver udgivet. Kærligheden er med til at frembringe nogle af de dybder, som vampyrerne besidder trods deres følelsesløse væsen.

Men så er spørgsmålet – Opfyldte denne første del af Victorias historie min sult? Og jeg må desværre svare en smule vaklende. For det gjorde anden halvdel af bogen, men den første halvdel var slet ikke fængede. Og hvorfor så det?

Christina Bonde skriver et flydende og ligetil sprog, som er nemt at læse. Et par steder bruger hun ord, som jeg specielt ligger mærke til, fordi de ikke er umiddelbare, og det kan jeg personligt rigtig godt lide. Dog bruger hun andre steder nogle, der irriterer mig grænseløst. Og det er ikke fordi, at hun bruger dem i den sammenhæng, hun gør, men fordi at ordet i sig selv er irriterende og i min verden slet ikke fungerer på dansk. F.eks. ordet “Elskede”. Jeg er udemærket klar over, at det for nogen passer perfekt ind i den illusion, at Lucas er fra en anden tid, hvor ordet i sig selv blev brugt til den person, man elskede. Men ordet “Elskede” bliver bare så corny i mine ører, og det synes jeg er synd, i og med at historien absolut ikke er corny. Nu skal det ikke være en personlig hetz mod Lucas eller Christina Bonde, men det er bare noget, jeg længe har tænkt over, når jeg har læst bøger af danske forfattere eller bøger oversat fra engelsk. At man virkelig skal passe på med sprogvalg/ordvalg, da nuancerne på dansk ikke kan omfavne f.eks. samme ord på engelsk. Til gengæld har det danskesprog så andre facetter, som klart bør udforskes og udnyttes.

Nå det var et lille sidespring…Tilbage til selve historien, så forløber første halvdel af bogen med utrolig stor fart. Victoria møder Lucas, de væver lidt omkring hinanden, “støder” sammen, hun finder ud af hvem han er, og så er de for evig og altid. Selve historiedelen fungerer udemærket, men jeg savner lidt mere dybde i fortællingen og i hele optakten til både deres møde og deres udvikling. En dybde som gradvist skal bygge op til den spænding, som anden halvdel af bogen bidrager med. For så begynder jeg at blive suget ind i historien, og sidste side vendes klart med ønsket om at læse videre.

Besat er en typisk kærligheds, ungdoms, vampyr historie, som vi har set den i både Twilight, True Blood, Vampire Diaries osv. men med sit eget twist. Det må også være ufatteligt svært at være nyskabende i en genre og i et emne, som er så udmalket efterhånden. Men jeg synes nu, at Christina Bonde formår at lave sin egen vinkel, og jeg kan godt lidt hendes brud fra de ellers meget normale vampyr teorier og traditioner, som mange af de andre historier holder ved. Det er et stort plus!

Desværre var historiens udvikling så stor en del af oplevelsen, at jeg ikke giver bogen mere end 3 stjerner. Dette dog med en klar forventning om at bog 2 og 3 i trilogien sagtens kan få mig til at bide mine ord i mig. For den udvikling, som jeg oplever igennem den sidste del, leder mig på rette vej. Heldigvis står både bog 2 og 3 på hylden, klar til at blive læst, så jeg kan hurtigt kan finde ud af hvad der skal ske med Victoria.

Jeg synes, at Besat er en bog, som fortjener at blive læst af alle, der er til vampyrhistorier og dansk fantasy. For den vaklende del i mig, kan sagtens være en meget personlig overbevisning, der slet ikke repræsenterer den generelle holdning. Jeg ved ihvertfald, at andre bogbloggere har givet samme bog en anden anmeldelse end mig.

Info:

Original title: Nattens sanger – Besat

Forfatter: Christina Bonde

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Læst på: Dansk

ISBN:9788793126794

Stjerner: 3/5

Advertisements

6 thoughts on “Nattens sanger (Besat) – Christina Bonde (Anmeldelse)

    • Ja, der er ingen tvivl om at den sidste halvdel af bogen, var med til at løfte historien og bringe min nysgerrighed på niveauet til at glæde mig til den videre læsning. Jeg kan afsløre, at jeg allerede har læst nr. 2, og jeg er meget mere begejstret. Eneste grund til at jeg endnu ikke har kastet mig over nr. 3, er lysten til at trække oplevelsen lidt længere, og ikke føle at det ender for hurtigt, når der ikke er flere bøger! 🙂

  1. Pingback: Ugen der gik – Eksamen, barsel, sol og smerter | nenaskov

  2. Pingback: Nattens sanger (Skæbne) – Christina Bonde (Anmeldelse) | nenaskov

  3. Pingback: Juni update | nenaskov

  4. Pingback: Skyggesider – Christina Bonde (Anmeldelse) | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s