København tur/retur

Vi har længe snakket om, at Alexander skulle have en togtur. Det er enormt sjældent, at vi kører med både bus og tog, så vi skal prioritere det som en oplevelse, når han skal prøve det. Vi har ind i mellem taget bussen her hjemme i Horsens, hvilket han synes er vildt sjovt. Det er bare så’n en kort tur.

Så jeg besluttede mig for at få lavet en aftale med en veninde i København, så vi kunne tage toget over og overnatte. Det endte med at blive til en helt familietur – ihvertfald for Hans, Alexander og jeg selv. En masse kvalitetstid med den store, mens Jorian og Tristan kom på overnatning og miniferie hjemme hos mormor og bedstefar.

Alexander og jeg tog toget over torsdag formiddag. Jeg havde været praktisk gris hjemmefra, så vi havde en pose fyldt med juice, pølsehorn, vand, snolder, frugt og rugbrød. Det var helt perfekt ikke at skulle bekymre sig om at få købt en masse inden afgang. Plus det er jo klart billigere.

Turen derover gik næsten glat. Jeg kan godt mærke, at han ikke sover regelmæssig middagslur mere – hvilket betyder, at vi kun putter ham, hvis han virkelig er træt, eller selv beder om det – og på togturen ville han absolut ikke sove. Men han bliver jo stadig lidt træt, og så kan det være meget hårdt, når moren stiller krav og sætter grænser. Men det var minimalt, hvad vi havde af konflikter. Vi havde faktisk meget mere hygge og sjov.

Fremme gik vi en tur ned af strøget. Jeg havde bestemt mig for, at det 100% skulle være en ‘for børn’ tur, så vi gik udelukket efter butikker, som Alexander ville finde sjove. Først var vi inde i Hamleys, hvor der var masser af underholdning. Et klaver på gulvet og en lyserød gris der kunne grynte og gå. Den er blevet navngivet Far-Gris! 🙂

Bagefter var vi et smut i Disney Store, hvor jeg dog var lidt for nærig. Selvom jeg dog kunne købe mig fattig i Woody (Toy Story) dukker og søde hoppebolde med glimmer. Alexander havde en fest!

Jeg havde taget klapvognen med, hvilket var meget smart, for nu var det tid til en lille lur… ja altså Alexander trængte til en lur, 😉 og jeg kunne så udnytte tiden til en runde i en boghandel, og jeg kunne få os transporteret ud, til der hvor vi skulle overnatte. I bussen derud blev jeg mindet om, hvor utrolig egoistiske folk kan være. Nu tror jeg slet ikke, det kun sker i København, det er bare aldrig sket for mig i Horsens. En kvinde, der også havde klapvogn med, mente at hendes skulle fylde hele området for klapvogne, så min skulle stå halvt ude i midtergangen, hvor folk stødte ind i den og ind i den ende hvor Alexanders hoved lå. Det skal lige nævnes, at hendes knægt ikke var i vognen med sad på sædet! grrrr…. jeg er dog for konfliktsky, så jeg forsøgte at få det bedste ud af situationen uden at skulle diskutere. Jeg kan godt bagefter give mig selv en skideballe over at være så dårlig til at sige fra. Øv.

Men det var også den eneste dårlig oplevelse på hele turen!

Fredag tog vi i ZOO. Vi har været i ZOO med Alexander for 2 år siden, men det her var godt nok en helt anden oplevelse. Han var helt vildt begejstret og ville se flere dyr og flere dyr og flere dyr. Ja og da han så nåede legepladsen, ville han ikke se flere dyr! 🙂 Jeg glemmer ofte at han jo er lige så begejstret for en almindelig legeplads, som for så meget andet man betaler i store mængde for.

Da han igen dejsede om i klapvognen, gik jeg ud til Vanløse, hvor vi skulle mødes med Hans.

Lørdag gik med hyggeligt familie besøg, og så kørte vi retur til Horsens lørdag aften. Søndag havde vi alle børnene hjemme igen, og den stod på færdiggørelse af legehus og leg.

Det er virkelig vigtigt for mig, at vi kan lave noget alene med børnene. Både at jeg kan lave noget alene med dem uden Hans, men også at vi kan splitte de små, så de får mere opmærksomhed. Især Alexander der ofte bliver bedt om at klare meget selv. Han vokser virkelig med opgaven og er begyndt at være en virkelig opmærksom storebror, plus han kan mere og mere uden at skulle have hjælp – men det betyder ikke, at han ikke stadig har behov for sin mor og far. Og så er sådan en tur jo helt perfekt. ❤

Næste gang er det Jorian og Tristan, der skal have lidt alenetid med mor og far!

 

Påskeferien der gik

Jeg havde gruet en smule for påskeferien grundet vores oplevelse med sygdom i vinterferien. Jeg havde ikke lyst til at jinxe noget ved at lave enormt mange planer. I stedet var det egentlig meningen, at alle børn skulle afsted som normalt i de tre dage op til påske, og så ville vi holde en stille og rolig ferie med lidt forskellige besøg.

Heldigvis holdte sygdom sig væk, og vi fik mulighed for en masse spontane ting.

Mandag skulle både Alexander og jeg til frisør. Vi har fundet en fantastisk frisør, hvor vi begge to føler os i virkelig trygge hænder. Alexander var begyndt at være sur, når han skulle til frisør, men efter vi har skiftet, er han altid begejstret og vil meget gerne afsted. Det er et sted jeg godt kan anbefale, hvis man har børn i Horsens. De hedder Hairdesign. Bagefter frisøren skulle vi selvfølgelig lige forbi BR og deres karrusel og ned og spise is.

Tirsdag tog jeg Alexander med i legoland. Det er første besøg i denne sæson, så vi skulle lige afprøve, om han var blevet stor nok til ikke at have klapvogn med og til at prøve tingene selv. Han var virkelig sej! Han kørte selv rundt i safaribilerne og var også selv oppe i det lille pariserhjul!

Onsdag kørte vi Alexander ned til farfar, hvor han skulle på ferie i et par dage, og Hans og jeg fik købt lidt ind i Tyskland. Hjemme igen havde vi god kvalitetstid med de små! ❤

Torsdag var vi bare hjemme og fik bygge lidt på legehuset.

Fredag var vi til påskefrokost med hele familien. Alexander er så stor nu, at vi ikke ser ham, med mindre han er sulten eller træt – ellers løber han rundt og leger med de store børn. Og Jorian og Tristan sov nogle gode lure og var søde og underholdende, når de var vågne. Det var virkelig en vellykket udflugt for vores ‘lille’ familie.

Lørdag var en stille dag derhjemme, og søndag + mandag fik vi gæster.

Så alt i alt en påske med masser af tid til det hele. Det er altid hårdt at starte på arbejde og studie igen efter en ferie, men denne gang var det fordi, at vi savnede vores unger og ikke fordi, at vi var udbrændte og trætte. ❤

Alexander og jeg forlænger feriefornemmelserne lidt og tager på togtur til københavn i slutningen af denne uge. Jeg glæder mig til at være sammen med ham 100% og forhåbentlig få oplevet lidt af København i børnehøjde.

Jeg håber i har haft en dejlig påske! 🙂

p.s. Har jeg forresten fortalt, at Alexander har smidt sin sut? Det var lidt hårdt den første aften, men nu er den væk, og der er ingen sure miner. Ihvertfald ikke over det. 🙂 Og her i ferien har han heller ikke sovet middagslur. Min lille fyr er blevet stor! ❤

p.p.s. Jeg fik også læst en masse, men det skriver jeg mere om i min update til den første!

p.p.p.s…. skriver man overhovedet p.s. i et blogindlæg? 🙂

Vinterferien der gik

Smukke roser fra min mor! ❤

Som skrevet fredag før ferien lovede jeg billedespam fra alle vores vinterferieoplevelser. Desværre, som i måske har set på Instagram, er ferien slet ikke gået, som vi havde håbet. Alexander blev småsyg torsdag før ferien, og hen over weekenden blev han mere og mere sløj. Det endte med rigtig høj feber hele ferien, og først lørdag faldt den. Men på det tidspunkt havde han ikke spist i mange dage, og var så afkræftet, at han stort set kun sov. Vi havde fat i vagtlægen søndag for at høre, hvor længe det måtte gå med, at han bare sov og sov, og vi blev sendt videre til Skejby. Her blev han tjekket, og de mistænkte en virus lungbetændelse og mellemørsbetændelse. Så kan man godt forstå, at han har været skidt. Vi blev dog sendt hjem igen samme dag, da alle tal var ok, og han begyndte langsomt at drikke mere, mens vi var der.

Det er hårdt at være syg – Alexander faldt i søvn midt i et spil! 

I dag, knap 2 uger efter første feber dag, er første dag hvor han selv er stået op, og jeg har fået lidt morgenmad i ham. Han har tilogmed bedt om mælk, hvilket også er et godt tegn. Det er virkelig en festdag! Det har været enormt hårdt, at han har været så syg, men det har faktisk været værre, at han har været sølle og slap i dagene efter og ikke har ville spise. Han har tabt næsten 2 kg og føles som skind og ben. Det er generelt bare enormt forfærdeligt, når ens børn er syge, og man ikke kan gøre noget! Men nu lysner det, og vi håber på, at han bliver klar til besøg i hans gamle vuggestue fredag. ❤

Vi afprøver chokoladekiks! 🙂

Oveni at Alexander var ramt, har både Jorian og Tristan også haft feber og sygedage. Tristan var hårest ramt i starten af ferien, hvor Jorian har været det i slutningen. Vi havde lige en dag, hvor alle 3 børn lå med feber og pyller. Det er nok en af de hårdeste dage, jeg længe har haft. Der er bare ikke arme nok! Men her til morgen er de to små sendt i dagpleje, og Alexander har lige bedt om sin iPad. Nu krydser jeg bare fingre for, at vi er ovre det værste, og at dagplejemor ikke ringer med sløje børn. Og så lige at jeg selv også kommer ovenpå igen! 🙂

En feberramt Tristan.

Så det har været en ferie med udfordring, og vi har ikke nået noget som helst. Jeg skulle have lavet en masse skolearbejde, og Hans skulle i gang med renovering af vores soveværelse.

Men sådan er livet nok en gang med børn. Heldigvis var der enkelte gode oplevelser i sidste uge også. Vi nåede en tur i Ikea, fik besøg af Alexanders gamle vuggestuepædagog, jeg fik læst et par bøger og vi fik set en del til både mormor, bedstefar og farfar. ❤

Det bedste ved Ikea er deres legeområder! 

Nu vil vi nyde det sidste af Hans’ barsel og forsøge at indhente det forsømte arbejde! 🙂

 

 

Året der gik

Jeg har gennem hele 2015 opdateret jer på min lille familie – ‘næsten’ hver søndag med indlæget ‘Ugen der gik’. Det har været en super sjov opgave at skulle skrive et meget personligt indlæg og give et lille indblik i vores lille familie og vores liv udenfor blog og bøger. Det er selvfølgelig altid med en del opmærksomhed på ikke at udstille min familie, at jeg har arbejdet, hvilket jeg synes er lykkes ganske godt.

Men når året så udløber, og jeg sidder og kigger tilbage, så synes jeg næsten, at der også skal laves et ‘Året der gik’ indlæg. Mere for at samle op på hele 2015. Både alle vores glæder og sorger og bare for at få lov til, endnu en gang, at kigge tilbage på alt hvad der er sket.

Vi startede januar hårdt ud med mig i praktik med afsluttende eksamen. En virkelig lærig oplevelse da jeg havde en enormt kompetent praktiklærer. Han stillede høje krav og pressede mig ud i at blive endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at jeg skylder ham en del for mit fine 12 tal til praktikeksamen.

På det tidspunkt hvor jeg afsluttede min praktik, var jeg allerede godt gravid med tvillingerne, og jeg fik kun lov til at arbejde i få uger, inden jeg blev fuldtidssygemeldt. En beslutning der var enormt svær grundet den økonomiske situation sådan en sygemelding sat mig i. For er man på SU, og har man ikke haft x-antal timer på studiejob inden for de sidste uger inden sygemelding, så er der ikke ekstra penge at hente ud over alm. SU. Jeg fortsatte dog på studiet, velviden at det ville bliver hårdt, men motiveret af at få overstået min linjefagseksamen, og kunne derfor starte barselsklip og køre mix-klip. Så foråret forløb med en mave der voksede, en efterhånden stor vuggestuedreng, der have lidt svært ved at forstå, at mor ikke kunne være så meget til stede, og en masse masse eksamenslæsning. Få uger inden jeg fødte, bestod jeg mit første linjefag, og så havde jeg lige et par dage til ren afslapning inden tvillingernes ankomst.

Oveni alt det valgte vi så også at sætte vores fine lille hus til salg. Vi havde ikke regnet med, at det ville sælge så hurtigt, men blev alligevel en smule skuffet over, at der ikke rigtig skete noget. Ingen fremvisninger og meget lidt netaktivitet. Men det vender jeg lige tilbage til. For så kom 1/7 og vores to basser kom til verden efter en længere kamp om at få min krop til selv at føde. Det blev dog et kejsersnit, som jeg havde prøvet før med Alexander.

De første par måneder med Tristan og Jorian var hårde. Når jeg kigger tilbage nu, kan jeg virkelig godt forstå at vi følte os en smule presset. Alexander havde nemlig sommerferie de første 3 uger efter tvillingernes ankomst, så det var ikke bare et spørgsmål om at vende sig til 2 nye, men også at underholde og tilfredsstille Alexander. Der egentlig var vores lille fyr, men som pludselig blev forventet en del mere af. Han klarede det dog ret godt, og da han så startede i vuggestue igen og Hans kom tilbage på arbejde, så kom der lidt mere ro på. Dog ikke mere ro end der kan komme, når man har en med kollik og to der ikke kan sove i barnevogn. Her blev slyngevuggerne vores redning! Jeg kan kun anbefale den til alle der har børn, der kan have svært ved at sove.

Det gav lidt puserum, hvilket vi også pludselig fik brug for – for vupti så blev vores hus solgt, og vi skulle være ude 1/11. Det var virkelig crazy, men vi klarede det og flyttede ind i et større renoveringsprojekt. Men det har været det hele værd, også inden vi nåede så langt som nu, for Alexander har nydt vores ekstra plads og muligheden for at suse ud i haven. Han startede i børnehaven 1/12 og har bare været så sej. Ingen sure miner og virkelig meget gåpåmod. Han leger og hygger sig og har charmet sig ind hos de store piger. 🙂 Og nu hvor vi bor tæt på, kan vi både hente og aflevere på gå-ben hvis vi har lyst til det. Det sætter jeg stor pris på.

Nu nu sidder jeg her – igen i praktik, men med tre børn, et nyt hus og kun 1,5 år tilbage på seminariet. Der er sket ufatteligt meget det sidste år, og overstående er kun et udpluk, men i skulle jo nødig falde i søvn inden slutningen. 🙂

Tak til alle der har hjulpet os gennem alle vores prøvelser, og især dem som dagligt hjælper os med børn og hus. Vores familier har været guld værd, og vi er ufattelig taknemmelige. ❤ Jeg glæder mig til 2016 – masser af gode oplevelser og forhåbentlig lidt mere overskud, både fysisk og psykisk. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt ‘ugen der gik’ bliver lige så stor en del af indlæggene her på bloggen, da tiden jo ikke er blevet mere, men jeg skal nok opdatere i ny og næ. Ellers så hold øje på Instagram (nenafunkskov), hvor jeg flere gange om ugen viser indblik i, hvad vi går og laver.

Godt nytår og tak fordi i læser med! ❤

Ugen det gik – nu uden gulv

Så kom dagen hvor håndværkerne rykkede ind, og vi flygtede ud. 🙂 Det er nok den største udfordring indtil videre. Ikke at kunne være hjemme, men at skulle tilbringe hele dagen ude, med to små børn. Heldigvis bor min mor lige i nærheden, så vi har kunne låne hendes hus. Men hold da op for et gedemarkede hver morgen og hver eftermiddag. Pakke udstyr i bilen, pakke udstyr ud af bilen, pakke børn i bilen, pakke børn ud af bilen, pakke hund i bilen, pakke hund ud af bilen – flere gange om dagen. Det giver dæleme sved på panden. Heldigvis er det ikke under hele byggeriet, at vi skal flygte. I første omgang er det mens de graver ud, og så lige efter de harstøbt  gulvet. Og så nok igen når de skal pudse vægge.   Hjemme ved mormor er mors gamle legetøj. Så farvel til duplo og go’dag til de små legobrikker. Det går stærkt. 

Jeg har overvejet, om jeg skal udfordre mig selv og slæbe drengene med på tur. Feks en tur i IKEA eller i Kolding storcenter. Det vigtigste er bare, at de kan sove og få noget mad. Men det kan selvfølgelig og blive en udfordring nok i sig selv. 🙂 

Om aftenen forsøger vi også at være ude – og så først vende hjem når Alexander skal puttes. Så vi får virkelig set en masse venner og familie. Det er skønt! ❤

Udover det så har vi også været hos lægen, og tvillingerne er blevet vaccineret. Jorian reagerende med høj feber om eftermiddagen, og han var super pyller. Så er det godt nok svært at være tvillingemor. Der er bare ikke nok hænder, når den ene vil hænge og putte. Tristan var dog bare så sej. Han lod sig underholde af legetøj og lod sig nøjes med, at jeg lå ved siden af ham og snakkede og hyggede.   Som afslutning på ugen var vi i dag i svømmehallen. Det var Tristan og Jorians første tur, og det var en stor success. Alexander er en vandhund og var næsten ikke til at drive op igen. Bliver så sjovt når vi har tre med, som plasker og hopper. 🙂

Håber i har haft en skøn uge. 

Ugen der gik – BogForum og 2 timers putning

  Mormor har købt ‘min første jul’ tøj til tvillingerne. Tristan var ikke videre imponeret! ❤

Må man gerne ønske sig væk til en øde ø uden babyer? Bare en gang i mellem! Sådan har vi det vist begge to lige for tiden, hvor putning kan tage op til 2 timer!! Tristan ernem nok. Han falder enten i søvn med det samme, ligger og holder fest lidt og falder så i søvn, eller skal lige op og rokkes lidt og falder så i søvn. Jorian er derimod en kamp. Han er et rigtig gylpe barn, og den flaske han får lige inden han bliver lagt, skal helst gerne halv op igen. Men det er ikke bare sådan, lige noget der sker. Han får typisk flasken og falder hen. Men så efter 10 min vågner han og er helt ustyrlig. Han bliver taget op, får bøvset, måske gylpet lidt og så lagt igen. Han falder lidt hen og vågner igen. Og sådan kan det fortsætte i alt mellem en halv og 2 timer. Det er vildt synd for ham, at han har det ubehageligt og enormt frusterende for os, at vi ikke kan gøre noget. For drengen er jo træt og klar til at sove, men maven rumsterer og driller. Generelt er det der gylp en pestilens. Han er storforbruger af tøj, hagesmække og stofbleer, og det er ved stort set alle måltider, at han lige skal aflevere en god portion bagefter. Heldigvis er han ikke den lille slanke sylfide, han har lidt at trække på, men det er da stadig væk slet ikke en favorable situation. Jeg har læst, at det er lukkemekanismen, der ikke er udviklet endnu, hvilket selvfølgelig forklarer, at han så ikke kan holde det nede, men jeg kan ikke lade hver med at tænke på, hvor ubehageligt jeg selv synes, det er at have sureopstød eller kaste op. Jeg har hørt om, at folk tykner mælken vha. Johannes kerne-et eller andet – mel, men jeg kan ikke rigtig gennemskue, om det bare er et råd, der virker for nogen, men ikke er ‘videnskabelig bevist’?! Er der nogen af jer der kender det? Eller har andre gode råd til gylp og opkast? Ja, for det er ikke altid kun efter flasker. Det er også efter grød, og det kan komme både i forbindelse med bøvs, eller bare af sig selv, i op til flere timer efter et måltid. Og som en sidegevinst så formår han også ofte at få det ud over os, så der bliver vaske ret meget i vores lille hjem! 😉

 BogForum selfie 🙂

Men når det kedelig så er skrevet, så er det tid til at juble lidt. Og juble det kan jeg ihvertfald over weekendens fede oplevelse i Bella Center. BogForum 2015 har været en fornøjelse ud over alle grænser. Jeg tog afsted med mit lange og meget detaljeret program og nåede nok kun halvdelen! 🙂 Men kun fordi at jeg så brugte tid på en masse andet fedt. Jeg fik f.eks. hilst på en del af de personer, jeg har kontakt med hos de forskellige forlag, plus skabt mig et par nye kontakter. Jeg fik også snakket med en håndfuld skønne forfattere, blandt andet Christina Bonde og Nanna Foss. Begge er skønne, søde og ikke mindst dygtige tøser (det lyder så dejlig ungdommeligt med tøser ik 🙂 ). Heldigvis har begge også lige udgivet en bog, så jeg kom hjem med de fineste små signeringer. Kom faktisk hjem med ret mange signeringer som jeg glæder mig til at læse og beundre, når tiden lige er til det. Lige pt. er vores reol slet ikke sat ordentlig op, hvilket betyder, at mine bøger står rodet mellem hinanden. Ja og nogen ligger i bunker. Det gør næsten helt ondt at kigge på. Men når vi får lavet vores nye soveværelse og derfor kan flytte sengen ud af kontoret, så bliver der plads til at få styr på bøgerne, nyde både de nye og gamle, og få kigget på alle dem jeg fik med hjem fra BogForum. Tellerup forfatterne var helt sikkert overskyggende i hjembragte signeringer, men de er altså også bare fantastiske forfattere, der fortjener den store success, deres bøger har.

Jeg håber på snart at kunne lave et særskilt indlæg om både bøger og oplever fra BogForum. Med masser af billeder! 🙂

I næste uge går håndværkerne for alvor i gang med vores renovering, hvilket betyder at vi ikke har særlig meget gulv i næste weekend. Det skal nok blive en udfordring med 3 børn og en hund! Vi har overvejet at præsentere Tristan og Jorian for svømmehallen. Det er så skønt at have sådan nogle små pus med første gang. Jeg kan tydeligt huske, hvor meget Alexander nød at komme i svømmehallen, da han var lille.

Ugen der gik – navngivning og stilhed på bloggen

De kan stadig være i single barnevognen sammen – men der er ikke meget plads tilbage! ❤

 Nu har vi boet i vores nye hus i en uge, og selvom vi bor på meget lidt plads, med alt for mange møbler og ufatteligt meget legetøj, så synes jeg faktisk, at det går ganske udemærket. Ja vi er presset, når alle tre børn skal være på gulvet og lege, og ja vi er presset, når vi alle fem skal være rundt om spisebordet, men det er for mit vedkommen et lyspunkt, at vi trods alt overhovedet har et sted at være, og ikke sidder stuvet sammen i et lejet lokale med dobbelt husleje mens renoveringen står på. Og det er super heldigt, at det gammel køkken kan stå, indtil det nye er klar, fordi at det gamle køkken skal laves til soveværelse bagefter og derfor renoveres i anden runde. Men der er ingen tvivl om, at når de går i gang med at banke gulvene op meget snart, så må vi flygte over til mormor, eller til alle andre der vil se os. Og weekenderne skal tilbringes ude af huset. Tilgengæld har vi indtil nu været ret så bundet hjemme pga. klargøring af hus til salg, familieforøgelsen, flytning og nedrivning, så det bliver helt rart at skulle bruge tid på at hygge som familie i stedet. Og at have alle muligheder for at tage ud og nyde efteråret og alle de dejlige mennesker vi kender.

Når det så er sagt, så skal jeg dog oveni også huske at læse til eksamen, samt klargøre mit bachelor 1 forløb efter nytår. Som noget nyt på læreruddannelsen skal man skrive en minibachelor på 3 år, hvilket dog stadig er så nyt, at vi selv skal arrangere det meste. Vi skal finde en skole, hvor vi kan afprøve noget undervisning, men da de fleste skoler allerede nu har sagt ja til alm. praktikanter i samme tidsperiode, så er det rigtig svært at finde et sted. Det er enormt frustrerende at gå på et studie og på en ny studieordning, hvor vi hele tiden føler os 2 skridt bagud, og hvor alting foregår med en følelse af ‘stress’. Jeg har dog nu læst på så mange uddannelsesinstituationer, at jeg godt er klar over, at det ikke kun er mit nuværende studie, der oplever dette. Det er som om, at vores uddannelsesledere i DK har et mål, og det er at gøre deres studerende snot forvirret og frusteret. Det er skønt! (Læs med stor ironi).

Heldigvis har vi, midt i  flytterod, renoveringsstøv og uddanelsesirritation, holdt en skøn navngivning for Jorian og Tristan. Vi havde booket en cafe nede i byen, som stod for alt. Vi skulle kun komme med gæster og bordkort, så det var en dag, hvor vi virkelig havde tid og overskud til at nyde det hele. Vi fik tilogmed snakket med de fleste af vores gæster, noget jeg normalt aldrig rigtig føler, vi får gjort, når vi holder noget. For der er altid lige noget man skal ordne. Og prisen blev ikke sky høj, så det er noget, vi helt sikkert kunne finde på at gøre igen. Og tvillingerne klarede det bare så flot. De var glade og veltilpasse og slet ikke ked af, at være hos alle der gerne ville sige hej.

Det er svært at få taget et godt billede! 🙂

 Men som i kan læse, så går tingene som sædvanligt stærkt i vores lille hjem – dog denne gang så stærkt at jeg de næste par uger bliver nødt til at tænke meget over, hvor jeg placerer min tid og min energi. Og skønt bloggen er mit frirum og min skønne hobby, så vil det nok være her, at i vil kunne mærke lidt stilhed. Jeg vil dog ikke tage en pause, for hvis der er tid, skal den selvfølgelig bruges. Så jeg håber på et par boganmeldelser og måske ‘Ugen der gik’ indlæg – og helt sikkert også lidt om Bogforum som jeg skal til i næste weekend.

Jeg håber, i har haft en ‘u’hyggelig halloween og er klar til julens stille optakt. Jeg glæder mig som et lille barn til jul i år (også i år 😉 ) men specielt i år, fordi det betyder at vi til juletid er ved at være færdig med vores renovering. jubiiii

Ugen der gik – arbejd’ arbejd’

Maling i håret, på armene, og under fødderne. Både voksne, børn og hunde har beviser på, at vi er i gang med den helt store maler-tjans. Og moren synes, det var super hyggeligt, at stikke Alexander, på knap 3 år, en malerpensel. Lige indtil at han havde mere maling på sig selv og gulvet end på væggen. 🙂 Men sådan skal det jo nok være – der er charme ved alt.

Ihvertfald er vi nu så langt, at de tre værelser i huset som ikke skal renoveres i første omgang, er malet, med nyt gulvtæppe, loft og gardiner. Vi kommer til at skulle bo på disse tre værelser, mens vi renoverer den anden ende af huset, så det er dejligt, at de er indflytningsklare. Det er jo nok mest noget jeg går op i, men jeg synes det er rart, at især Alexanders værelse er klar, og lige som det skal være. Jeg forestiller mig, at flytningen er nemmere for ham, hvis der er ro omkring ham, og han ikke skal bo i flytterod. Jeg har fået afvide fra flere, at knægten nok egentlig er ret ligeglad. Så længe der er legetøj og spændende ting at lave. Alexander er ihvertfald utrolig hurtig til at falde til. Han ved, hvor legepladsen ligger, og hvor han skal gå i børnehave. Vi tog hans løbecykel og testede, om han kunne suse afsted på den helt hen i børnehaven. Det var intet problem. Glæder mig helt vildt til at have alt inden for rækkevide!

I næste uge flytter vi – og selvom vi flytter over i byggerod, så glæder jeg mig til at få lukket et kapitel. Det bliver rart ikke at skulle leve halvt i to huset, men i stedet kan spare tid på at fare frem og tilbage og bare begynde vores nye eventyr. Det er simpelhen så spændende, og jeg kan slet slet ikke vente, til vi er færdige med køkkenet og vores nye køkken.

Det er en meget kort opdatering – mere et pip om at vi arbejder på livet løs og vi glæder os til at vise jer det færdige resultat, når vi når så langt. I næste uge skal jeg på seminariet oveni vores flytning. Der bliver noget at se til! 🙂

Håber I har haft en dejlig efterårsferie og har nydt både det gode vejr og de hyggelige stunder.

Tjek de fine fliser i badeværelset. De får lov til at blive, indtil børnene ikke skal bruge badeværelset mere.

Ugen der gik – de store nyheder

I fredags uploadede jeg dette billede på Instagram, Facebook og Twitter. Det var en teaser til dette indlæg, som skal afsløre, hvilken store nyhed vi har. Og nej Solvej – vi skal ikke have trillinger. 😉

Nej som i sikkert har gættet, så har vi købt et hus. Det har egentlig været undervejs et stykke tid, men vi har ikke ville sige alt for meget, før handlen var helt på plads. Det er den nu, og vi har brugt hele weekenden på at male og gøre rent.

Huset er fra 60’erne med en ombygning i 70’erne – derfor skal der laves rigtig meget. Vi vil dog tage tingene lidt hen af vejen, og starter med en af de lidt større poster, nemlig stuen og køkkenet. Jeg kan godt se, at det bliver en stor opgave, i sær med små tvillinger og min eksamen til januar, men vi er klar på ikke at skulle lave alt selv, hvilket tager en del af presset fra. Vi bryder selv ned og får professionelle til at bygge op.

Tvillingerne har været med her i weekenden, og det er faktisk gået udemærket. De har begge taget gode lure ude i deres vogn, hvilket er så flot. Vores hårde arbejde, med at få dem til at sove ude, begynder at give pote. Så bliver man motiveret til at fortsætte. Ja, og Alexander har også været super sej. Huset er et plan, i modsætning til de 3 vi har nu, og det har været alle pengene værd at se ham suse rundt, lege gemme i skabene, cykle rundt ude på terrassen og spise frugt midt på gulvet i gangen, uden at være i vejen.

Så hvis i har undret jer over den lidt tynde ugen der gik i sidste uge, og kommentaren – vi kan ikke holde efterårsferie – i ugens joker i onsdags, så skyldes det simpelhen vores huskøb. Det var svært at skrive en ugen der gik, hvor ugen havde været så fuld af huskøb og spænding, samt vi skal bruge vores efterårsferie på at rive tapet ned, og brække gulv op. 

Der kommer billeder og masser af opdatering på huset i de næste par måneders ‘Ugen der gik’! 🙂

Bonus – når man laver hårdt arbejde, må man gerne spise Ben & Jerrys hver aften! Ik?! 😉

 

Ugen der gik – Middagslur og studie

Jorian holder meget af at se fjernsyn. Så træner vi lidt imens. ❤

En nogenlunde stille og rolig uge er gået – hvis man altså ser bort fra min kamp med middagslurerne. Jeg har bestemt mig for, at tvillingerne skal lære at sove ude om dagen, hvilket jeg vist også har nævnt herinde før. Det går sådan lidt bob/bob, og jeg fortyder ofte, at jeg har taget kampen op. Jeg trøster mig dog med, at når det lykkes, så kan jeg igen komme lidt på tur, uden at jeg skal gå og vugge begge drenge i armene, for at få dem til at sove. Et nyt tiltag har været at finde Alexanders gamle barnevogn frem og putte Tristan i den i stedet for i tvillingevognen. Jeg har nemlig observeret, at hvis Tristan vågner, så gør Jorian typisk også. Men hvis Jorian bliver puttet alene, så kan han sagtens sove hele sin lur derude. Derfor er min tanke nu, at jeg vil forsøge at putte dem lidt hver for sig, i håb på at Jorian ihvertfald sover sin lur uden at vågne, og så må Tristan lære det i hans eget tempo.

Ellers har jeg brugt ugen på at være ret frustreret over studiet. Jeg får slet slet ikke læst i den forstand, jeg burde, og det hænger ofte som lidt af et stresselement, hvilket er super ubehageligt. Det oveni alt andet der sker for tiden, så kan det godt mærkes, at jeg presser citronen. Jeg kan dog heller ikke overskue at skulle give op og starte semestret forfra. Så jeg hænger i, og får det ud af det, jeg kan. Jeg håber stadig på at kunne komme til eksamen til januar og lukke mit andet linjefag, for så er der ikke langt tilbage til bachelor og færdig uddannelse. Men når jeg træffer den beslutning, så bliver jeg også nødt til at acceptere, at det er hårdt. Guleroden er dog, at det kun er frem til juleferien, for i januar og februar har Hans barsel. Så er der en ekstra hånd, mens jeg skal skrive mini-bachelor og starte næste semester.

Denne ugens højdepunkt har uden tvivl været torsdagens udflugt til Odder bibliotek, hvor Leonora Christina Skov holdte foredrag og fortalte om sin nyeste bog ‘ Hvor intet bryder vinden‘. Det kommer jeg til at fortælle mere om i løbet af næste uge!

Fik selvfølgelig en krusedulle i mit eksemplar af ‘Hvor intet bryder vinden’. 🙂

I næste uge kommer regnen tilbage, og temperaturen falder. Det begynder for alvor at blive efterår. Heldigvis kan jeg godt lide efterårets hyggelige stunder foran brændeovnen. Den kommer jeg virkelig til at savne, når vi flytter.

So true!