Påskeferien der gik

Jeg havde gruet en smule for påskeferien grundet vores oplevelse med sygdom i vinterferien. Jeg havde ikke lyst til at jinxe noget ved at lave enormt mange planer. I stedet var det egentlig meningen, at alle børn skulle afsted som normalt i de tre dage op til påske, og så ville vi holde en stille og rolig ferie med lidt forskellige besøg.

Heldigvis holdte sygdom sig væk, og vi fik mulighed for en masse spontane ting.

Mandag skulle både Alexander og jeg til frisør. Vi har fundet en fantastisk frisør, hvor vi begge to føler os i virkelig trygge hænder. Alexander var begyndt at være sur, når han skulle til frisør, men efter vi har skiftet, er han altid begejstret og vil meget gerne afsted. Det er et sted jeg godt kan anbefale, hvis man har børn i Horsens. De hedder Hairdesign. Bagefter frisøren skulle vi selvfølgelig lige forbi BR og deres karrusel og ned og spise is.

Tirsdag tog jeg Alexander med i legoland. Det er første besøg i denne sæson, så vi skulle lige afprøve, om han var blevet stor nok til ikke at have klapvogn med og til at prøve tingene selv. Han var virkelig sej! Han kørte selv rundt i safaribilerne og var også selv oppe i det lille pariserhjul!

Onsdag kørte vi Alexander ned til farfar, hvor han skulle på ferie i et par dage, og Hans og jeg fik købt lidt ind i Tyskland. Hjemme igen havde vi god kvalitetstid med de små! ❤

Torsdag var vi bare hjemme og fik bygge lidt på legehuset.

Fredag var vi til påskefrokost med hele familien. Alexander er så stor nu, at vi ikke ser ham, med mindre han er sulten eller træt – ellers løber han rundt og leger med de store børn. Og Jorian og Tristan sov nogle gode lure og var søde og underholdende, når de var vågne. Det var virkelig en vellykket udflugt for vores ‘lille’ familie.

Lørdag var en stille dag derhjemme, og søndag + mandag fik vi gæster.

Så alt i alt en påske med masser af tid til det hele. Det er altid hårdt at starte på arbejde og studie igen efter en ferie, men denne gang var det fordi, at vi savnede vores unger og ikke fordi, at vi var udbrændte og trætte. ❤

Alexander og jeg forlænger feriefornemmelserne lidt og tager på togtur til københavn i slutningen af denne uge. Jeg glæder mig til at være sammen med ham 100% og forhåbentlig få oplevet lidt af København i børnehøjde.

Jeg håber i har haft en dejlig påske! 🙂

p.s. Har jeg forresten fortalt, at Alexander har smidt sin sut? Det var lidt hårdt den første aften, men nu er den væk, og der er ingen sure miner. Ihvertfald ikke over det. 🙂 Og her i ferien har han heller ikke sovet middagslur. Min lille fyr er blevet stor! ❤

p.p.s. Jeg fik også læst en masse, men det skriver jeg mere om i min update til den første!

p.p.p.s…. skriver man overhovedet p.s. i et blogindlæg? 🙂

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s