Vinterferien der gik

IMG_0733

Smukke roser fra min mor! ❤

Som skrevet fredag før ferien lovede jeg billedespam fra alle vores vinterferieoplevelser. Desværre, som i måske har set på Instagram, er ferien slet ikke gået, som vi havde håbet. Alexander blev småsyg torsdag før ferien, og hen over weekenden blev han mere og mere sløj. Det endte med rigtig høj feber hele ferien, og først lørdag faldt den. Men på det tidspunkt havde han ikke spist i mange dage, og var så afkræftet, at han stort set kun sov. Vi havde fat i vagtlægen søndag for at høre, hvor længe det måtte gå med, at han bare sov og sov, og vi blev sendt videre til Skejby. Her blev han tjekket, og de mistænkte en virus lungbetændelse og mellemørsbetændelse. Så kan man godt forstå, at han har været skidt. Vi blev dog sendt hjem igen samme dag, da alle tal var ok, og han begyndte langsomt at drikke mere, mens vi var der.

IMG_0718

Det er hårdt at være syg – Alexander faldt i søvn midt i et spil! 

I dag, knap 2 uger efter første feber dag, er første dag hvor han selv er stået op, og jeg har fået lidt morgenmad i ham. Han har tilogmed bedt om mælk, hvilket også er et godt tegn. Det er virkelig en festdag! Det har været enormt hårdt, at han har været så syg, men det har faktisk været værre, at han har været sølle og slap i dagene efter og ikke har ville spise. Han har tabt næsten 2 kg og føles som skind og ben. Det er generelt bare enormt forfærdeligt, når ens børn er syge, og man ikke kan gøre noget! Men nu lysner det, og vi håber på, at han bliver klar til besøg i hans gamle vuggestue fredag. ❤

4E9147F3-2EC9-45B4-8A7E-977AB87A1812

Vi afprøver chokoladekiks! 🙂

Oveni at Alexander var ramt, har både Jorian og Tristan også haft feber og sygedage. Tristan var hårest ramt i starten af ferien, hvor Jorian har været det i slutningen. Vi havde lige en dag, hvor alle 3 børn lå med feber og pyller. Det er nok en af de hårdeste dage, jeg længe har haft. Der er bare ikke arme nok! Men her til morgen er de to små sendt i dagpleje, og Alexander har lige bedt om sin iPad. Nu krydser jeg bare fingre for, at vi er ovre det værste, og at dagplejemor ikke ringer med sløje børn. Og så lige at jeg selv også kommer ovenpå igen! 🙂

IMG_0703

En feberramt Tristan.

Så det har været en ferie med udfordring, og vi har ikke nået noget som helst. Jeg skulle have lavet en masse skolearbejde, og Hans skulle i gang med renovering af vores soveværelse.

Men sådan er livet nok en gang med børn. Heldigvis var der enkelte gode oplevelser i sidste uge også. Vi nåede en tur i Ikea, fik besøg af Alexanders gamle vuggestuepædagog, jeg fik læst et par bøger og vi fik set en del til både mormor, bedstefar og farfar. ❤

IMG_0663

Det bedste ved Ikea er deres legeområder! 

Nu vil vi nyde det sidste af Hans’ barsel og forsøge at indhente det forsømte arbejde! 🙂

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s