Året der gik


Jeg har gennem hele 2015 opdateret jer på min lille familie – ‘næsten’ hver søndag med indlæget ‘Ugen der gik’. Det har været en super sjov opgave at skulle skrive et meget personligt indlæg og give et lille indblik i vores lille familie og vores liv udenfor blog og bøger. Det er selvfølgelig altid med en del opmærksomhed på ikke at udstille min familie, at jeg har arbejdet, hvilket jeg synes er lykkes ganske godt.

Men når året så udløber, og jeg sidder og kigger tilbage, så synes jeg næsten, at der også skal laves et ‘Året der gik’ indlæg. Mere for at samle op på hele 2015. Både alle vores glæder og sorger og bare for at få lov til, endnu en gang, at kigge tilbage på alt hvad der er sket.

Vi startede januar hårdt ud med mig i praktik med afsluttende eksamen. En virkelig lærig oplevelse da jeg havde en enormt kompetent praktiklærer. Han stillede høje krav og pressede mig ud i at blive endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at jeg skylder ham en del for mit fine 12 tal til praktikeksamen.

På det tidspunkt hvor jeg afsluttede min praktik, var jeg allerede godt gravid med tvillingerne, og jeg fik kun lov til at arbejde i få uger, inden jeg blev fuldtidssygemeldt. En beslutning der var enormt svær grundet den økonomiske situation sådan en sygemelding sat mig i. For er man på SU, og har man ikke haft x-antal timer på studiejob inden for de sidste uger inden sygemelding, så er der ikke ekstra penge at hente ud over alm. SU. Jeg fortsatte dog på studiet, velviden at det ville bliver hårdt, men motiveret af at få overstået min linjefagseksamen, og kunne derfor starte barselsklip og køre mix-klip. Så foråret forløb med en mave der voksede, en efterhånden stor vuggestuedreng, der have lidt svært ved at forstå, at mor ikke kunne være så meget til stede, og en masse masse eksamenslæsning. Få uger inden jeg fødte, bestod jeg mit første linjefag, og så havde jeg lige et par dage til ren afslapning inden tvillingernes ankomst.

Oveni alt det valgte vi så også at sætte vores fine lille hus til salg. Vi havde ikke regnet med, at det ville sælge så hurtigt, men blev alligevel en smule skuffet over, at der ikke rigtig skete noget. Ingen fremvisninger og meget lidt netaktivitet. Men det vender jeg lige tilbage til. For så kom 1/7 og vores to basser kom til verden efter en længere kamp om at få min krop til selv at føde. Det blev dog et kejsersnit, som jeg havde prøvet før med Alexander.

De første par måneder med Tristan og Jorian var hårde. Når jeg kigger tilbage nu, kan jeg virkelig godt forstå at vi følte os en smule presset. Alexander havde nemlig sommerferie de første 3 uger efter tvillingernes ankomst, så det var ikke bare et spørgsmål om at vende sig til 2 nye, men også at underholde og tilfredsstille Alexander. Der egentlig var vores lille fyr, men som pludselig blev forventet en del mere af. Han klarede det dog ret godt, og da han så startede i vuggestue igen og Hans kom tilbage på arbejde, så kom der lidt mere ro på. Dog ikke mere ro end der kan komme, når man har en med kollik og to der ikke kan sove i barnevogn. Her blev slyngevuggerne vores redning! Jeg kan kun anbefale den til alle der har børn, der kan have svært ved at sove.

Det gav lidt puserum, hvilket vi også pludselig fik brug for – for vupti så blev vores hus solgt, og vi skulle være ude 1/11. Det var virkelig crazy, men vi klarede det og flyttede ind i et større renoveringsprojekt. Men det har været det hele værd, også inden vi nåede så langt som nu, for Alexander har nydt vores ekstra plads og muligheden for at suse ud i haven. Han startede i børnehaven 1/12 og har bare været så sej. Ingen sure miner og virkelig meget gåpåmod. Han leger og hygger sig og har charmet sig ind hos de store piger. 🙂 Og nu hvor vi bor tæt på, kan vi både hente og aflevere på gå-ben hvis vi har lyst til det. Det sætter jeg stor pris på.

Nu nu sidder jeg her – igen i praktik, men med tre børn, et nyt hus og kun 1,5 år tilbage på seminariet. Der er sket ufatteligt meget det sidste år, og overstående er kun et udpluk, men i skulle jo nødig falde i søvn inden slutningen. 🙂

Tak til alle der har hjulpet os gennem alle vores prøvelser, og især dem som dagligt hjælper os med børn og hus. Vores familier har været guld værd, og vi er ufattelig taknemmelige. ❤ Jeg glæder mig til 2016 – masser af gode oplevelser og forhåbentlig lidt mere overskud, både fysisk og psykisk. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt ‘ugen der gik’ bliver lige så stor en del af indlæggene her på bloggen, da tiden jo ikke er blevet mere, men jeg skal nok opdatere i ny og næ. Ellers så hold øje på Instagram (nenafunkskov), hvor jeg flere gange om ugen viser indblik i, hvad vi går og laver.

Godt nytår og tak fordi i læser med! ❤

Advertisements

8 thoughts on “Året der gik

  1. Hold da op, hvor har der bare været knald på jeres 2015 og hvor er det dejligt, at det er blevet rundet så godt af! 🙂
    Rigtig godt nytår ❤

  2. Derfor skriver jeg ikke “ugen der gik”.. det vil simpelthen være for kedeligt.. Haha
    Godt nytår.. bliver måske lidt svært at slå 2015 men med tre drenge så bliver det ikke kedeligt 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s