Lady Susan af Jane Austen (anmeldelse)

Lady Susan 4 ud af 5 stjerner.

Hvis man er en smule bekendt med Jane Austens forfatterskab, så ved man, at hendes romaner altid indeholder kærlighed, intriger og masser af kvindelige roller. I Lady Susan møder vi, som titlen netop påpeger, Lady Susan, der fornyelig er blevet enke. Vi finder dog hurtigt ud af, at hun ikke opfører sig specielt enke-agtigt, eller på anden måde ‘rigtigt’, som en kvinde bør gøre. Rygtet siger, at hun er en flirt, og at hun forpurrer forhold mellem mænd og kvinder for sin egen vindings skyld. Lady Susans datter har ligeledes et rygte som en ung pige, der ikke formår at opfylde den rolle, som en ung pige bør i samfundet, og at hendes opførelse er yderst beklagelig.

Lady Susan er på længere besøg hos hendes afdødes mands bror, hvor dennes kone ikke har meget tilovers for Lady Susan. Vi får derfor både historien fra Lady Susan’s side – med hendes meninger til hvad der er sket og hvad der bør ske, og fra en modstanders side, hvor holdningen til hvad Lady Susan gør af ‘afskyelige’ ting.

Romanen er skrevet som en brevudveksling mellem flere parter. Heriblandt Lady Susan og hendes kære veninde i London, til hvem hun betror alle sine hemmeligheder. Denne måde at skrive en roman giver en oplagt mulighed for, at en fortæller der alvidende kan betro læseren historien fra alle vinkler og Jane Austen muligheden for at lade hendes personer karakterer sig selv og hinanden. I værket Lady Susan – The Watsons – Sanditon skrives der i indledningen:

Lady Susan hører til i 1700-tallets verden og er skrevet med ungdommelig dristighed og energi. Romanens heltinde er en ung, smuk og charmerende enke, der fuldstændig uden skrupler manipulerer sine omgivelser, deriblandt sin egen datter, for egen vindings skyld. En meget anderledes og mere egoistisk heltinde end dem, der optræder i Austens store romaner. Lady Susan dækker ikke over sin egen utroskab, hun prøver uden blusel at ødelægge en anden kvindes ægteskab, og hun behandler sin dattergrusomt. Ingen af Janes Austens andre heltinder opfører sig så umoralsk; alligevel kan man som læser ikke lade være med at lade sig besnære af den forførende Lady Susan, der både er intelligent, vittig og handlekraftig.

Jane Austen plejede at læse sine ting højt i familiens kreds til almindelig underholdning og morskab. Måske var det familien, der fandt romanens heltinde for umoralsk, og muligvis derfor, hun aldrig selv prøvede at få den udgivet, eller måske blev hun bare træt af historien, for hun afslutter den lidt brat….

Jeg synes personligt, at Lady Susan er et sjovt og frisk pust, hvor nutidens frigørelse får lov til at opleve datidens normstyrede samfund, dog stadig med en heltindes tydelige plads i Jane Austens univers. Jeg synes på ingen måde, at Lady Susan er en behagelig og elskværdig karakter, men hun har nu alligevel lov til at udarbejde en følelse af frigørelse, som hele hendes liv ellers forbyder. Det skal jo nævnes, at vi befinder os i et samfund, hvor kvindens utroskab kan føre til, at manden forlanger skilsmisse, men at kvinden modsat ikke vil kunne få en skilsmisse i hus. Dertil skal det lille rødstrømpevæsen i mig gøre oprør, og det gør det ved Lady Susan. Så skidt med at hun er en gimpe, og at hun i datiden Danmark nok heller ikke ville have mange veninder. Men hende om det! 🙂

4 stjerner til Lady Susan og en masse glæde over en anderledes Jane Austen roman!

Info:

Original title: Lady Susan

Forfatter: Jane Austen

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Læst på mofibo