Læste bøger i august 2016

Det blev heldigvis ikke helt så håbløst med læste bøger, som jeg havde frygtet med nyt job og studiestart. Jeg har nemlig opdaget glæden ved lydbøger, når jeg kører til og fra arbejde, så derfor blev min læsetid udvidet.

Bøgerne jeg fik læst i august var:

Calendar Girl (juni) af Audrey Carlan: Som jeg skrev sidst: “Rejsen fortsætter og 2 måneder fyldes med 2 nye mænd. Stadig en ganske underholdende læseoplevelse, og stadig fyldt med lidt urealistiske sexidealer!” Og jeg har vist ikke så meget at tilføje. Dog vil jeg afsløre, at juni klart var den mest øv-oplevelse indtil videre. Ikke for mig som læser, men for Mia. Håber på en optur når næste bog udkommer snart.

Lady Susan af Jane Austen: Min sidste Jane Austen roman. Ja, det vil sige, min sidste ‘første gangs læsning’ af Jane Austen. En livlig og anderledes Austen historie, som faktisk var ganske forfriskende. (Læst på mofibo)

Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård: Jeg vil næsten lade min anmeldelse tale for sig selv. En virkelig fantastisk bog! (Hørt på mofibo)

The Princess Bride af William Goldman: Jeg har stadig ikke helt fået styr på min mening om denne bog. Den ene dag er jeg vildt begejstret og den anden en smule skuffet. Den skal lige summe lidt mere, men det er uden tvivl en bog, man bør læse for selv at danne sig et indtryk.

The Selection #1 af Kiera Cass: Hørt som lydbog og virkelig fin underholdning. Jeg har brugt overskriften: Hunger Games meets The Bachelor. (Hørt på mofibo)

The Selection #2 af Kiera Cass: Historien fortsætter, men bliver alligevel en smule drejet. The Bachelor forsvinder en smule i baggrunden, mens action og spænding træder i karakter. (Hørt på mofibo)

Så 6 bøger – det er jeg ganske tilfreds med! Rød dronning, som jeg egentlig havde planlagt til august, må lige vente lidt endnu, da vi på seminariet i Historie, har fået til opgave at læse 2 historiske værker. Og med min viden inden for den type litteratur, så læser jeg knap så stærkt, som jeg ellers gør. Udover dette har jeg fået lov til at læse Lene Dybdahls nye roman Ovanienprofetierne #1: Skyriel. Den udkommer her i september, og jeg kan, indtil videre, varmt anbefale den. Jeg er halvvejs, så der kommer snart en anmeldelse på bloggen.

Måske vi ses til en af de store bogevents i efteråret? Jeg er i Esbjerg om lørdagen og på bogforum også om lørdagen. Jeg ville ønske, jeg kunne deltage på Herlufholm, men det har desværre ikke været en mulighed. Måske næste år. Men hvis du også kommer forbi Esbjerg eller Bellacentret, så hiv endelig fat i mig. Vil så gerne snakke om bøger og læseoplevelser! 🙂

 

Advertisements

2 thoughts on “Læste bøger i august 2016

  1. Mangler virkelig at få læse Princess Bride og Lady Susan. Lady Susan er en af de læseoplevelser, jeg skubber lidt foran mig, jeg gemmer stadig et par Austen romaner, fordi jeg ikke kan overskue, at der så ikke er flere at læse 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s