Et nyt år – nye udfordringer

Julen kom og forsvandt, afløst af et nytår der bragede forbi. Vores lille familie havde muligheden for 2 ugers ferie, som vi har nydt til fulde. Præcis derfor har der også været stille på bloggen, da en af mine valg i ferien var ro og fokus på de mennesker der betyder aller mest for mig.

Der er ingen tvivl om at det var en smule hårdt at starte op igen mandag. Dog byder vores 2015 på en masse nye udfordringer, som vi glæder os til at tage fat i!

2015 bliver året hvor jeg, forhåbentlig, skal afslutte mit første linjefag, og derfor skal prøve kræfter med en større eksamen til juni. Jeg er lige startet i praktik, og derfor bliver det også året, hvor jeg får lov til at prøve kræfter med et, hvis jeg selv skal sige det, mega fedt undervisningsforløb som jeg selv har produceret! 😉

Det bliver også året hvor Alexander bliver 3 år og derfor skal starte i børnehave. Noget der heldigvis først sker i efteråret, for det er moren helt sikkert ikke klar til endnu! 🙂

Inden for læsning, så har jeg i 2015 sat mig en ret stor udfordring på 100 bøger. En udfordring jeg ser meget frem til at forsøge at klare, men også er fuldtud klar over, kan blive uopnåelig. Det både pga. den store læsemængde i forbindelse med sommerens eksamen, men også fordi at 2015 også bliver året hvor Alexander skal være storebror. Så til sommer går vores lille familie fra at være 2 voksne, et barn og en hund til – hold på hat og briller – at blive til 2 voksne, 3 børn og en hund. Vi venter os nemlig tvillinger!! Så der skal både gang i hussalg og evt. ny bil.

Med hensyn til bloggen så er målet at fortsætte med skøre indlæg, boganmeldelser, billeder og hvad jeg ellers kan finde på! Så selvom mængden af indlæg kan svinge, håber jeg I vil fortsætte med at kigge forbi. Jeg sætter stor pris på alle jeres kommentar og meninger og det varmer mit hjerte at så mange er interesseret i hvad jeg har at fortælle.

So stay tuned og jeg lover at det ikke kun kommer til at handle om bleer og babygylp. Selvom der nok kommer til at snige sig et indlæg ind hist og her! 🙂

Håber I har haft en dejlig jul og et fantastisk nytår!

p.s – Min mand har denne gang fået lov til at vælge måden hvorpå vi offentliggjorde vores graviditet på facebook og han valgte et klip fra filmen Cocktail med overskriften: Coming to a family near you – Summer 2015. Den skal I da også have lov til at se! 🙂 (Er spændt på at se hvor mange der egentlig fanger budskabet! hehe) 

14 thoughts on “Et nyt år – nye udfordringer

  1. Pingback: FØDSELSDAGSUGE – The best | nenaskov

Skriv et svar til Simone Hagemann Annuller svar