Ugens Joker – Hvornår trykker jeg “follow”?

IMG_1881

En ting jeg, som blogger, synes er spændende er, at følge andre der blogger. Både fordi jeg elsker at læse med men også fordi, at jeg henter inspiration og lærer hvordan andre gør. Jeg suger til mig, især når jeg støder på ting, jeg rigtig godt kan lide eller ting der irriterer mig. For den viden er jo ret væsenligt i min egen udvikling som blogger. Derfor synes jeg også, det er spændende at skrive netop dette indlæg, for det presser mig selv til at se indad og tænk på – hvad er det der gør, at jeg vælger at følge andre, når de blogger? Hvad får mig til at trykke “follow”? Ja og omvendt, hvad kan få mig til at stoppe med at følge en blog?

I første omgang synes jeg umiddelbart, det var svært at sætte ord på, præcis hvad det er, der gør, at jeg vælger at følge en andens blog. Men så begyndte jeg at observerer mig selv eller ihvertfald være opmærksom på min bevægelse, når jeg går ind på en ny blog for første gang. Og det er blevet meget tydeligt for mig, hvilke retning jeg altid tager. Jeg søger altid hen mod det afsnit, der beskriver den person, der sidder bag skærmen. Og ved nærmere eftertanke så er jeg ikke i tvivl…. for mig er det vigtigt, hvem det er jeg følger. Og nu skal det ikke forståes som, at jeg kun følger en bestemt slags mennesker. Det er meget sjældent, at jeg stopper her og vælger ikke at følge en person, udelukket pga. hvem de er. Det er bare noget af det, der tiltaler mig. At man kort kan møde personen bag orderne. Jeg tror i bund og grund, at det gør bloggen mere personlig, fordi jeg kan forestille mig hvem det er, der sidder og skriver derude. Derfor irriterer det mig også grusomt, når der ikke er noget info om bloggen. Jeg behøver ikke en længere udredning men blot et par ord, og så elsker jeg billeder! Men det kan vel heller ikke komme bag på nogen, at jeg elsker det personlige twist. For det er præcis det, jeg selv udøver på min blog. Jeg forsøger at kombinere flere verdener, og jeg giver læseren mulighed for at kigge med ind i mit liv. For det er noget af det, jeg selv holder af at læse hos andre.

Det næste jeg fokuserer på, er selvfølgelig typen af indlæg. F.eks. vil jeg ved en bogblogger danne mig et overblik, over den genre bloggen læser og skriver om. Er den meget snæver og i en retning, hvor jeg slet ikke har interesse, er det ikke en blog for mig. Det kunne f.eks. være en der udelukket læste digte og historieske romaner.

Under typen kigger jeg også på, om indlæggene er sponsoreret. Jeg nævnte det i mit ‘Ugen der gik indlæg’ d. 6/9, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg selv kunne tænke mig at skrive sponsorerede indlæg, fordi at jeg ikke altid nyder at læse dem hos andre. Nu er der selvfølgelig forskel på, hvordan en blogger bruger disse indlæg, og hvor mange man kan finde på bloggen, men jeg oplever bare, at især blandt livsstilsbloggerne, så popper der flere og flere af disse sponsorerede indlæg op, hvor bloggeren skriver om et emne, de er blevet betalt for at skrive om. Jeg kan på ingen måde vide, om bloggeren reelt set taler fra hjertet, eller om de er påvirket af de penge, de bliver betalt, og derfor bryder jeg mig ikke særlig meget om disse indlæg. Jeg hader generelt reklamer, og jeg føler, at sponsorerede indlæg bare er endnu mere reklame i forklædning. Hvilket det jo egentlig også er, i og med at et firma betaler for at blive nævnt – aka reklame. Man kan sige, at jeg, når jeg anmelder bøger, også er en skjult reklame, så jeg skal nok passe på med at skære alle over en kam. For jeg vil jo, ligesom alle andre, påstå at jeg kun giver stjerner efter hvad jeg virkelig synes. Og så kan der sidde en derude, der ligesom jeg, kan være i tvivl om hvorvidt det er rigtigt. I mit hovede er det at modtage et anmeldereksemplar bare langt fra at modtage flere tusinde kroner – især fordi jeg ikke kan leve af det. Men det er nok en hårfin grænse, som man både som blogger og læser kun selv kan tage stilling til. Kan man lide det eller ej. Jeg er stadig i tvivl. Derfor giver jeg også ofte bloggeren en chance for at vise mig, at de er mere end bare disse sponsorede indlæg.

Til sidst kigger jeg efter personlighed og spændende indhold – og så trykker jeg “Follow”.

Jeg følger i grunden ret mange blogs, men det er også tydeligt, at jeg hopper ind på nogle mere end andre. F.eks. er jeg vild med Lortemor – pga. hendes ærlighed og enormt humoristiske sind. Maren Uthaug er også et hit, men hende har jeg egentlig mest fulgt som forfatter og ikke som blogger. Det er dog enormt hyggeligt at åbne min Bloglovin stream og møde hendes finurlige tegninger. Af bogblogs holder jeg meget af Skrivepulten og så er der Valdemarsro, der uden tvivl er min yndlings af alle. Jeg laver stort set mad hver uge, hvor jeg bruger hendes opskrifter.

Hvad får dig til at tykke “follow”? 

Reklamer

FØDSELSDAGSUGE – The best

Skærmbillede 2015-10-23 kl. 13.11.45

Med næsten 300 indlæg i bagagen vil der altid være nogle, man synes bedre om end andre. Det gælder mig selv, men også jer der læser med. Derfor synes jeg, det kunne være super hyggeligt at finde nogle af de indlæg frem, som har haft flest besøgende og kommentar i de sidste to år. Jeg kan desværre ikke læse jeres tanker – hvor cool ville det ellers ikke lige være 🙂 – så hvorfor disse indlæg har været propulære, kan jeg kun gisne om, men jeg tænker, at det må skyldes emnet, og at det lige har ramt plet. Plus så er der selvfølgelig også en faktor i, hvor det bliver delt. F.eks. mit indlæg ‘Mit møde med Maren Uthaug’ som fik over 600 klik på en enkelt aften – blev delt på Marens egen blog. Det var en fed aften! 🙂

Men here goes – de 10 indlæg der har haft flest besøgende er:

Mit møde med Maren Uthaug

Maren Uthaug – Forfatterinterview

Ugen der gik – de store nyheder

Træning med kejserinderne – update 1

Tvillinger og samsovning

Skovens hemmelighed – Jon Rex Laugen (Anmeldelse)

Min første novelleudgivelse

Mors og fars dag

Om at have huset tilsalg

Skærmbillede 2015-10-23 kl. 13.13.29

Det der med kommentarer kan være svært. Jeg ved selv, hvor dårlig jeg kan være til at kommentere indlæg, på de blogs jeg følger, så derfor kan jeg også sagtens forstå, at andre har det på samme måde. Men jeg synes nu alligevel, det er lidt sjovt at se på hvilke indlæg, der har fået mange kommentar. Vinderen er min opdateringstråd fra Deweys Readathon i efteråret sidste år. Der er både kommentar fra mine bloggerkollegaer i danmark og fra andre rundt om i verden. SÅ hyggeligt! 🙂

Top tre med kommentar:

Readathon #3 – opdateringstråd

En eventyrlig oplevelse – Bogbloggertræf 2014

Et nyt år – nye udfordringer

 

Til sidst vil jeg vise nogle af mine yndlingsindlæg. Det er super svært at vælge – men dem her har alligevel betydet noget helt specielt for mig

Forfatterinterview – Det er både sjovt og hyggeligt at interviewe en forfatter. En fed måde at få dybere indblik i deres skriveri og tanker.

Om at se tvserier vs. læse bøger – Jeg ser mange tvserier, og jeg læser mange bøger. Derfor var dette indlæg helt oplagt at skrive, i og med at jeg selv ofte må vælge.

Mit bogforum 2014 – Sidste år havde jeg den store store fornøjelse at møde Sophie Kinsella til bogforum. Lovebooks havde inviteret en håndfuld af os bloggere til champange og sniksnak, hvilket var en virkelig stor oplevelse! ❤

Mit møde med Ann-Christine fra Valdemarsro – Jeg bruger Ann-Christines opskrifter konstant, så derfor var det en stor ære at møde hende og få signeret hendes kogebog. At signeringen blev til Lena var bare en sjov historie! 🙂

Mit første novelle udgivelse – Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at dette indlæg ligger på min liste over yndlings. Det var en ekstrem stor glæde der overtog min krop, da jeg fik afvide, at jeg fik udgivet min novelle.

Opdateringen på Jorian og Tristan – Mine tvillinger er en udfordring, men også den største glæde. Derfor er disse indlæg super dejlige at skrive. 

Lort – Det kan være svært at være 100% ærlig, når ærligheden ikke er så pæn. Alligevel føles det befriende at turde dele disse tanker med andre, og derfor er dette indlæg et af dem, jeg er glad for at have skrevet.

 

Det har været 2 rigtig spændende og sjov år med bloggen, og jeg håber på mange flere år endnu. Tak til jer der læser med, og til jer der kommenterer og liker. Og så runder jeg stille og roligt denne fødselsdagsuge af. Kunne du tænke dig at være med i lodtrækningen af de to bøger Geminiderne eller Læserne i Broken Wheel anbefaler, så har du stadig muligheden indtil på tirsdag kl. 22.00, hvor efter jeg trækker de heldige vindere og offentliggører dem onsdag.

Rigtig god weekend til alle! ❤

Den lyse side – Maren Uthaug (Anmeldelse)

Billede 10-11-14 21.14.45

Den lyse side – 4 ud af 5 stjerner

Der er vist ingen der er i tvivl om, hvad jeg synes om Maren Uthaugs striber og bøger. Jeg er VILD med det hele, og derfor havde jeg glædet mig meget til at læse hendes seneste udgivelse “Den lyse side” – som udkom i november, og som jeg købte i forbindelse med BogForum.

Maren fortæller denne gang en historie om det at stå i ensomheden, om hendes store passion for at kramme… eller lige det modsatte, og det at føle sig som en idiot. Det rammer som altid plet, fordi det altsammen er genkendeligt og sandt. Men man bliver ikke efterladt i en følelse af tristhed, trods det til tider lidt sørgelige budskab, for det serveres i en form der giver den så velkendte lyst til at trække på smilebåndet og skraldgrine. Specielt striben om den dovne hund, der skal lokkes med frikadeller, er så skøn, at jeg tydelig kunne se den spøjse situation for mig. Marens tegninger er simple, men bevægelsen som sker imellem siderne, er tydelige og skaber en skøn dynamik i historien.

Uden at ville gentage mig selv alt for meget, så er Maren jo fantastisk til at finde de helt unikke muligheder for at fortælle en historie, som egentlig er hverdag for os alle sammen, men som det kræver unikke kreative øjne at gøre til en fornøjelse at læse om.

Jeg har valgt at give Marens udgivelse 4 ud af 5 stjerner. Grunden til at den ikke får topkarakter ligesom sin lillesøster “Ellers går det godt“, er at jeg bare var mere vild med den første, og hvor jeg stort set skraldgrinede mig igennem “Ellers går det godt”, så var min læsning af “Den lyse side” en blanding af grin og smil. Det handler nok mest af alt om mine forventninger, der var enormt store, og derfor var oplevelsen ikke helt til de 5 stjerner. Men det er stadig et must read, hvis man kan lide Marens Uthaugs skønne univers.

 

 

Missede du Maren Uthaug på BogForum? Så kan du læse og se om oplevelsen i mit indlæg om BogForum. Jeg har ydermere fået lov til at interview Maren – se interviewet her.

Info:

Original title: Den lyse side

Forfatter: Maren Uthaug

Forlag: Lindhart og Ringhof

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

 

Ellers går det godt – Maren Uthaug (Anmeldelse)

Billede 09-10-14 07.59.49

Der var en gang en kvinde, fyldt med selvironi og “comic”-kompetencer. En kvinde der på sin blog havde mange mange følgere, og som fik drømmen om at udgive sine tegninger i en samlet grafisk novelle. Selvom hun havde energi og tiltro til at projektet ville lykkes, mødte hun desværre ikke andet end nej hos forlagene. Heldigvis var hun kæreste med den overskudsramte mand, der gav hende en hånd, og sammen lavede de en selvudgivelse af “Ellers går det godt.”

Denne kvinde er Maren Uthaug, og der er ingen tvivl om at de førnævnte forlag var en smule irriteret over deres egne beslutninger, da de så hvor stor en succes Maren fik. Men heldigvis for alle os andre, at afslagene ikke stoppede udgivelsen, for “Ellers går det godt” er uden tvivl en af de mest festlige, ærlige, sjove, skønne, skraldgrinende oplevelser jeg har haft længe. Den består af en samling tegninger, der fortæller om Marens forhold til kæresten Allan, deres tre børn og et forløb fra Marens barndom til voksenlivet. Det er et samsurum af uovertruffen humor i hverdagsformat. Små tegninger, simple tændstiksfigur, der er fyldt med liv og energi, og der trods deres simplificering bevæger sig henover det hvide papir.

Jeg har før rost Maren for hendes ærlighed, og netop denne evne gør også denne bog en oplevelse af en helt speciel kaliber. Specielt den første historie, om kærestens skitur rammer mig dybt i humororganet, og kan i og for sig læses igen og igen og stadig give glæde og grin. Specielt slutningen hvor Allen udstilles i smuk kjole på bloggen. Se billede her!

Læs hele historien om Allan’s skiferie og Marens uge her.

Marens styrke er hendes timing og hendes umiddelbare kendskab til hvordan man gør det lige sådan, at det er sjovt og nogle gange sort, men lige til stregen. Hendes værker er tilgængelige fordi hun kan simplificere et godt grin og et stort smil.

Jeg er uden tvivl en stor stor Maren Uthaug fan. Og mit eksemplar med en lille signatur gør kun læseoplevelsen bedre.  🙂

Billede 09-10-14 07.58.25

 

Missede du Maren Uthaug på BogForum? Så kan du læse og se om oplevelsen i mit indlæg om BogForum. Jeg har ydermere fået lov til at interview Maren – se interviewet her.

Info:

Original title: Ellers går det godt

Forfatter: Maren Uthaug

Forlag: Selvudgivelse

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

 

 

Maren Uthaug – Forfatterinterview

Billede 07-11-14 16.59.41

Maren Uthaug interviews af Erik Barfoed.

Jeg har i løbet af efteråret haft fornøjelsen af at møde Maren Uthaug flere gange – og jeg bliver hver gang bekræftet i, hvor inspirerende en forfatter og tegner hun er. Jeg holder utrolig meget af hendes skarpe humor, der besidder en kant og personlighed, der gør den helt unik. På bogmessen erhvervede jeg mig endnu et Maren Uthaug eksemplar “Den lyse side”. En grafisk novelle jeg GLÆDER mig til at bruge tid på! Så nu består min “Maren Uthaug samling” af romanen “Og sådan blev det“, samt de to grafiske noveller “Ellers går det godt” og “Den lyse side”. Den lyse side vil jeg anmelde inden for kort tid, men kan allerde nu afsløre, at den indeholder humor til den store guldmedalje!

Billede 13-11-14 18.50.10

I forbindelse med udgivelsen af “Den Lyse Side”, har jeg fået lov til at stille Maren et par spørgsmål, for at få lidt mere indsigt i hvem det er, der gemmer sig bag de så populære tegninger og ord. Ydermere vil jeg henvise til mit indlæg om BogForum, hvor der ligger en video af Maren Uthaug, der livetegner på bogforum, samt mit indlæg efter mødet med Maren på Horsens bibliotek i oktober.

Til november udkommer din grafiske novelle “Den lyse side”. Hvad kan læseren forvente sig?

Simple streger, der handler om livet. Nogle gange er det godt. Andre gange ikke så godt. Den Lyse Side er tristere end jeg plejer at være i mine striber. 

Nu er det din trejde udgivelse, bliver det nemmere ikke at være selvkritisk, eller er du lige så nervøs, som da du selv udgav første gang?

Det er fuldt ud lige så rædsomt som de andre gange. Havde den for eksempel med i tasken for at give den til en ven forleden – men kom hjem med igen. Kunne ikke få mig selv til at give ham den. Fik akut angst for at den var pinlig dårlig. 

Hvilken en af dine bøger har været den mest fornøjelig at skrive/tegne? Hvorfor?

Hm. Alle. Og ingen. Det er jo en både fantastisk proces at lave en bog – og en rædsom proces. Tror ikke man kommer udenom de forskellige faser, uanset hvor dygtig man er. 

Du nævnte i go’ morgen danmark, at du altid nyder at tegne dine striber, men er du altid fyldt med ideer eller blinker din markør også ind i mellem provokerende på den blanke skærm?

Hvis jeg ikke kan finde på noget, så bruger jeg jo tiden på at finde på noget og ikke på at sidde og kigge på den blanke side. Så det føles altid som om jeg har ideer. Men det er da ikke sådan, at jeg sætter mig til skrivebordet og så vælter det ud. Det er et arbejde som alt andet. 

Nu hvor du ikke er i reklamebranchen mere, men kan leve af din striber og bøger, føler du så, at din drøm er gået i opfyldelse? 

Ja. Jeg har verdens bedste job. 

Har du en favorit blandt dine striber?

Den med ensomhed og polyestertrøjen. 

Har du nogensinde fortrudt en stribe, der er røget i avisen eller på bloggen? 

Hm, nogle dage alle striber, jeg nogensinde har lavet.

5 hurtige om Maren:

Yndlings bog? 

Hvis dette er et menneske, Primo Levi. 

Yndlings forfatter?

Åh, tror jeg har 1000. 

Yndlings sted at læse?

Jeg læser hvor som helst – også gående. 

Yndslings sted at skrive?

Mit kontor på Nørrebro. 

Yndlings blog/blogger?

amarorama.dk

Et bonus spørgsmål:

Hvis du skulle genfødes, ala David Safir’s roman ‘Dårlig Karma’ – hvor man genfødes afhængig af ens handlinger i livet, hvilket dyr vil du så vurderer du vil bliver genfødt som?

Åh, det er et alt for svært spørgsmål, tror ikke jeg er i stand til at have den slags selvindsigt. Men jeg gad godt være en hvid hunulv næste gang. 

“Mit” BogForum


Web main banner

 

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har været på BogForum i weeekenden. Ikke med alle de blogindlæg, instagram billeder og tweets. 🙂

Det var min første gang på BogForum, men ud fra hvad jeg havde hørt, var mine forventninger skyhøje. Om de blev indfriet, vil jeg komme ind på senere….

Jeg havde hjemmefra lavet en laaaang liste over alle de ting jeg gerne ville opleve. Desværre nok lidt for lang. For da jeg trådte ind i et virvar af mennesker og bøger, lignede jeg aller mest en hovedløs høne, der gik rundt om sig selv, uden at kunne finde en retning. Min første udfordring var at finde rundt, så jeg brugte den første times tid på bare at slendre rundt mellem alle standene, og forsøge at få et overblik over scenernes placeringer. Den første forfatter jeg stoppede op for at opleve fredag, var Sarah Engell. Hun fortalte om sin bog “21 måder at dø”. En bog jeg havde købt hjemmefra, med henblik på at nå at læse den inden BogForum, så jeg havde den med i tasken og fik en fin krusedulle i. Jeg nåede ikke at læse bogen, men straks efter det nuværende Kinsella Readalong, skal jeg havde den læst. For den har fået fantastiske anmeldelser for sin ærlige og rå historie om det at være ung og føle mobning og udstødelse.

Efter Sarah Engell fandt jeg ikke rigtig ro, og poppede derefter ind til oplæg hist og her, uden nødvendigvis at blive til slut. To af disse, egentlig ganske spændende oplæg, var Merete Brudholm, der som en del af fagligfredag snakkede om læseforståelse og Karen Glidstrup der fortalte om hvordan man bør fortælle sine børn sandheden, og ikke tro at de ikke kan tåle den.

Næst var Jojo Moyes. Hun er en af de forfattere jeg har hørt om, men ikke selv har stiftet bekendtskab med. Jeg har ofte kigget på hendes bøger, men aldrig fået dem købt, og derfor var det mere nysgerrighed end “fanskab”, der fik mig til at møde op til hendes interview. Noget jeg absolut ikke fortryder. Jojo Moyes er denne skønne britiske kvinde, fyldte med humor og godt humør, der stråler ud til tilhørerne. Jeg blev så glad og begejstret af at høre hende fortælle om hendes bøger, at jeg straks besluttede mig for at købe  “One plus One”. Desværre solgte de den kun på dansk, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil foretrække Jojo Moyes’ egne ord, istedet for en oversættelse. Så jeg må sætte den på ønskesedlen!

Inden jeg sluttede min fredag, var jeg forbi Politikken og høre Maren Uthaug. Jeg har hørt Maren et par gange før, så det var ikke en masse nyt der blev præsenteret, men jeg synes Maren er herlig, og så kunne jeg få signeret mit seneste Maren-køb. Hendes nye grafiske novelle “Den Lyse Side.”

IMG_5754

Weekendens signeringer.

Efter en god nats søvn var jeg klar til endnu en dag på BogForum. Allerede en smule mere erfaren, kunne jeg begive mig rundt uden kort og jeg havde formået at optimere min tidsplan en smule.

Lørdagen startede spontant med en kvinde ved navn Emilia Van Hauen. Hun har skrevet bogen “Ladycool” – Om det at udnytte sit køn, på en god og respekteret måde. Hun var kæk og forførende, som et frisk pust fra morgenstunden. Det endte også med at jeg købte et eksemplar, og glæder mig allerede til at blive “Ladycool”! 🙂 Sjovt nok nævnte hun at mænd ofte er mere ladycool end kvinder. Det skal der ihvertfald laves om på! Glæder mig til at fortælle mere om bogen, når den er læst.

Efter Emilia satte jeg retning mod Kate Atkinson, der blev interviewet af min yndlings krimiforfatter Elsebeth Egholm. Kate Atkinson har skrevet en roman om en ung kvinde der bliver genfødt gang på gang og forsøger at rede sin bror, ved at ændre historiens gang under anden verdens krig. Ikke en bog jeg nødvendigvis ville have læst, men efter at have hørt Kate’s tanker bag, så virker den mere spændende og en der skal på min måske liste.

Og så var det Kinsella tid. Dagens første Sophie Kinsella oplevelse var en samtale på den store scene, hvor hun fortalte om sin seneste bog “Shopaholic stiler mod stjernerne”. Der var også mulighed for at man kunne stille spørgsmål, hvilket var super hyggeligt. F.eks. blev hun spurgt til slutningen af denne bog, og om vi kommer til at høre mere til Becky. Hertil svarede Kinsella, at der uden tvivl kom endnu en Shopaholic bog. Sophie Kinsella fortaller ydermere om sit forfatterskab og hvordan det er at bryde i gennem og nu være der, hvor hun ved, at alt hun skriver bliver udgivet. Det må da være en mega fed følelse!

Jeg havde bestemt mig for at få Kinsella til at signere min yndlingsbog “Tweenties Girl”, så jeg brugte en halv times tid på at stå i kø efter hendes intervew. De resulterede desvære i,  at jeg kun nåede slutningen af Søren Ryge og hans snak om havens blomster. Jeg går ikke meget op i have og blomster, men jeg holder meget af at høre på Søren Ryge. Han er et yderst behageligt menneske, og jeg er vild med hans humor.

Efter Søren Ryge, gik Brdr. Price på til en snak om juletraditioner og madvaner. En underholdende samtale om at koge anden inden den steges, og traditionerne for deres fars sorte julesovs. Jeg ville ønske, jeg havde sådan et par mænd i familien, til at kreere den store julemiddag. Ikke at vi ikke får rigtig lækker mad, men deres passion er bare så dragende, at jeg er overbevist om, at spise hos dem er en oplevelse uden lige.

Det passede perfekt at både Søren Ryge og Brdr. Price var på hos Lindhart og Ringhof, for det var også her, at Sophie Kinsella gik på igen, så jeg kunne få min anden Kinsella oplevelse. Og selvom grundessensen af interviewet var det samme som tidligere, kom der alligevel nye sjove ting på banen. Så jeg fortrød ikke at høre hende to gange.

Billede 08-11-14 15.30.53

 Sophie Kinsella

Som rosinen i pølseenden på samme scene var Maren Uthaug. Denne gang akkompagneret af en tysk mand på ukulele – nøgen! Jeg har forsøgt at optage en video, for at vise denne enormt sjove oplevelse. Det kan ikke beskrives – det må ses! (Det skal lige nævnes at han senere skiftede over til både tværfløjte og xylofon.)

Så kunne man tro at min BogForum oplevelse var slut – men heldigvis var det bedste gemt til sidst. Jeg var nemlig blevet inviteret til at møde Sophie Kinsella personligt, sammen med 3 andre bloggere og en håndfuld piger fra forlaget. Vi mødtes i Skybar på Bellasky, hvor vi blev forkælet med champagne og snacks, og fik muligheden for at have en snak med Kinsella om løst og fast. Jeg overvandt heldigvis min generthed og fik snakket en del med hende om alt fra børn og deres evne til at tro på sig selv, til forskellen på at skrive på dansk eller engelsk og brugen af de forskellige sprogs ordforåd. Hvad man ikke altid kan se når man sidder nede blandt publikum og ser en forfatter på scenen, er personen inde bag. Dette fik vi dog et glimt af, da vi snakkede med Kinsella i Skybar. Hun er sød, smilende og venlig. Hun virker oprigtig interesseret i os og vores oplevelse af både hendes værker, men også andre værker. Vi delte læsetips, snakkede hverdags ting og hun var helt nede på jorden og et virkelig behageligt menneske. Præcis som jeg havde forestilt mig hun ville være! At møde et idol som Sophie Kinsella var virkelig stort, og jeg er så taknemmelig for at have fået denne oplevelse. Det er jo ikke hver dag man får muligheden for at møde en, man har beundret siden man var ung. Og da slet ikke i så afslappet og skønne omgivelser.

nenaogkinsella

Foto taget af LOVEBOOKS

IMG_9351

Sophie Kinsella i samtale med to af de andre bloggere. Rikke og Mette. 

Som en ekstra bonus fik vi allesammen en skøn goodiebag fra forlaget (Lindhardt & Ringhof), med skønne hjerter til at forsøde aftenen.

IMG_9414

 En goodiebag fyldt med søde hjerter, stearinlys og en god bog.

Nu er det tirsdag og jeg er udmattet. Selvom det har været en miniferie, har det været med nye oplevelser hele tiden og mit hovede summer. Jeg brugte mandag på at komme tilbage på jorden, i stedet for at flyve rundt med armene overhovedet af bare ekstase. Og for at komme tilbage til om mine forvetninger blev indfriet? Uden tvivl – og jeg vender helt sikkert tilbage næste år!

Mit møde med Maren Uthaug

IMG_5340

I aftes havde jeg fornøjelsen af at lytte til Maren Uthaug i to timer, til et arrangement på Horsens bibliotek. En arrangement som havde samlet en flok spændte mænd og kvinder, til en aften i Marens tegn. Jeg var selv meget spændt på at møde kvinden, bag min elskede bog og en af mine første rigtige forfattersigneringer, så det var helt klart en aften, jeg havde set frem til længe.

Da vi ankom, var der en kop kaffe eller te og et stykke chokolade, og snakken gik lystigt blandt de fremmødte om alt mellem himmel og jord. Der var også enkelte, der havde taget deres strikketøj med. Stemningen var god og forventningsfuld.

Og så kom Maren… En kvinde i blåt, med et stort smil og meget gestikulerende personlighed. Mit første indtryk var sjov, sød og venlig; Kæk, glad og åben. Hun startede med at fortælle om sin blog og sine tegninger. Om den lørdag hvor Allan, hendes mand, annoncerede at han tog på skiferie, og den efterfølgende lørdag hvor hun bestemte sig for at tegne sin frustrationer ud på bloggen. En ide der bragte mange tusinde besøgende med sig, og pludselig skabte en ivrig strøm af glade. begejstrede og underholdte læsere på Marens blog.

Inden da skulle vi også have historien, om den kjole som Maren havde på, den dag manden smed bomben om skiferien. En kjole fra hendes gudmor, en excentrisk og fascinerende dame. Og ligepræcis det med at væve historierne ind i hinanden og få talen til at flyde grænseløs ud over forsamlingen, var Marens store styrke til hendes foredrag. Det blev spændende, og det blev spontant. Ja, sådan føltes det i hvertflad, selvom jeg godt ved, at Maren havde sine cue cards at holde sig til og en rødtråd. Men det virkede ikke indstuderet og firkantet, men istedet let og menneskeligt. Man kunne føle Maren, som hun stod foran os i projektorerens skarpe lys, og gladeligt fortalte sin historie. Nåh ja, og så den der kjole.. det var den Allan endte med at blive fotograferet i, og måtte lide den ubarmhjertelige skæbne at ende på bloggen i fuld dagslys. For der er jo kun 500 mennesker der ser det, havde Maren sagt den gang. Det ændrede sig dog hurtigt. Om det var hans lange ben der gjorde udslaget ved jeg ikke – men jeg føler, han selv var lidt uden om det. 🙂

Maren fortsatte sin historie hen over hendes roman “Og sådan blev det”. En ikke selvbiografisk historie, der følger Risten fra Nordnorge til Sønderjylland. Fra barn til voksen. En bog som jeg har anmeldt her, og en bog jeg klart vil anbefale, da jeg synes den ucensurerede måde Maren går til verden på, er fascinerende og rigtig god underholdning. Og selvom Maren selv er opvokset i Nordnorge, med en samisk far og er flyttet til Sønderjylland, hvor der boede vietnameser i perioder, så er det ikke en selvbiografi. Som Maren selv siger, så byttede hun f.eks. om på at hendes mor var dansker, men i historien er Risten mor samer og omvendt med faren. Netop for ikke at skrive deres historie, men at kunne holde sig til den fiktive verden, hun havde skabt omkring Risten og hendes forældre Rihtta og Knut. Men der er ingen forfattere, der skriver 100% uden at bruge de ting de kender til og evt. har oplevet. Så Marens egen viden, både teoretisk og det følelsesmæssige, har givet historien det ekstra kick, der gør den skøn.

Til slut i foredraget blev der mulighed for at stille spørgsmål til Maren, og her kom vi blandt andet ind på, at hun til årets bogmesse i bellacentret i november, tegner live akkompagneret af en nøgen mand, der spiller banjo. Præcis hvordan dette kom i hus, blev også afsløret til hendes foredrag. En aften med drinks og et kort hukommelsestab, kommer til at ende i vores fornøjelse som tilskuer. Det bliver virkelig en oplevelse, jeg ikke vil gå glip af.

Et spørgsmål, afledt af spørgsmålet om den ikke-selvbiografiske roman, var om Marens tegninger er selvbiografiske. Og der fik vi afvide, at dét er dem på bloggen, men at dem man læser i politikken ikke nødvendigvis er. “Der sker ikke så meget spændende i mit liv, at jeg kan komme med nye store ting hver dag”, var en af Marens kommentar. Desuden fortalte hun også, at hendes børn har et valg om at komme på bloggen og i striberne. Hun ber’ altid om deres godkendelse først. Allan mistede den ret, da han kom på bloggen iført kjole. 🙂

Et andet spændende spørgsmål drejede sig om “tegne-blokering”. Om Maren nogensinde oplevede det? Dertil svarede hun nej, men at det kan være hårdt at være på forkant hele tiden, når man skal skrive en stribe til hver dag. Det er ligesom at smørre madpakker. Det fortsætter jo i en uendelighed. Der er altid endnu en dag – aldrig en ende.

Et spørgsmål jeg selv sad med, men som en anden kom mig i forkøbet, var selvfølgelig om der var en ny roman på vej. Og der til kan jeg afsløre, at alle os der elsker Marens første bog, kommer til at vente i spænding, for det er der. Hvad den handler om og hvornår den er færdig fik vi ikke afvide, men jeg er ikke i tvivl om, at det er ventetiden værd.

Det var en stor fornøjelse at møde Maren og høre om hendes historier. En forfatter sætter sit personlige præg, på alt hvad han eller hun skriver, og når man har mødt dem, kan man endnu bedre ane snerten af dem i deres historier. Nogle mere end andre. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er Maren, den person jeg har mødt, der står bag de striber jeg holder så meget af. Hele hendes person skinner tydeligt igennem i striberne, og det er lige præcis det, der gør dem så unikke. Som Maren selv sagde, så havde folk være overrasket over at hun kunne skrive en roman, når hun nu var tegner. Men at sandheden egentlig er den anden vej rundt. Jeg ser det nu som en uadskillelig kombination. For stegerne er ikke de samme uden teksten, men teksten bakkes perfekt op af stregerne. Det er både litteratur og humor på topplan. En sand fornøjelse!

Kender du ikke Maren, så klik dig forbi hendes blog. Det er klart besøget værd.

Billede 09-10-14 07.59.49

Købte Marens første Grafic Novel og fik den selvfølgelig signeret! -) 

Billede 09-10-14 07.58.25

Billede 09-10-14 07.57.36

Min ‘Maren samling’