Ellers går det godt – Maren Uthaug (Anmeldelse)

Billede 09-10-14 07.59.49

Der var en gang en kvinde, fyldt med selvironi og “comic”-kompetencer. En kvinde der på sin blog havde mange mange følgere, og som fik drømmen om at udgive sine tegninger i en samlet grafisk novelle. Selvom hun havde energi og tiltro til at projektet ville lykkes, mødte hun desværre ikke andet end nej hos forlagene. Heldigvis var hun kæreste med den overskudsramte mand, der gav hende en hånd, og sammen lavede de en selvudgivelse af “Ellers går det godt.”

Denne kvinde er Maren Uthaug, og der er ingen tvivl om at de førnævnte forlag var en smule irriteret over deres egne beslutninger, da de så hvor stor en succes Maren fik. Men heldigvis for alle os andre, at afslagene ikke stoppede udgivelsen, for “Ellers går det godt” er uden tvivl en af de mest festlige, ærlige, sjove, skønne, skraldgrinende oplevelser jeg har haft længe. Den består af en samling tegninger, der fortæller om Marens forhold til kæresten Allan, deres tre børn og et forløb fra Marens barndom til voksenlivet. Det er et samsurum af uovertruffen humor i hverdagsformat. Små tegninger, simple tændstiksfigur, der er fyldt med liv og energi, og der trods deres simplificering bevæger sig henover det hvide papir.

Jeg har før rost Maren for hendes ærlighed, og netop denne evne gør også denne bog en oplevelse af en helt speciel kaliber. Specielt den første historie, om kærestens skitur rammer mig dybt i humororganet, og kan i og for sig læses igen og igen og stadig give glæde og grin. Specielt slutningen hvor Allen udstilles i smuk kjole på bloggen. Se billede her!

Læs hele historien om Allan’s skiferie og Marens uge her.

Marens styrke er hendes timing og hendes umiddelbare kendskab til hvordan man gør det lige sådan, at det er sjovt og nogle gange sort, men lige til stregen. Hendes værker er tilgængelige fordi hun kan simplificere et godt grin og et stort smil.

Jeg er uden tvivl en stor stor Maren Uthaug fan. Og mit eksemplar med en lille signatur gør kun læseoplevelsen bedre.  🙂

Billede 09-10-14 07.58.25

 

Missede du Maren Uthaug på BogForum? Så kan du læse og se om oplevelsen i mit indlæg om BogForum. Jeg har ydermere fået lov til at interview Maren – se interviewet her.

Info:

Original title: Ellers går det godt

Forfatter: Maren Uthaug

Forlag: Selvudgivelse

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

 

 

Reklamer

Maren Uthaug – Forfatterinterview

Billede 07-11-14 16.59.41

Maren Uthaug interviews af Erik Barfoed.

Jeg har i løbet af efteråret haft fornøjelsen af at møde Maren Uthaug flere gange – og jeg bliver hver gang bekræftet i, hvor inspirerende en forfatter og tegner hun er. Jeg holder utrolig meget af hendes skarpe humor, der besidder en kant og personlighed, der gør den helt unik. På bogmessen erhvervede jeg mig endnu et Maren Uthaug eksemplar “Den lyse side”. En grafisk novelle jeg GLÆDER mig til at bruge tid på! Så nu består min “Maren Uthaug samling” af romanen “Og sådan blev det“, samt de to grafiske noveller “Ellers går det godt” og “Den lyse side”. Den lyse side vil jeg anmelde inden for kort tid, men kan allerde nu afsløre, at den indeholder humor til den store guldmedalje!

Billede 13-11-14 18.50.10

I forbindelse med udgivelsen af “Den Lyse Side”, har jeg fået lov til at stille Maren et par spørgsmål, for at få lidt mere indsigt i hvem det er, der gemmer sig bag de så populære tegninger og ord. Ydermere vil jeg henvise til mit indlæg om BogForum, hvor der ligger en video af Maren Uthaug, der livetegner på bogforum, samt mit indlæg efter mødet med Maren på Horsens bibliotek i oktober.

Til november udkommer din grafiske novelle “Den lyse side”. Hvad kan læseren forvente sig?

Simple streger, der handler om livet. Nogle gange er det godt. Andre gange ikke så godt. Den Lyse Side er tristere end jeg plejer at være i mine striber. 

Nu er det din trejde udgivelse, bliver det nemmere ikke at være selvkritisk, eller er du lige så nervøs, som da du selv udgav første gang?

Det er fuldt ud lige så rædsomt som de andre gange. Havde den for eksempel med i tasken for at give den til en ven forleden – men kom hjem med igen. Kunne ikke få mig selv til at give ham den. Fik akut angst for at den var pinlig dårlig. 

Hvilken en af dine bøger har været den mest fornøjelig at skrive/tegne? Hvorfor?

Hm. Alle. Og ingen. Det er jo en både fantastisk proces at lave en bog – og en rædsom proces. Tror ikke man kommer udenom de forskellige faser, uanset hvor dygtig man er. 

Du nævnte i go’ morgen danmark, at du altid nyder at tegne dine striber, men er du altid fyldt med ideer eller blinker din markør også ind i mellem provokerende på den blanke skærm?

Hvis jeg ikke kan finde på noget, så bruger jeg jo tiden på at finde på noget og ikke på at sidde og kigge på den blanke side. Så det føles altid som om jeg har ideer. Men det er da ikke sådan, at jeg sætter mig til skrivebordet og så vælter det ud. Det er et arbejde som alt andet. 

Nu hvor du ikke er i reklamebranchen mere, men kan leve af din striber og bøger, føler du så, at din drøm er gået i opfyldelse? 

Ja. Jeg har verdens bedste job. 

Har du en favorit blandt dine striber?

Den med ensomhed og polyestertrøjen. 

Har du nogensinde fortrudt en stribe, der er røget i avisen eller på bloggen? 

Hm, nogle dage alle striber, jeg nogensinde har lavet.

5 hurtige om Maren:

Yndlings bog? 

Hvis dette er et menneske, Primo Levi. 

Yndlings forfatter?

Åh, tror jeg har 1000. 

Yndlings sted at læse?

Jeg læser hvor som helst – også gående. 

Yndslings sted at skrive?

Mit kontor på Nørrebro. 

Yndlings blog/blogger?

amarorama.dk

Et bonus spørgsmål:

Hvis du skulle genfødes, ala David Safir’s roman ‘Dårlig Karma’ – hvor man genfødes afhængig af ens handlinger i livet, hvilket dyr vil du så vurderer du vil bliver genfødt som?

Åh, det er et alt for svært spørgsmål, tror ikke jeg er i stand til at have den slags selvindsigt. Men jeg gad godt være en hvid hunulv næste gang. 

Mit møde med Maren Uthaug

IMG_5340

I aftes havde jeg fornøjelsen af at lytte til Maren Uthaug i to timer, til et arrangement på Horsens bibliotek. En arrangement som havde samlet en flok spændte mænd og kvinder, til en aften i Marens tegn. Jeg var selv meget spændt på at møde kvinden, bag min elskede bog og en af mine første rigtige forfattersigneringer, så det var helt klart en aften, jeg havde set frem til længe.

Da vi ankom, var der en kop kaffe eller te og et stykke chokolade, og snakken gik lystigt blandt de fremmødte om alt mellem himmel og jord. Der var også enkelte, der havde taget deres strikketøj med. Stemningen var god og forventningsfuld.

Og så kom Maren… En kvinde i blåt, med et stort smil og meget gestikulerende personlighed. Mit første indtryk var sjov, sød og venlig; Kæk, glad og åben. Hun startede med at fortælle om sin blog og sine tegninger. Om den lørdag hvor Allan, hendes mand, annoncerede at han tog på skiferie, og den efterfølgende lørdag hvor hun bestemte sig for at tegne sin frustrationer ud på bloggen. En ide der bragte mange tusinde besøgende med sig, og pludselig skabte en ivrig strøm af glade. begejstrede og underholdte læsere på Marens blog.

Inden da skulle vi også have historien, om den kjole som Maren havde på, den dag manden smed bomben om skiferien. En kjole fra hendes gudmor, en excentrisk og fascinerende dame. Og ligepræcis det med at væve historierne ind i hinanden og få talen til at flyde grænseløs ud over forsamlingen, var Marens store styrke til hendes foredrag. Det blev spændende, og det blev spontant. Ja, sådan føltes det i hvertflad, selvom jeg godt ved, at Maren havde sine cue cards at holde sig til og en rødtråd. Men det virkede ikke indstuderet og firkantet, men istedet let og menneskeligt. Man kunne føle Maren, som hun stod foran os i projektorerens skarpe lys, og gladeligt fortalte sin historie. Nåh ja, og så den der kjole.. det var den Allan endte med at blive fotograferet i, og måtte lide den ubarmhjertelige skæbne at ende på bloggen i fuld dagslys. For der er jo kun 500 mennesker der ser det, havde Maren sagt den gang. Det ændrede sig dog hurtigt. Om det var hans lange ben der gjorde udslaget ved jeg ikke – men jeg føler, han selv var lidt uden om det. 🙂

Maren fortsatte sin historie hen over hendes roman “Og sådan blev det”. En ikke selvbiografisk historie, der følger Risten fra Nordnorge til Sønderjylland. Fra barn til voksen. En bog som jeg har anmeldt her, og en bog jeg klart vil anbefale, da jeg synes den ucensurerede måde Maren går til verden på, er fascinerende og rigtig god underholdning. Og selvom Maren selv er opvokset i Nordnorge, med en samisk far og er flyttet til Sønderjylland, hvor der boede vietnameser i perioder, så er det ikke en selvbiografi. Som Maren selv siger, så byttede hun f.eks. om på at hendes mor var dansker, men i historien er Risten mor samer og omvendt med faren. Netop for ikke at skrive deres historie, men at kunne holde sig til den fiktive verden, hun havde skabt omkring Risten og hendes forældre Rihtta og Knut. Men der er ingen forfattere, der skriver 100% uden at bruge de ting de kender til og evt. har oplevet. Så Marens egen viden, både teoretisk og det følelsesmæssige, har givet historien det ekstra kick, der gør den skøn.

Til slut i foredraget blev der mulighed for at stille spørgsmål til Maren, og her kom vi blandt andet ind på, at hun til årets bogmesse i bellacentret i november, tegner live akkompagneret af en nøgen mand, der spiller banjo. Præcis hvordan dette kom i hus, blev også afsløret til hendes foredrag. En aften med drinks og et kort hukommelsestab, kommer til at ende i vores fornøjelse som tilskuer. Det bliver virkelig en oplevelse, jeg ikke vil gå glip af.

Et spørgsmål, afledt af spørgsmålet om den ikke-selvbiografiske roman, var om Marens tegninger er selvbiografiske. Og der fik vi afvide, at dét er dem på bloggen, men at dem man læser i politikken ikke nødvendigvis er. “Der sker ikke så meget spændende i mit liv, at jeg kan komme med nye store ting hver dag”, var en af Marens kommentar. Desuden fortalte hun også, at hendes børn har et valg om at komme på bloggen og i striberne. Hun ber’ altid om deres godkendelse først. Allan mistede den ret, da han kom på bloggen iført kjole. 🙂

Et andet spændende spørgsmål drejede sig om “tegne-blokering”. Om Maren nogensinde oplevede det? Dertil svarede hun nej, men at det kan være hårdt at være på forkant hele tiden, når man skal skrive en stribe til hver dag. Det er ligesom at smørre madpakker. Det fortsætter jo i en uendelighed. Der er altid endnu en dag – aldrig en ende.

Et spørgsmål jeg selv sad med, men som en anden kom mig i forkøbet, var selvfølgelig om der var en ny roman på vej. Og der til kan jeg afsløre, at alle os der elsker Marens første bog, kommer til at vente i spænding, for det er der. Hvad den handler om og hvornår den er færdig fik vi ikke afvide, men jeg er ikke i tvivl om, at det er ventetiden værd.

Det var en stor fornøjelse at møde Maren og høre om hendes historier. En forfatter sætter sit personlige præg, på alt hvad han eller hun skriver, og når man har mødt dem, kan man endnu bedre ane snerten af dem i deres historier. Nogle mere end andre. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er Maren, den person jeg har mødt, der står bag de striber jeg holder så meget af. Hele hendes person skinner tydeligt igennem i striberne, og det er lige præcis det, der gør dem så unikke. Som Maren selv sagde, så havde folk være overrasket over at hun kunne skrive en roman, når hun nu var tegner. Men at sandheden egentlig er den anden vej rundt. Jeg ser det nu som en uadskillelig kombination. For stegerne er ikke de samme uden teksten, men teksten bakkes perfekt op af stregerne. Det er både litteratur og humor på topplan. En sand fornøjelse!

Kender du ikke Maren, så klik dig forbi hendes blog. Det er klart besøget værd.

Billede 09-10-14 07.59.49

Købte Marens første Grafic Novel og fik den selvfølgelig signeret! -) 

Billede 09-10-14 07.58.25

Billede 09-10-14 07.57.36

Min ‘Maren samling’