Liebster Award

IMG_1673

I starten af september blev jeg nomineret af Amalie til Liebster Award. Liebster Award’en giver en skøn mulighed for at lære nyt om de dejlige mennesker, der sidder bag ved skærmen.

Reglerne for Liebster Award er: 

  • Du skal takke den blog, som nominerede dig.
  • Du skal vise Liebster Award loget på bloggen/ i indlægget. Loget kan du se herefter reglerne.
  • Du skal besvare de 11 spørgsmål, som den blogger der nominerede, skriver i sit indlæg.
  • Du skal skrive 11 facts om dig selv.
  • Du skal nominere 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere).
  • Du skal lave dine egne 11 spørgsmål, til dem du har nomineret.

liebster2.png

Amalies 11 spørgsmål til mig er:

1. Hvorfor startede du din bogblog?

Jeg startede min blog for 3 år siden, da jeg netop var vendt tilbage fra barsel med den store. Jeg ville egentlig lave en blog om vores liv, lave små tests af babyprodukter, madplaner osv. men jeg blev hurtigt mere og mere interesseret i at følge bogblogs, end at skrive mine egne indlæg. Jeg har altid læst vildt meget, så det var en helt naturlig udvikling, at jeg begyndte at anmelde mine læseoplevelser. Nu er det en god blanding af bogblog og livsstilsblog, hvilket er perfekt for mig.

2. Tager du selv billeder til din blog?

For det meste ja! Det er kun hvis jeg ikke har bogen fysisk, eller jeg ikke har tiden til det, at billedet bliver fra forlaget. Jeg elsker skønne bogbilleder, men har desværre ikke selv den samme kreativitet som andre bogbloggere. Så jeg gør, hvad jeg kan med min iphone og en god filterapp.

3. Hvad har været det mest spændende boglige arrangement du har været til?

Da jeg mødte Sophie Kinsella til bogforum for 2 år siden. Jeg var inviteret af Lovebooks, og det var virkelig en stor oplevelse.

4. Hvilken forfatter, død eller levende, kunne du godt tænke dig at møde? Begrund dit svar.

Uden tvivl Jane Austen. Hendes ubeskrivelig evne til at skabe fantastisk litteratur og fange opmærksomhed hos læseren så mange år efter er prisværdigt. Jeg ville ønske, jeg kunne møde kvinden bag ordene og de enormt mange følelser, som bøgerne har bragt med sig i min læsning.

5. Yndlings: Bøger, serier og film.

At vælge en yndlingsbog, er som at vælge en af mine børn frem for de andre to. 🙂 Der står så mange fantastiske læseoplevelser på reolen. Men med forrige spørgsmål i betragtning, så vil det være Emma af Jane Austen.

Jeg har netop lige genset Gilmore Girls på netflix, og det er uden tvivl en af mine yndlingsserier. Skarp forfulgt af Game of Thrones.

P.S I love you rammer lige dybt hver gang.

6. Hvilket dyr er dit yndlings dyr?

Hund!

7. Samler du på noget? hvis ja, hvad?

Bøger! Men pladsen tillader det desværre ikke lige pt.

8. Hvad har du af hobbyer udover læsning?

Jeg spiler volleyball. Jeg spillede meget før vi fik børn, men stoppede pga. tiden. Nu er jeg lige gået i gang igen, og jeg har virkelig savnet det. Udover det underviser jeg i Bodyflow.

9. Hvor foretrækker du at læse?

I stuen, i læsestolen, gerne omgivet af hele familien. Det generer mig slet ikke – tværtimod!

10. Hvilken bog startede din læselyst?

Når jeg tænker tilbage, må Troldepus være en af mine første rigtige læseoplevelser. Men det som for alvor satte gang i min læsning var Det lille hus på prærien. Tror jeg har læst den serie en 3-4 gange igennem.

11. Hvor køber du helst dine bøger?

Til Fantasy Festival i Esbjerg.

De 11 Facts om mig:

Hvis man følger min blog reglmæssigt, så har jeg allerede afsløret en del i mine indlæg ‘Ting du måske ikke vidste om mig’. Men her kommer 11 nye ting:

1.  Det tog os 4 år at få Alexander og en masse besøg på en fertilitetsklinik. Tvillingerne er ligeså lavet med hjælp. Den oplevelse har påvirket mig og min mand rigtig meget, og vil jeg gerne dele min historie med jer en dag. Den er bare ikke altid så nem at få skrevet ned.

2. Min mand var min 3 store kærlighed.

3. Jeg har et eller andet med at tjekke låste døre. Jeg trykket altid mindst to gang på bil-låsen og går gerne tilbage til hoveddøren et par gange for at tjekke.

4. Jeg elsker Ben & Jerrys is med peanutbutter.

5. Mine fødder er blevet større efter mine graviditeter. :-/

6. Jeg hører altid lydbøger, når jeg kører på arbejde. Lige pt. er det en historisk gennemgang af 1900 tallet.

7. Jeg er elendig til at holde blomster.

8. Inden vi flyttede til Horsens, købte jeg en dyr ny cykel. Den har jeg ikke brugt siden.

9. Jeg elsker tøjvask – det giver mig en ro at se vasketøjskurven tom.

10. Jeg shopper gerne på nettet, men meget sjældent tøj og sko til mig selv. Det passer bare aldrig!

11.  Jeg kan godt føle, at alle andre på min alder er voksne, men ikke mig. Jeg er stadig et barn, der forsøger at lege voksen.

Dem jeg gerne vil nominere:

Med fare for at nævne nogen der allerede er nomineret, vil jeg gerne nominere følgende:

Amanda fra Frk. Litteratur: http://frklitteratur.dk/

Anne og Marie fra De unges ord: http://www.deungesord.dk/anmeldelser/

Anne, Sidse og Helle fra Triaden: http://triaden.dk/

Bjørg fra Pipalukbooks: https://pipalukbooks.wordpress.com/

Eva fra Eva Lucia – Reviews of lyrics, poetry & literature:

Mine 11 spørgsmål:

1. Hvilket indlæg på din blog var det sværeste at skrive?
2. Planlægger du dine indlæg langt ud i fremtiden, eller er det ofte spontant?
3. Hvilken læseoplevelse var den bedste i 2016 indtil videre?
4. Hvis du kunne møde en blogger – hvilken som helst (dansk eller udenlansk), hvem skulle det så være?
5. Hvilken boglig filmatisering er din yndlings?
6. Hvis du var en karakter fra bøgerne, hvem ville du så være og hvorfor?
7. Hvilken farve cover på en bog synes du er pænest?
8. Læser du bedst i sol eller regn?
9. Hvad vil du helst spise som snack, når du læser?
10. Hvor mange bøger har du købt i år, og hvilken en er du mest glad for?
11. Hvis du skulle skrive en bog, hvad skulle hovedpersonerne så hedde?

Advertisements

3 thoughts on “Liebster Award

  1. Har først set dine svar nu, men hvor er jeg glad for at du ville lege med 🙂 er så hyggeligt at lære hinanden lidt at kende på denne måde 🙂 og jeg har det på præcis samme måde som dig, i forhold til at tjekke ting, og især om døren er låst 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s