Stalker af Michella Rasmussen (Anmeldelse)

Stalker – 4 ud af 5 stjerner (anmeldereksemplar fra forlaget).

Jeg ved ikke hvem han er.

Eller hvorfor han har valgt mig. Men når jeg hører gulvet knirke

eller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod,

og jeg glemmer at trække vejret.

Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning.

Men jeg ved at han altid er i nærheden. 

Midt i 2.g får Julie et romantisk brev fra en hemmelig beundre. Pigerne i klassen bliver ellevilde og lægger straks planer for at føre dem sammen. Men brevene tager en uhyggelig drejning, og det går hurtigt op for Julie at beundreren ikke bare er betaget, han er besat. Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende…

Når man går i 2.g, er man allerede rede godt i gang med at klarlægge den identitet, som grundlæggende består af mere end drenge og fester. Det er et behov, der opstår på baggrund af den rejse, man tager fra barn til voksen, og som er så dybt afhængig af både fortid, nutid og fremtid.

For Julies vedkommene betyder fortiden enormt meget. En fortid der bestod af ridning og et tæt familiesammenhold. Men pludselig er hun langt væk fra stalden, og hendes lillesøster indtager pladsen mellem mor og far, mens Julie føler sig skubbet længere og længere ud i periferien. Og det er her vi starter ungdomsromanen ‘Stalker’. Vi bliver introduceret til Julies univers, med Julie selv som fortæller. Sideløbende får vi indblik i en ukendt persons hverdag, hvor tankerne kredser om Julie, som jorden kredser om solen. Det bliver til en dybt afhængighed og en beslutning om, at Julie er fremtiden og måden at overleve hverdagens forfærdelige konsekvenser. Hver andet kapitel er Julie, og hvert andet hendes Stalker.

Denne måde at opbygge romanen på giver en spændende dynamik, hvor man allerde fra første side, begynder at forestille sig denne person, der følger Julies mindste bevægelse. Hvem er det?

Michella Rasmussen skriver en nem og letlæselig spændingsfyldt ungdomsroman, der snyder mit detektiv-jeg helt ind til sidste afsløring. For tingene er slet ikke, som de ser ud, og flere gange fandt jeg mig selv vaklende mellem de mange hints som gives, men som forvirrer mere, end de gør gavn. Helt perfekt!

Et super udspil som både leverer gys, spænding og action, samtidig med at der også bruges tid på familie og ungdoms gnidninger, der garanteret kan opstå i mange familier – selvfølgelig i forskellige grader og støbninger. Jeg kunne dog godt have ønsket en lidt længere historie, hvor der blev brugt energi på at gå mere i dybden med situationen. Jeg synes nemlig, at plottet er stærkt nok til at bære den uhyggelige og creepy følelse en stalker skal levere, og det kunne have været enormt spændende, hvis dette element var brugt til at drage mig som læser endnu dybere ind i kuldegysningerne og de klamme tanker om folk bag ruden. Og med det, vil de situationer der opstår en smule urealistiske, måske bære præg af mere seriøst uhygge og livagtige realisme.

Er du til uhygge og en mulighed for at gætte med på hvem der følger efter Julie, så er Stalker helt sikkert en god mulighed for spænding og action i sommerferien.

Tak til forlaget for læseoplevelsen.

Info:

Original title: Stalker

Forfatter: Michella Rasmussen

Forlag: Tellerup

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for forlaget.

 

Advertisements

2 thoughts on “Stalker af Michella Rasmussen (Anmeldelse)

  1. Pingback: Læst bøger i juni 2016 | nenaskov

  2. Pingback: Stalker | Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s