Nye udgivelser hos Tellerup


I dag udgiver Forlaget Tellerup en håndfuld nye ungdomsromaner, som jeg vil anmelde på bloggen i løbet af de næste par dage.

Under overfladen af Jennifer Echols – En historie om Zoey der er involveret i en slem ulykke, og bagefter ikke kan finde hoved og hale i hvad der er sket. Den hun troede var hendes kæreste, er utilgængelig, mens ham der plejer at hade hende, pludselig opfører sig som hendes kæreste. Følg Zoeys kamp om sandheden. Du kan læse to andre anmeldelser af Jennifer Echols på bloggen under fanen ‘boganmeldelser‘.

Stalker af Michella Rasmussen – En mystisk person begynder at sende romantiske breve til Julie. Men brevene bliver mere og mere creepy, og pludselig sker der uhyggelige ting omkring Julie. Hvem forfølger hende? Og hvad gør man, når man føler sig overvåget konstant? Stalker giver myrekryb på fede måde.

Er du okay, Marie af Anika Eibe – Det er ikke sjovt at gå i skole, når maven konstant kramper, og man må høre på de andres dumme og onde kommentar. Men Marie har fundet sit ståsted midt i hendes eget kaos – et ståsted der dog pludselig rives væk fra hende, og pludselig skal hun lytte til sin mavefornemmelse i stedet for at følge med strømmen. Det er dog ikke altid nemt, når ens største ønske pludselig bliver opfyldt. En historie, der meget sandfærdigt fortæller om det at være ung og udenfor.

Alle tre bøger har hver deres helt specielle og fede kant, der giver en fed læseoplevelse. Så følg med – især hvis du mangler inspiration til din næste bog.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s