Calendar Girl: Januar, februar, marts af Audrey Carlan (anmeldelse)

IMG_1877

Januar, februar, marts – 3 ud af 5 stjerner 

Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme – men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts.

I JANUAR flytter Mia ind hos sin første klient, den charmerende manuskriptforfatter Wes Channing, som har brug for en date til en række events i Hollywood. I FEBRUAR er hun muse for den berømte franske kunstner Alec Dubois og skal stå model for en række malerier til en stor udstilling i Seattle. Og i MARTS hyrer den rige, italienske restauratør Tony Fasano Mia som ledsager til en familiemiddag i Chicago.

Mias job som escortpige sætter rammerne for historien, og jeg synes, det er en ganske fornøjelig ide med at sammensætte historien af 12 måneder, 12 mænd og 12 bøger. Jeg synes, det er hyggeligt at læse denne slags historier, men jeg kan også hurtigt køre død i lange sex-scener og overfladiske historier. Her adskiller Calendar Girl sig med både humor og overraskelser. Og Audrey Carlan har valgt, at ikke alle escort jobs, skal handle om sex.

Når det så er sagt, så er jeg en smule irriteret på den måde, at forfatterne indenfor denne genre træffer valget om, at disse kvinder ALTID og HELETIDEN opnår fuldendte orgasmer, med perfekte fyre, i fantastiske omgivelser. Og ja ja, jeg ved godt, at tykke Lone nede fra den lokale typiske ikke vil komme i besiddelse af escort jobbet, men alligevel kunne jeg godt tænke mig, at gennemsnitspigen også fik lov til at få hovedrollen – ikke bare af udseende men også af seksuelle oplevelser.

Calendar Girl er uden tvivl en rigtig husmor-roman. Og med den betegnelse stereotyper jeg grusomt, selvom det normalt ikke huer mig. Men denne roman er jo bare fyldt med de klassiske genretræk – lækre mænd og masser af sex – der tilføjes en feelgood historie, som adskiller den fra sengekants romaner.

Og det er slet ikke skidt litteratur – tværtimod er det letlæseligt og underholdende. En facon der er tilgængeligt for både dem der normalt læser meget ,og dem der ikke gør. En perfekt sommerferieroman.

Calendar Girl udgives løbende og næste bog udkommet her i juni. Jeg skal helt sikkert læse med, for man er jo nysgerrig efter de mænd, som Mia stadig har i vente! 🙂

Info:

Original title: The Calendar Girl vol. 1

Forfatter: Audrey Carlan

Forlag: Lovebooks (Lindhardt og Ringhof)

Læst på: Dansk

Stjerner: 3/5

Købt på Saxo

Reklamer

2 thoughts on “Calendar Girl: Januar, februar, marts af Audrey Carlan (anmeldelse)

  1. Åh hvor er jeg bare enig! Det er lige til at få det dårligt over, så perfekt sex de altid har i alle bøger. Det er helt utroligt altså. Hvad med det, der bare er “almindelig godt”? Det er altid himmelsk! /rant over 😉

  2. Pingback: Læst bøger i juni 2016 | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s