Mellem linjerne af Jennifer Echols (Anmeldelse)

2249

Mellem linjerne – 3 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup).

Erin er lige startet på universitetet hvor hun forfølger sin drøm om at blive forfatter. Drømmen har dog allerede haft sin pris, for da hun nægtede at videreføre familiens hestefarm, blev hun gjort arveløs.

Erin må nu klare sig uden en krone på lommen, og endnu værre går det da hun skriver en romance baseret på Hunter, en fyr hjemmefra, og han begynder på hendes skrivehold netop som de skal til at diskutere hendes historie.

For Hunter har stjålet langt mere end Erins hjerte. Han er også den nye arving til den farm og forme, der egentlig var hendes.

Erin har tusind gode grunde til at hade ham, men det er svært at føle sig frastødt når man egentlig føler sig tiltrukket.

Vores hovedpersoner mødes i et brag, da Hunter træder ind af døren til Erins skrivehold. Et hold på universitetet som hun ellers havde set som den store mulighed for at nå forfatterdrømmen. Men hvad vil folk ikke tænke – nu hendes romanceskriveri er baseret på en virkelig person? En person som hun ovenikøbet slet ikke er på talefod med.

Erin kæmper for at klare sig i New York og jonglerer arbejde, studie og venner. Hun er den klassiske hovedperson, der vises som en brav, ihærdig, smuk og skarp ung pige, og jeg får lidt følelsen af de klassiske forvandlingseventyr, hvor et hårelastik blot skal lade håret falde, og så står der en gudesmuk skabning. Og selvom Erin ikke betragter sit ydre som smukt, så er hun det jo på sin passion og sit slid. For hun kæmper, for det hun tror på. Også selvom denne tro måske skifter undervejs.

Hunter vil jeg også sige er meget klassisk. Han er mystisk, men alligevel også tilgængelig og fyldt med humor og varme overfor hans venner. Pigerne er vilde med ham. Sjovt nok blev han konstant til Austen Butler i mit hovede. Ikke fordi han er den lækreste i mit univers – er nok til de lidt ældre 😉 – men beskrivelserne passede bare perfekt. Jeg kunne se hans skælmske blik for mig flere gange. Austen Butler har blandt andet været med i The Carrie Diaries og The Shannara Chronicles.

Austin_Butler

Universet er umiddelbart også meget klassisk for ungdomsbøger. Et setup på en skole, dog her med en hestefarm i baggrunden.

‘Mellem linjerne’ er mit andet møde med Jennifer Echols. I februar læste og anmeldte jeg ‘Over stregen‘ og jeg må indrømme, at ‘Mellem linjerne’ ikke helt lever op til min første oplevelse med Jennifer Echols.

‘Mellem linjerne’ fortsætter i samme stil som ‘Over stregen’. En simpel ungdomsroman bygget på kærlighed og venskab. Alligevel er der forskel på simpelheden… Og her synes jeg desværre, at ‘Mellem linjerne’ er en smule for simpel. Selve historien minder mig egentlig mest om en Danielle Steel for unge – og ikke noget ondt ord mod denne genre – jeg havde nok bare forventet mere kant udfra tidligere oplevelse med forfatteren.

HIstorien er dog stadig sød. Og både Erin og Hunter spiller jo de roller, som er sat. Vi kan godt forudsige mange af de drejninger teksten tager, og vi er ikke i tvivl om, at deres kærlighed eller mangel på samme, bliver sat i centrum hele vejen igennem.

Sprogligt holder Jennifer Echols sig på samme gode niveau og teksten er både flydende og behagelig at læse.

Jeg vil anbefale denne bog, til dem der elsker de søde kærligheds historier uden de store armbevægelser, med ungdommen som rammerne omkring.

Tak til forlaget for denne læseoplevelse.

 

Info:

Original title: Love Story

Forfatter: Jennifer Echols

Forlag: Forlaget Tellerup

Læst på: Dansk

Stjerner: 3/5

Anmeldt for Tellerup

Reklamer

One thought on “Mellem linjerne af Jennifer Echols (Anmeldelse)

  1. Pingback: Under overfladen af Jennifer Echols (Anmeldelse) | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s