Mandage – om afmagt og den travle morgen med børn og alt det andet.

De er jo søde – det meste af tiden! 🙂

Jeg vil egentlig ikke byrde jer med mine små-problemer, men synes nu alligevel at sådan en morgen måske bedre kan slippe taget i mig, hvis jeg lige får luft. Måske der er flere derude, der genkender det – Mandage er bare ikke et hit!

Natten mellem søndag og mandag er ofte præget af flere afbrydelser. I nat var det Jorian, så Jorian igen der måtte med ind i vores seng, så Alexander og Tristan og sådan fortsatte det. Og det er jo ikke børnenes skyld, at de har søskende, der også vågner, men for dælen det virker som om, at de har aftalt, at det skal være spredt mest muligt ud over natten, så den sammenhængende søvn hos mor og far bliver mere fantasi end realitet.

Tristan vågnede og kom ind til os kl. 5.30, og da vækkeuret ringede lidt i 6, var de to andre stadig i dyb søvn. Jeg er godt klar over, at børn ikke kan indstilles, men det passer altid med, at det ikke er de samme dag, de sover længe. Men op skulle vi allesammen, og herefter gik det bare som en rigtig mandag morgen bør for at leve op til sit rygte om horror! 🙂 Og tårer er der nok af – både hos ungerne og hos deres mor. Den ene slår den anden, den tredje vil ikke sidde selv, den første ikke tage tøj på, den anden ikke have ren ble, den tredje slår sig, den første vil ikke spise, den anden vil ikke vente…… Ja, I kan sikkert forestille jer til resten.

Og normalt kan jeg sagtens tage en dag hjemme, hvis der er en af dem der bare aller mest har brug for at blive hjemme, men lige præcis i dag har jeg et skypemøde med en underviser, og Hans har en køreaftale med en kollega, så vi må gribe vores unger og hive dem ud i mandagens kolde morgendis.

Og selvom der med garanti er flere derude, der ser vores små mandagsudfordringer som småproblemer, så fylder det alligevel helt vildt for mig, og jeg hader den måde, jeg i ren afmagt ender i gråd. At man føler sig så presset, ikke bare ungerne – det er jo som sagt ikke deres skyld – men også studiet, jobbet, ombygningen – der dog heldigvis er ved at være færdig – og mine egne høje forventninger til mig selv. Accepten af at man blot er menneske og har sine begrænsninger kan være svær. Og når alt kulminerer med tidspresset, og det bliver som en hård omfavnelse afmagten, der nægter at forlade kroppen og sætter dagsorden for resten af dagen.

Garfield er en klog kat og hans ønske om at hade mandage er lige i øjet. Måske ugen kunne starte tirsdag i stedet? 🙂

 

Advertisements

2 thoughts on “Mandage – om afmagt og den travle morgen med børn og alt det andet.

  1. At starte ugen med en tirsdag er da en glimrende ide! Jeg kan ikke nikke genkendende til en sådan mandag morgen som du beskriver, men følelsen af afmagt kender jeg kun alt for godt. Det er faktisk rigtig svært at acceptere sine egne begrænsninger og at man måske skal sætte forventningerne ned. Godt indlæg og god dag – håber tirsdag morgen er bedre!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s