Som ulve er færrest & får er flest – Palle Vibe (Anmeldelse)

IMG_0920

Som ulve er færrest og får er flest – 3 ud af 5 stjerner (anmeldt for forfatteren).

Far får, får får?

Nej får får ikke får, får får lam!

Denne lille ramse var det første jeg tænkte på, da jeg startede min læsning af Palle Vibes beskrivelse af det dynamiske parforhold. Om Ulven og Fåret – om Manden og Kvinden.

Det er med ulve som med får, at skønt forskellige som dag og nat, kan de ikke leve uden hinanden.

For ligesom et uldfårs eksistens først er fuldbragt, når det har fundet og givet sig selv til sit livs ulv, er det også for en ulv selve tilværelsens mening at finde og knytte sit til et får for livet. Og derefter er det ulvens fornemste pligt at støtte og beskytte sit får på alle måder, ligesom det omvendt er et fårs bestemmelse at være til evig og gensidig hjælp og glæde for sin trofaste ulv.

Men det er ikke altid lige så let, som det lyder. For hvad der for ulve er uomtvistelig logik, er for får kun én mulighed blandt flere. Og hvad der for får er den eneste sandhed, er for ulve at finde mellem denne verdens største gåder.

Nærværende lille bog fortæller om de forskelle og udfordringer, som ulve og får står overfor i kampen med hinanden og for hinanden i forsøg på at indgå i det vanskelige parfårhold.

Palle Vibe skriver med humor og satire en sjov historie, der bragte smil i vores lille hjem. Der opstod flere steder et behov for straks at læse små stykker op for min mand – for også at involvere ham i den grinagtige sandhed.

Dog var der også flere steder, hvor jeg synes den traditionelle og ret gammeldags betragtning af parforholdet, fik mig til at krumme tæer. Jeg kan sagtens forholde mig til aspekterne i udviklingen af synet på mænd og kvinders plads i samfundet, alligevel savner jeg fornyelse og moderne input i denne samfundsatiriske fortælling. Og det er ikke min skarpe feminisme der går i forsvar, men mere bare et ønske om fornyelse.

Så det var en lidt blandet oplevelse – men jeg synes godt, jeg kan anbefale den videre, da der var flere steder, hvor Palle Vibe skriver med sjove udtryk og fed humor.

Det var en sjov, kort læseoplevelse, der trækker på smilebåndet. Ikke et dybsindig psykologisk beretning.

Info:

Original title: Som ulve er færrest og får er flest

Forfatter: Palle Vibe

Forlag: Peewit

Læst på: Dansk

Stjerner: 3/5

Anmeldt for forfatteren

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s