Jorian og Tristan – 9 måneders opdatering

Mange kan på omkring 9 måneder lege med tanken om, at de små har været lige så længe udenfor maven som inden i. Jorian og Tristan blev født små 14 dage før termin og har derfor nu været længere ude end inde. Det er en lidt sjov tanke. Når man får med de små i maven, kan det være overvældende hvor stor en udvikling, der sker fra celle til baby på bare 9 måneder. Men nu de er ude, er udviklingen om ikke endnu vildere. Fra en lille grædende, gylpene, sovende lille bitte baby, til mine store tumlinger, der nu selv kommer omkring. Ikke nødvendigvis på den smukke og elegante måde, men de efterligner en god kravlende soldat på øvelse. Maver sig frem – målrettet mod alt det nye og spændende deres lille verden er blevet introduceret til.

Det er nu enormt fascinerende hvordan de, fra den ene dag til den anden, pludselig kan en masse ting. De spiser stadig enormt godt. Især Jorian tager i mod alt, hvad der bliver serveret. Pasta, ris, kartofler, grøntsager, frugt, brød, pålæg, kød. Tristan er lidt mere tilbageholden. Han minder mere om Alexander. De skal begge to gerne have nye ting ud af munden og i hænderne for at undersøge med alle sanser. Jorian spiser bare! 🙂

De er nogle virkelig glade og tilfredse små drenge. Ja, de skriger og græder, når de er utilfredse. Især Jorian giver højtlydt besked, når han keder sig eller vil op. Men de er også bare vildt gode til at lege selv, til at underholde hinanden og til at blive underholdt af Alexander. Når de kommer hjem om eftermiddagen, og ulvetimen for alvor er i gang, er det bedste at få lov til at tumle med mor og far eller grine af storebror. Alexander fik en legetøjsgris, da vi var i København. Den er et hit. Den går frem og grynter, og de små er straks efter den med deres små buttede hænder. Haps – og så ligger grisen på siden og grynter, mens Jorian har godt fast i halen og giver den en ordentlig rusketur. Det er hårdt arbejde at være legetøjsgris! Jeg kommer altid til at tænke på Toy Story. Hvad hvis vores legetøj kommer til live, når vi forlader lokalet? Vil de så synes, at vi er frygtelige ejere? Som lille havde jeg altid meget fokus på, at alle bamser skulle behandles lige. Alle skulle have lige mange krammer og kys. Det er jeg måske aldrig vokset helt fra! 🙂

De højlydte beskeder fra Jorian kommer også i form af masser af snak. Både ham og Tristan er blevet enormt gode til at snakke og fortælle. De er fulde af historier – det er bare hyggeligt. Jeg kan slet ikke huske, hvornår Alexander begyndte at sige forståelige ord, men jeg glæder mig. Den fedeste følelse er, når ens børn siger mor. Alexander er begyndt at kalde mig moma – nok hans version af mama som de siger i mange af de engelske YouTube videoer han ser. Det er nu også meget hyggeligt! ❤

De rejser sig ikke rigtig selv endnu, men Jorian vil enormt gerne op og stå. Når han står, er han stadig meget ustabil og står på tæer, så han skal lige gennemskue nogle ting, før han bliver rigtig god til det. Men ligepludselig så kan han. De er egentlig lige i deres udvikling. Ofte kan Tristan tingene først, og så kan Jorian lidt efter. Men det her med at stå det er Jorians ting. Måske han bliver den første til det!

Jorian har selvfølgelig også altid været foran med tænder, men han har så heller ikke fået nogen i længere tid nu. Tristan har 2 i undermunden, og de 2 i overmunden er brudt igennem og kan snart bruges. Jeg er lidt spændt på, om Tristan pludselig får en masse tænder, eller om de bare begynder at kommer nu over en længere periode.

De sover stadig 2 lure – og de sover både godt om dagen og om natten. Vi har til tider Jorian inde i vores seng, fordi han vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen. Det er dog ikke hver nat og i nat – med risiko for at jinxe det nu – sov de virkelig godt og uden at få den sene flaske da vi gik i seng. Inden vi ser os om, er de helt færdig med flaskerne, og vi slipper for at skulle slæbe de mange dåser med modermælkserstatning hjem. Det bliver gode tider. De er dog helt vildt glade for flasken, de får, når de går i seng, så jeg tror ikke den ryger inden næste opdatering. Men nu ser vi. Alexander sagde pludselig selv fra – fra den ene dag til den anden.

Vi er så småt gået i gang med at planlægge deres 1 års fødselsdag. Det er jo snart og ligesom jeg havde det med Alexander, så er det en vigtig fødselsdag! Der skal inviteres og bages kager. I og med at de har fødselsdag d. 1/7, så håber jeg på, at vi kan lave det til en sommerfest. Det gør det lidt nemmere. Hvis I har nogle gode ideer til lækre kager eller sjov pynt, så sig endelig til! 🙂

Hvis I gerne vil se flere billeder af de små og af Alexander, så hop forbi min Instagramprofil (nenafunkskov).

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s