Sarahs nøgle – Tatiana de Rosnay (Anmeldelse)

IMG_0746

Sarahs nøgle – 4 ud af 5 stjerner 

Paris, 1942: Sarah, en tiårig jødisk pige, gemmer sin lillebror i et skab, lige før familien arresteres af det franske politi i den berygtede aktion mod jøder, der senere er blevet kendt som Vel d’Hiv’. Hun låser skabsdøren og lægger nøglen i lommen overbevist om, at hun vil være tilbage i løbet af nogle timer. Men timerne bliver til døgn og Sarahs desperation vokser.

Paris, 2002: I anledningen af tresårsdagen for Vel d’Hiv’ bliver journalisten Julia Jarmond bedt om at skrive en artikel om denne sorte dag i Frankrigs historie. Under sin research til artiklen falder hun over Sarahs historie. Julie bliver mere og mere optaget af Sarah og hendes families skæbne, og efterhånden tvinges hun til at stille spørgsmål ved sit eget liv.

Historien om Sarah er fiktion, der dog bygger på histories begivenheder, og den er skrevet for at mindes de alt for mange børn, der var involveret i Vel d’Hiv’.

Historien er hjerteskærende. Vi bliver inviteret ind i realismens alvorlige rammer, og skønt de fiktive personer og historiens udfald, så ved vi, at krigens voldsomme antisemetistiske ansigt, var alt ødelæggende og knudsende for alt for mange mennesker. Både voksne og børn.

Sarahs nøgle viser en ung piges møde med den forfærdelige verden. Et møde der ender med at ændre hende for evigt, og den smilende, optimistiske, livsglade pige, bliver fyldt med sorg og fortvivlelse.

Tatiana de Rosnay skriver fængende og smukt, skønt budskabet af hårdt. Den flydende og fortællende tekst, inddrager læseren og får hjertet til at banke i forhøjet hastighed. Hendes til tider lidt poetiske opsætning og korte sætninger med gentagelser gør sit arbejdet godt. For det er ikke kun Sarah der møder krigen og forandres – også hendes mors væsen, tager drastiske vendinger.

Væk var den glade, kærlige kvinde. Væk var den mor, som tog hende i sine arme og hviskede kærlige ord og jødiske kælenavne til hende. Kvinden med de skinnende, honningfarvede lokker og den yppige skikkelse. Kvinden, som alle naboer og alle handlende var på fornavn med. Kvinden, som lugtede varmt, beroligende og moderagtigt af dejlig mad, frisk sæbe og rent tøj. Kvinden, med den smittende latter. Kvinden, som sagde, at selv om der var krig, skulle de nok klare sig igennem, fordi de var en stærk og god familie, en familie fyldt med kærligthed. 

Denne kvinde var lidt efter lidt forsvunden. Hun var blevet udmagret og bleg, og hun smilede og lo ikke mere. Hun lugtede ramt og bittert. Hendes hår var blevet stift og tørt og gråsprængt. 

Pigen følte det, som om hendes mor allerede var død.

Sarahs nøgle er en rigtig rammende bog, der med sit spring i tiden, skaber en spændende og følsom historie. Jeg synes rigtig godt, om den måde at Sarah og Julia’s verdener kobles, og jeg er især ret begejstret for, at historiens udfald ikke er helt så lige til. Hollywood møder udfordringer og de umiddelbare lykkelige udfald, bliver sat på hård prøve.

Dette er en bog for dem, der godt kan lidt de skildrende historier, dem som har interesse i skønlitterær beskrivelser af jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig, og generelt bare for dem der godt kan lide en velskrevet historie, hvor følelserne kommer ud på tøjet.

Zakhor. Al Tichkah. Husk. Glem aldrig.

Info:

Original title: Sarah’s Key

Forfatter: Tatiana de Rosnay

Forlag: Bazar Forlag

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s