Læste bøger i februar

E2BF77DC-7621-40CC-B5E1-F19B7AC83F6F

En kort måned betyder ofte færre bøger. Heldigvis har jeg, trods sygdom, haft tid til stadig at holde tallet nogenlunde, og jeg har haft et par rigtig fede læseoplevelser.

Anne Franks dagbog af Anne Frank: Anne Franks dagbog var en genlæsning. Jeg har læst bogen for mange år siden, men blev mindet om den i forbindelse med mit Freedom Writers modul på lærerseminariet. Her læser eleverne nemlig bogen. Ydermere skal jeg snart skrive en større historieopgave om antisemitisme, og i den forbindelse, synes jeg, at det er fedt at læse de autentiske beretninger. Bogen er ikke anmeldt på bloggen endnu, men vil blive det i marts.

Humans of New York af Brandon Stanton: Det var ret tilfældigt, at jeg faldt over denne bog inde på Saxo – men jeg er så glad for, at det skete. Humans of New York er levende og inspirerende. Den er tankevækkende og tårevældende. Den er sjov, sød, skæg og finurlig. Den er ærlig.

Tidsmaskinen: Rummets detektiver #1 af Søren og Morten Ellemose: Jeg har ikke læst meget om tidsrejser og rumeventyr, men jeg var super underholdt af denne ungdomsbog.

Men du kom ikke tilbage af Marceline Loridan-Ivens: Denne erindringshistorie fortæller den barske sandhed blandt jøder under Anden Verdenskrig, og den er noget af det bedste, jeg har læst længe.

Intergalaktisk eventyr: Rummets detektiver # 2 af Søren og Morten Ellemose: Opfølgeren gør det endnu bedre end sin foregænger.

Det stille og rolige sted: af Amy Saltzman: Min rejse i en verden af Mindfulness fortsætter med denne virkelig pædagogiske og udførlige bog. Den er fyldt med redskaber, som man nemt kan gøre brug af, hvis man vil videregive mindfulness til børn og unge.

Jeg er her stadig af Clélie Avit: Der løber stadig kuldegysninger ned af ryggen på mig, når jeg tænker på denne historie. Romancen og den spirrende kærlighed er sød, men det er hele konceptet med pigen i koma, der slet ikke er så langt væk, der rammer og fanger opmærksomheden. En bog hvor jeg lynlæste slutningen, som en actionfilm der holder en tryllebundet.

Alene i Paris af Jojo Moyes: Historier behøver ikke være lange romaner. Det beviser Jojo Moyes med denne kære bog om kærlighed og spontanitet. Den klassiske historie om livet.

I min sidste update snakkede jeg om bøger, der skulle læses færdig. Her var Anne Franks dagbog og Humans of New York i blandt. Det gik fint, og de blev færdig kort inde i februar. Men ydermere stod også Thomas Hardys Wessex Tales, og den har jeg slet ikke nået. Jeg vil give den et forsøg igen her i marts, for læses det skal den. Udover den så står Erik Valeur’s Logbog fra et livsforlis også og venter. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg ikke får den læst.

Harry Potters illustrerede udgave er heller ikke, skønt planen, blev læst. Den har jeg ikke fundet det helt rigtige tidspunkt til – for det kræver den. Det helt rigtige tidspunkt.

Andre læse projekter i marts er Fornuft og følelse af Jane Austen, som en del af Lovebooks readalong, XY af Nicole Boyle Rødtnes som jeg har være så heldig at få tilsendt af forlaget og læseklubbens næste bog: Kortet og landskabet af Michel Houellebecq. Ja og så hvad der ellers lige falder mig ind. Jeg har også lige modtaget det nye ChriChri magasin plus The Stash Plan af Laura Prepon og Elizabeth Troy, som helt sikkert også bliver en del af marts.

Nu på vi se hvad tid der er – påsken ligger jo i marts i år, så det giver lidt ekstra fridage! 🙂

Rigtig god marts til jer alle! ❤

Reklamer

2 thoughts on “Læste bøger i februar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s