Men du kom ikke tilbage – Marceline Loridan-Ivens (Anmeldelse)

IMG_0721Men du kom ikke tilbage – 5 ud af 5 stjerner 

Marceline og hendes far bor sammen med resten af familien i Frankrig. De er godt klar over, at det er på lånt tid, og uheldigvis planlægger de deres flugt én dag for sent. Marceline bliver, sammen med sin far, fanget og deporteret. Efter et par mellemstop ender hun i Birkanau og hendes far i Auschwitz. To koncentrationslejrer der lå meget tæt på hinanden. Marceline er ikke mere end 15 år gammel, men hun lyver om sin alder for på den måde ikke at risikere at blive slået ihjel. På det tidspunkt bliver nemlig børn og gamle mennesker de første der bliver gasset.

De klædte dem af og sendte dem i gaskamrene, som altid børnene, spædbørnene og de gamle først.

Det er en umenneskelig og brutal periode for både Marceline og hendes far, og vi får gennem denne bog af skrevne erindringer, en tydelig fornemmelse for, hvad det betød at være jøde og anbragt i en kz-lejr. Den evige kamp mod sult og sygdom og lysten til at give op og lægge sig til at dø. Om hvordan man er vidne til de utallige mord, og grusomheder der dagligt begåes, og hvordan der er konstant behov for umenneskeliggørelse, af de ofre man bagefter begraver eller genbruger tøj fra.

Jeg hakkede i jorden uden at se på, hvad der skete omkring mig, jeg var uden fremtid og udmattet af ikke at få nok at drikke, nok at spise, jeg gravede render, hvor ligene af halvtreds fjerne slægtninge fra Lodz skulle brændes, jeg befandt mig udelukkende i nuet, i det næste sving med hakken eller den næste selektion foretaget af Mengele, lejerens djævel, der fik os til at klæde os af og bestemte, hvornår vi skulle gasses.

Marcelines erindringer er et brev til hendes far, men det er ikke et helt normal brev. For allerede på bagsiden står det gribende citat

Du kommer tilbage, for du er ung, men jeg gør ikke.

Noget som Marcelines far siger til hende da de deporteres. Og desværre holder det stik. Så det er et brev fra Marceline til hendes afdøde far. Om hendes liv i Birkanau, om de følelser der opstod undervejs i hendes ophold og under flugten. Om hjemkomsten til en familie, som ikke var den samme og om hendes voksene liv. For det var ikke kun det at være taget til fange under krigen, men også udfordringen ved at skulle vende tilbage til et “normalt” liv bagefter, der satte sine tydelige spor hos Marceline.

Hvordan kan det være, jeg var ude af stand til at leve, da jeg endelig kom tilbage til verden?

‘Men du kom ikke tilbage’ er en autentisk historie, der ramte mig. Flere gange måtte jeg stoppe op, genlæse og trække vejret dybt. “Et gribende og unikt vidensbyrd fra en af de sidste holocaust overlevere” står der på bagsiden. Og et vigtigt klenodie i vores historie. Jeg er dybt beæret over, at Marcelin har lysten og evnen til at viderebringe sin historie, og jeg vil for altid sætte pris på den oplevelse, det var at læse med.

Det varede længe før mærkerne i nakken efter stokkeslagene forsvandt. Og jeg er kun forblevet mager og spinkel, fordi jeg både ti, tyve og tredive år senere har stået foran spejlet og tænkt, at jeg bliver nødt til at holde mig slank og sund for ikke at blive sendt i gaskammeret næste gang.

Info:

Original title: Et tu n’es pas revenu

Forfatter: Marceline Loridan-Ivens

Forlag: Rosinante

Læst på: Dansk

Stjerner: 5/5

 

Advertisements

One thought on “Men du kom ikke tilbage – Marceline Loridan-Ivens (Anmeldelse)

  1. Pingback: Læste bøger i februar | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s