Over stregen – Jennifer Echols (Anmeldelse)

2222

Over stregen – 4 ud af 5 stjerner (Anmeldt for Tellerup)

Det eneste 17-årige Meg ønsker sig er at komme væk… Væk fra den lille soveby og væk fra forældrenes kvælende hverdag. For at slå ventetiden ihjel indtil hun kan begynde på universitetet, lever hun det vilde natteliv. Men en sen aften går det galt. En druktur udvikler sig til en farlig leg på en jernbanebro, og hun ender med at blive anholdt. Meg står nu med valget mellem en fængselsdom, der vil ødelægge alle hendes fremtidsplaner, eller et tvivlsomt alternativ der måske kan redde hende…

Meg kæmper med nogle følelser, som hun ikke vil erkende, og som ingen rigtig forstår. Men for hende er der kun én vigtig ting i livet – at leve det! At leve alle dage med fuld skrald. At glemme fortiden og glæde sig til fremtiden. Det er som om, at nutiden ikke er hendes, og at den er skræmmende – for hvis hun stopper op og giver sig selv en pause til at tænke, så vil tankerne vælte hende omkuld.

Vi møder en pige der, trods sit utrolig frembrusende jeg, i virkeligheden tror så lidt om sig selv. Hvem kan elske en med blå hår? Men måske det egentlig blot er en undskyldning, for at kunne skabe afstand til alle der egentlig gerne vil hende. En måde hvorpå hun kan skærme sig selv, så hun føler, at hun har en smule kontrol?

Over stregen er en sød historie om det at være ung og det at blomstre i øjenene på mennesker, der kan se gennem den umiddelbare overfalde. Den handler om ung kærlighed, om mange af de problematikker der florerer, når man stadig ikke er helt sikker på livet, og det handler om tilgivelse og forståelse for de mennesker der elsker os.

En fin historie dog uden de store kunsteriske sproglige udfoldelser. Dette gør ikke den dog mindre god, og det er helt sikkert en ungdomsbog, jeg vil anbefale. Men man skal selvfølgelig altid tage den som den simple og fine historie, den er.

Info:

Original title: Going too far

Forfatter: Jennifer Echols

Forlag: Forlaget Tellerup

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Anmeldt for Tellerup

 

Advertisements

2 thoughts on “Over stregen – Jennifer Echols (Anmeldelse)

  1. Pingback: Mellem linjerne af Jennifer Echols (Anmeldelse) | nenaskov

  2. Pingback: Under overfladen af Jennifer Echols (Anmeldelse) | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s