Ugen der gik – bibliotekstur og fremtidstanker

Elmo har været ude og køre tur i dag! 

Kan i huske, at jeg snakkede om de små sejre i sidste uge? Dem har vi haft ret mange af, og jeg er virkelig glad for at være kommet til erkendelsen, at det hele ikke behøver fungere, så længe man kan se solen hist og her. Det er ok at være frustreret – det er faktisk helt normalt! For så længe den erkendelse er nået, så mærkes de små sejre ekstra godt og leverer energi til resten af tiden!

Vores små sejre i denne uge:

Vi haft 2 aftener, hvor alle tre børn sov på samme tid – så vi fik set et afsnit af Sherlock Holmes på Netflix, hvor vi rent faktisk begge to, kunne være opmærksomme på det der skete på tv’et! 👍

Vi har også oplevet 2 gange, at tvillingerne sætter antallet af flasker ned med 1 dagligt. (Det er stort, når man skal gøre så mange flasker rent! 😊) De har begge gange fået flaske omkring kl. 20 og så ikke meldt sig igen før midnat.

Vi har haft ro til at jeg kunne læse både lørdag og søndag, fordi at tvillingerne har sovet på samme tidspunkt!! Det er faktisk en ret stor sejr! Og vi har begge to været ude og løbe. Kan næsten ikke få armene ned!

ENDELIG kom Wall-E i butikkerne, så Hans blev kommenderet over i personaleshoppen for at købe en til hans kone!

Ja og så begynder der virkelig at ske noget med vores små drenge. Både Tristan og Jorian udvikler sig helt vildt, og vi får hver dag mere og mere øjenkontakt og masser af smil. Men også Alexander er blevet en meget kærligere storebror. Der gives dagligt mys og ae ae.

Ellers har ugen på barsel været ret meget som den plejer. Masser af arbejde!😊

Weekenden har til gengæld budt på oplevelser og tanker. Lørdag var Alexander og jeg på biblioteket, som i også kan læse i mit spontane indlæg fra i går. Når man fylder 2 år, får man en boggave. Det er et godt stykke tid siden, at Alexander blev 2 år, men vi fik den så først hentet nu. I den forbindelse blev han også officielt meldt ind og kan nu i princippet låne sine egne bøger. Jeg har som barn brugt biblioteket meget, så det er nu hyggeligt at præsentere det for Alexander. ❤️ Vi lånte også en god stak med hjem – så nu er der nye og spændende historier til godnatlæsningen.

I går eftermiddags havde Hans og jeg et øjeblik, hvor vi rent faktisk sad ned og bare snakkede. Der plejer jo typisk at sidde et barn på armen, så dette øjeblik blev godt udnyttet til en snak om andet end vores små, dejlige, men ret højtråbende tvillinger. Snakken faldt på min blog, og hvad man kunne gøre for evt. at gøre den til en levevej. Jeg har et pænt antal mennesker, der læser med her på bloggen, og med noget grundigt benarbejde. tror jeg godt, at jeg kunne nå til et punkt, hvor reklamepenge og sponsoreret indlæg kunne blive en realitet. Spørgsmålet er bare, om jeg har lyst til at prioritere sådan, og bruge den tid det kræver. For det vil kræve en del mere tid, end jeg bruger nu. Ja og så er jeg også i tvivl, om jeg overhovedet har lyst til, at bloggen får sponsorerede indlæg?! Men der blev sat tanker i gang ved vores snak, og det var skønt at være lidt “voksen” igen og tale om voksenting. 😉

Lige nu sidder jeg i stuen og kan høre Hans slå græs i haven. Tristan har en af hans typiske ture, hvor slyngevuggen skal være i konstant bevægelse, for at han ikke råber. Men intet kan ødelægge sådan en dejlig uge. Og der er masser af energi til at gå ind i den næste. 💕

Reklamer

4 thoughts on “Ugen der gik – bibliotekstur og fremtidstanker

  1. Set med mine øjne er der stor forskel på, om der er sponsorerede indlæg iblandt eller om det ligefrem er en levevej – oftest synrs jeg sidstnævnte bliver lige kommercielt nok og jeg får følelsen af, at det kun er det lyserøde liv, der fremstilles. Det kan måske skyldes, at jeg næsten kun er stødt på modeblogs, hvor bloggen er levevejen. Altså så længe vi taler danske blogs. 🙂

    • Kan ikke være mere enig. Jeg følger et par livstilsblogs og jeg er bevist begyndt at hoppe over de indlæg, hvor de er sponsoreret. For selvom der står, at det er egne meninger og holdninger, så får de jo penge for at skrive indlægget, og firmaet vil nok ikke bruge dem igen, hvis de er alt for negative. Jeg siger ikke, at der ikke er nogen der er 100% ærlige, det er bare svært at vide! Og nogle blogs har så mange sponsoreret indlæg, at jeg ender med at stoppe med at følge dem. Tænk hvis folk gør det ved min blog, hvis jeg får sponsoreret indlæg ind?! Vil jeg gerne være sådan en blog, som jeg selv ikke gider læse?!

      • Man skal jo skrive de bøger, man selv gider læse. Mon ikke det samme gælder for blogs? 🙂 Så hvis du (heller) ikke bryder dig om den type blogs vi taler om, så synes jeg bestemt ikke, du skal gøre det. Men jeg tror sagtens, du ville kunne finde en middelvej, hvor du også benytter bloggen professionelt – f.eks. ved at udvide og udvikle den og så bruge den til at skaffe jobs. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s