Soulless #2 (Forbandelsesbryder) – Gail Carriger (Anmeldelse)

2122

Soulless #2 (Forbandelsesbryder) – 4 ud af 5 stjerner

Alexia er bestemt ikke tilfreds med sin ægtemand, varulvealfa og greve af Woolsey, da han uden varsel stikker af til Skotland og efterlader hende med et helt regiment soldater der er ved at slå lejr i deres forhave. Endnu værre bliver det, da hendes veninde, Miss Hisselpenny, forelsker sig og bliver forlovet … med to forskellige mænd. Samtidig rammes Londons overnaturlige af en mystisk påvirkning som gør dem dødelige. Det bliver Alexias opgave, som dronningens muhjah, at finde dens kilde og eliminere den, og da det står klart at denne kilde er på vej i samme retning som hendes ægtemand, beslutter hun sig for at rejse til Skotland. Naturligvis med al den stil som passer sig for en engelsk lady

Har man ikke læst Soulless #1, kan der forekomme spoilers. 

Alexia er vokset til den alfa, hendes ægteskab har gjort hende til, og hendes italienske rødder får for alvor lov til at udfolde sig i denne bog. Ydermere har hun nu også hendes job som muhjah, der sender hende på en rejse, hvor hun ikke bare præsenteres for nye bekendtskaber, men også overraskes, af både folk der står hende meget nær, og folk hun blot havde forventet anderledes af. Vi befinder os stadig i Steampunk genren, og derfor er bogen, om muligt, endnu mere fuld af moderne og spændende teknologi end bog #1. Alexia er bestemt ikke fremmed overfor denne teknologi, og hun benytter den da også i flere situationer, hvor den både er hendes ven og fjende. Hun er en skarp dame, og i øjeblikke hvor hendes viden synes at være begrænset, opsnapper hun vejledning og viden og bliver uden den store bemærkning både dygtig og velinformeret, og hun formår derfor at udvikle sig som både kone og muhjah. Men Alexia kan desværre ikke altid styre slagets gang, selvom hun ønsker det, og begivenhederne leder hende til en opdagelse, der kan ændre hendes liv for evigt. Gail Carriger slutter med en fantastisk cliffhanger, det kun kan påvirke læseren til en handling… at læse bog #3.

Ligesom med bog #1 bliver der ikke holdt igen på spænding og mystik, og den klassiske rejse mod sandheden overtager siderne og leder læseren gennem både familieforhold, ægteskabelige problemer og den humor, som kun Alexia formår at bidrage med. Dog er denne humor knap så gennemtrængende i bog #2, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Det var netop denne humor, der fangede min interesse og gav historien sit eget twist. Jeg vil dog slå et slag for mysteriet i denne bog, hvilket holdt opmærksomheden fanget, og slutningen er perfekt til at hæve historien fra blot endnu et mysterie i Alexias verden.

Alt i alt rigtig god underholdning og et must read for folk der godt kan lide den vinkel, som Steampunk genren giver, og for dem der gerne vil læse en historie, hvor vampyrer og vareulve får deres eget twist.

Info:

Original title: Soulless (Changeless)

Forfatter: Gail Carriger

Forlag: Tellerup

Sidetal: 414

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Læst på mofibo

 

Advertisements

One thought on “Soulless #2 (Forbandelsesbryder) – Gail Carriger (Anmeldelse)

  1. Pingback: August update | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s