Tristan og Jorian – 8 ugers opdatering

BUM… så gik der lige 4 uger. Hvor dælen blev tiden lige af, og hvor blev mine små bitte babyer af? Jeg har nu i stedet et par drenge på hhv. 5kg (Tristan) og 6kg (Jorian), altså en vægtøgning på 1,5 og 2kg! Det er godt, vi andre ikke har samme hurtige vægtøgning! 🙂

Men det er ikke kun vægten der stiger, de udvikler sig også enormt meget, og vi kan fra dag til dag, se små forandringer i det de gør og kan. F.eks. så er de meget mere vågne og kræver både opmærksomhed og underholdning. De er gået fra gerne at ville ligge i slyngevuggerne og kigge, til at de synes, det kan blive alt for kedeligt. Og når ting bliver kedeligt, så bruger de det eneste redskab, de har, nemlig gråd. Det har taget mig lidt tid at genkende deres “jeg keder mig gråd” fra “jeg er ked af det gråd” og jeg kan stadig tage fejl – det gør jeg faktisk tit!  Mange forældre siger/påstår, at de kan høre på deres børn, om de er trætte, sultne, kede af det osv. og jeg tror selvfølgelig på, at folk ikke lyver om det, men jeg kan godt føle mig lidt som en uskarp mor, for jeg kan altså ikke skelne 100%. Jeg må derfor ty til systemet: At prøve alt.. så jeg starter fra en ende af, og forsøger at bruge min sunde fornuft. Har de lige spist, ja så er det nok ikke sult! Jeg tænker dog, at det kunne være rart, hvis man kunne skelne nuancerne i deres gråd, for så ikke at blive så frustreret, hvis man skal igennem alt, og starte forfra igen før de stopper og bliver tilpas. Og ja, det kan jo sagtens bare være luft, der generer, men alligevel.. hvorfor kommer sådan en baby ikke enten med fuldudviklet sprog eller en lystavle over vuggen, der viser, hvad de har brug for?! 😉 Jeg kunne sågar også sagtens bruge det til min 2årig, der også er begyndt at få nogle grådture, hvor han er utilpas, skuffet etc. men hvor han ikke kan sætte ord på hans følelser og derfor er enormt frustreret. For hvor mange 2årige kan forklare deres mor, at de græder, fordi de altså er skuffet over ikke at skulle hjem til mormor?! Ikke mange jeg kender. Så det må være fremtiden – elektroniske tavler, der trådløst kommunikerer med barnets neuroner. Kom glad – hvem laver lige sådan en? 🙂

Så ja, grådmængden er ikke blevet meget mindre, den er heldigvis dog gået fra at være ubehag, til også at være “come on mor, entertain me!” Og det er jo enormt positivt. Så er man også pludselig meget mindre ked af det som mor, og ikke frustreret over, at barnet bare er rigtig utilpas og måske har ondt eller mangler tryghed.. nej nu er den frustration så afløst af, at man ikke aner hvad de brokker sig over. Jeg har ofte hørt “Små børn, små problemer – Store børn, store problemer” – og ikke at problemerne nødvendigvis er blevet større, nu er der bare flere ting at skulle forholde sig til ift. deres behov og ønsker.

Heldigvis er Tristan, som jo ofte var den der var mest ked af det, blevet glad og tilfreds, og noget af det han synes godt om, er at sidde hos os med ansigtet ud mod verden. Og det er da noget, en mor kun kan synes godt om. At han føler sig tryg nok til at have lyst til, at udforske det der sker omkring ham, og ikke nødvendigvis behøver konstant afskærmning hos mor eller far. Han har dog stadig behov for at blive pakket ind i dynen en gang i mellem, og der er vores slyngevugge stadig guld værd, fordi den giver ham følelsen af svøb og bevægelse.

Jorian, der hele tiden har været mere tilpas og glad, fortsætter som han plejer. Han har blot sine hidsig anfald, og er han sulten, så er der ingen advarsel… han melder sig med alt kraft og forlanger mad NU! Det er spændende, om han beholder det personlighedstræk.

Mht. vores synkronisering så går det udemærket, når vi taler måltider og nattesøvn. Men for dælen…. om dagen er de oftest vågne på skift og sure på skift. Ja lige på nær mellen 20 og 22, der er de bare sure på samme tid. Jeg er overbevist om, at det er aftalt spil. Især når jeg lige har fået den ene til at sove, efter måske 60min rokken, og den anden så stikker i et vræl. Uden tvivl noget de gør for at irritere og prøve mig af. Altså hvis babyer kunne have bagtanker! 😉 Det var egentlig meningen, at jeg skulle bruge deres lure på at studere, så jeg er nok lidt skeptisk på hele det her barsel og studie på samme tid. Håber jeg bliver gladeligt overrasket!

Så alt i alt et par helt normale babyer med både personlighed og stemme – et par skønne drenge, som jeg ved bliver endnu mere fantastiske små fyre snart, hvis tiden bliver ved med at flyve afsted. Et par raske og buttede babyer, der har givet os et par smil og som er vildt underholdende, når de er glade og tilfredse og prøver deres stemmer af med hvin og grynt. Et par heldige twins der har hinanden, en storebror der stolt viser dem frem og et par forældre, der trods træthed og til tider frustration, føler sig beæret af at have fået lov til at opleve glæden, ikke bare ved at få børn, men ved at få 3 vidunderlige drenge. Så skal det nok gå alt sammen tænker jeg! 🙂

Bliver spændende hvordan tonen er om 4 uger, så der er endnu mere fart over feltet!

Reklamer

2 thoughts on “Tristan og Jorian – 8 ugers opdatering

  1. “hvorfor kommer sådan en baby ikke enten med fuldudviklet sprog eller en lystavle over vuggen, der viser, hvad de har brug for”
    Skynd dig at tage patent! Du kan blive rig. Jeg øjner en mulighed her! 😉

    Jeg nyder de her små opdateringer ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s