Ugen der gik – Så skete det igen

Ja, det er sørme ikke nemt at leve op til egne forventninger. Specielt at forvente, at jeg har hænderne fri hver søndag eftermiddag til at skrive ‘Ugen der gik’, er måske lige i overkanten. Det var det ihvertfald i går. Hvis jeg skulle have lavet et indlæg igår, havde det nok lydt nogenlunde sådan her:

AARRRRRGGGGHHHHHHH……….!!!

Vi havde virkelig en udfordrende dag med de små. Ingen søvn, ingen ro, ingen overskud.. Om det var varmen, om de er i gang med et af de famøse tigerspring (ved ikke helt om jeg tror på tigerspring), om de har været overstimuleret, eller hvad der kickstartede deres adfærd, aner jeg ikke, men søde var de ihvertfald ikke. Og ja, det er jo selvfølgelig aldrig med vilje, at babyer opfører sig som en pain, men lige i går havde vi godt nok begge to lyst til at gå en lang tur. ALENE. 🙂 Heldigvis har drengene verdens sødeste mormor og bedstefar. De kom over i går aftes og tog over et par timer, så vi kunne få et bad og noget at spise.

Men ud over vores søndag så har vi ellers haft en ganske fin første uge tilbage. Jeg har været afsted med de små for at hente Alexander, hvilket har fungeret helt fint. Han har sit ståbræt, og synes det er hyggeligt, at mor skubber ham hele vejen hjem… det giver da også lidt til genoptræningen.. 🙂

Fredag var Alexander med far på arbejde, da han var for sløj til at komme i vuggestue. Så arbejdede de hele formiddagen, og efter middagsluren tog de i Legoland. Det er virkelig et plus, at der er plads til at tage børn med på jobbet – en løsning som giver os den fleksibilitet, der er brug for i en familie med 3 børn.

Sidste uge skrev jeg, at jeg glædede mig til at få lov til at være alene med de små, lave mine egne rutiner og få startet en hverdag. Den med rutinerne gælder vist kun i mit hovede, for der er godt nok stadig ingen rytme endnu, og selvom jeg forsøger, at de spiser på samme tidspunkter og synkronisere dem, så er det hip som hap, hvornår de sover, og hvornår de er vågne. Jeg har også haft en del at se til med Tristan, som helst kun vil sove selv i 30 min og så vil op på armen. Lægen mener, at det nok er en smule kolik, og at han har et stort tryghedsbehov. (Kan man have mere eller mindre kolik?! Måske). Problemet er dog heller ikke, at han skal være på armen, for det er da super hyggeligt. Problemet er, at jeg har Jorian også, og det ender ofte med, at han så “bare” bliver lagt, fordi at han finder sig i det. Den dårlige samvittighed nager, og vi har derfor valgt at prøve lykken med en slyngevugge fra Natures Sway. Jeg har læst mig til, at det skulle være et vidunderredskab, og sælger har så stor tiltro til deres eget produkt, at de har 100% fald-i-søvn garanti. Så den er bestilt og må meget gerne komme snart!

Så alt i alt er jeg stadig positiv, selvom jeg er træt efter i går. Jeg kan dog godt begynde at se, hvordan det bliver en udfordring at skulle læse mens jeg har de små – i hvertfald hvis Tristan ikke falder mere til ro. Vi krydser fingre for, at slyngevuggen er løsningen på alle vores problemer. 🙂

IMG_1194

Har det bedst hos mor

IMG_1195

Jorian overgiver sig

IMG_1200

Alexander tog et styrt i vuggestuen

IMG_1202

Den seje storebror hjælper

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s