Ugens Joker – Bloggen på de sociale medier

IMG_5292

Jeg har efterhånden fundet ud af, at man som blogger kan være tilstede på mere end sin blog, at man også kan række ud via de sociale medier. Jeg har egentlig altid brugt facebook meget, men efter at have startet bloggen er både Instagram og twitter også blevet et medie, hvor jeg opdaterer. Hvordan jeg bruger de forskellige medier, er dog ikke altid ens, og jeg har valgt, at de optræder som individuelle kanaler. Med det mener jeg, at jeg ikke altid deler de samme ting alle steder, men vælger kanalerne efter, hvad jeg vil dele og til hvem. Hvis du gerne vil følge med andre steder end her på bloggen, så kan du nedenfor se en liste, over hvor du kan finde mig, og hvad du kan forvente, at jeg deler de forskellige steder.

Facebook:

Jeg har som noget ny oprettet en side til bloggen. Fremover vil jeg dele alle mine blogindlæg på denne side. Jeg har indtil nu delt på min private facebookprofil, men har egentlig altid forsøgt ikke at spamme mine venner med blogindlæg hver dag. Derfor har jeg sorteret i hvilke indlæg jeg har delt, og forventet at dem der virkelig gerne vil læse med på bloggen, også selv følger mig på mail, bloglovin eller ved at komme forbi og tjekke hvad der er af nyt. Det er så det, jeg gerne vil lave lidt om på, sådan at jeg deler alle mine indlæg på bloggens facebookside, og så vil jeg stadig i ny og næ dele lidt på min private side. Så hvis du er på facebook og gerne vil følge med den vej, så gå ind “synes godt omher.

Instagram: (nenafunkskov)

Som nævnt før kan man også følge mig på Instagram. Her deler jeg billeder af alt mellem himmel og jord. I min sidste tid som gravid var fokus sat på #skovtvillinger. Dette hashtag bruger jeg stadig, når jeg ligger billeder op af drengene. På Instagram kan jeg også godt finde på at dele et blogindlæg eller en note om, at der er nyt blogindlæg og hvad indlægget handler om. Dette er dog slet ikke dagligt.

Twitter: (nenafunk)

Twitter bruger jeg meget lidt, og egentlig kun hvis jeg deltager i events, hvor folk bruger twitter meget. F.eks. brugte jeg det en del under det sidste “Readathon” jeg deltog i. Jeg er derfor nok ikke så spændende at følge herinde – og hvis det ændre sig, giver jeg selvfølgelig besked.

Snapchat:

I næste uge vil jeg dele mine tanker om snapchat, så jeg vil blot nævne, at det lige pt. kun er til privat. Nok mest fordi jeg ikke helt har gennemskuet mediet endnu og derfor kun spammer en håndfuld fra familien med mine snaps. 🙂

Pinterest: (nenaskov)

Mens jeg skriver dette indlæg, går det op for mig, at jeg faktisk slet ikke er så aktiv på alle de sociale medier. Ikke fordi jeg synes, det ikke er noget for sådan en gammel kone som mig, 😉 men mere fordi jeg ikke har forstået dem endnu. Her er Pinterest en af dem. Jeg kan godt se, at man kan dele billeder man ser på nettet, men jeg har svært ved at se forskellen på Pinterest og Instagram. Jeg ved godt, at jer der har forstået konceptet med Pinterest kan komme med en masse forskelle på de to medier, men måske jeg bare slet ikke har brug for det Pinterest kan, siden jeg ikke føler mig nødsaget til, at sætte mig ind i hvad man skal og hvorfor? Giv mig endelig gerne lidt hjælp til at forstå dette medie, og hvad jeg kan bruge det til. 🙂 Det skal dog lige siges, at jeg har en profil, og jeg har delt lidt billeder, det er bare aldrig rigtig blevet til mere.

Så hop ind og tryk FØLG, LIKE eller hvad det nu hedder, hvis I vil være opdateret! 🙂

Reklamer

5 thoughts on “Ugens Joker – Bloggen på de sociale medier

  1. Du er ikke den eneste, der ikke fatter Pinterest.. Det virker bare – for mig – som en slags google billedsøgning-something-wannabe-tumblr-ish? Jeg ved det virkelig ikke 😀

  2. Jeg fatter heller ikke Pinterest. Jeg er så en af dem, så ikke er ret aktiv på de sociale medier – fordi jeg ikke gider. Jeg gider ikke facebook, twitter eller andet ret meget, og jeg har dæleme ikke tænkt mig at begynde bare for at få min blog fremad. Jeg kan gå dage uden at være på twitter, instagram eller facebook, og det har jeg det fint med. Jeg gider simpelthen ikke. Så jeg har ikke lyst til at bruge tid på det, heller ikke i forbindelse med bloggen. Jeg deler noget på sociale medier hvis jeg har lyst, og mere bliver det aldrig til.

    • Jeg tror, jeg ville have det som dig, hvis jeg ikke havde været den del online i forvejen. Jeg synes, det er super hyggeligt med facebook og Instagram. Der er ingen tvivl om at flere ser mine indlæg, når jeg deler dem flere steder, men jeg har nu aldrig tænkt, at det skulle få min blog fremad. Jeg ved, at flere af dem der læser min blog, har nemmere ved at følge med hvis jeg linker på facebook. Jeg ser det som en service til dem der i forvejen følger med. At der så måske er nye der også klikker forbi, er jo bare fedt.

      • Jeg kan godt se hvad du mener – at det er en service. Men jeg er jo så lidt online, at jeg sådan decideret skal tage mig sammen for at gøre det sådan regelmæssigt. Jeg er bare ikke skide god til sociale medier, haha 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s