Night Angel I (Som en skygge) – Brent Weeks (Anmeldelse)

IMG_1043

Night Angel I (Som en skygge) – 4 ud af 5 stjerner (Anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup)

Den perfekte dræber har ingen venner. Kun mål.

For Durzo Blint er snigmord en kunstart, og han er byens mest talentfulde kunstner.

For Azoth er overlevelse en daglig kamp. Han er opvokset i Slummen og har lært på den hårde måde at bedømme folk hurtigt og at tage chancer.
Chancer som at bede Durzo Blint om at tage ham i lære som blodsvend.

Men for at blive antaget må Azoth lægge sit liv bag sig, skifte identitet til Kylar Stern og lære at navigere i blodsvendenes verden af politiske intriger og mystisk magi.
Og først og fremmest må han lære at udvikle sans for drab.

Noget af det bedste ved at åbne en ny bog er forventnings glæde. Gad vide hvilken rejse der venter?! Når man åbner en bog i fiktionsgenren, handler det også om hvilket univers der mon venter – for oftest drager fantasyforfatteren sine læsere ind i et virvar af spænding og mystik med fodfæste i væsner og elementer, som er opstået i hans eller hendes sind og leveret til den forventningsfulde læser i form af beskrivelser, der udvikler billeder og følelser.

Brent Weeks har skabt en historie, hvori alt kan ske, og hvori alt også sker. Et univers der har en snert af realismens tunge streger, men hvor man ikke undres over den magiske kant, der syntes introduceret som det mest almindelige i verden. For selvfølelig kan en blodsvend noget, alle andre ikke kan, og selvfølgelig er den politiske intriger, der hersker ulmende under historiens skellet, flettet ind i lange fortællinger om familiebånd, magi, forræderi, respekt og magt. Jeg har altid haft enormt stor respekt for de forfattere, der ikke blot formår at skrive en historie om mennesker og deres relationer, men gør det i et univers, der kun har kunnet opstå på baggrund af en beundringsværdig fantasi hos forfatteren selv. Mange forfattere har fodfæste, i det liv vi kender som vores eget som mennesker og udleder herfra rejser og udfordringer – men enkelte formår at bygge og skabe noget så fuldendt og gennemført, at man aldrig kan lave en sammenligning med noget realistisk og derfor overgiver sig 100%. Eksempler jeg før er støt på er Dystopia af Dennis Jürgensen og selvfølgelig Ringenes Herre af Tolkien. Brent Weeks kan nu også skrive sig på min liste, og jeg er fascineret af denne evne til at skabe noget så stort og gennemtænkt. For er der noget, som Brent Weeks må have brugt tid på, så er det hans spindelvæv af karakter, der starter i hver sit hjørne, men langsomt drages ind i samme væv af handlinger. Men det er også her, at Night Angel var en udfordring for mig. Netop det med at holde styr på de mange karakter man præsenteres for i starten, huske deres indbyrdes forhold og sætte dem sammen efterhånden, som der udleveres nye informationer. For siddeløbende med hovedhistorien bliver vi også fodret med bonus informationer og fortællinger, der kræver at man holder overblik. Heldigvis er skrivestilen enkel og lige til, hvilket giver overskud til netop at holde dette overblik

Historien om Azoth er barsk. Elementer som voldtægt, mord og tortur finder sted, uden at det bliver sugar coated. Så skønt Brent Weeks har ladet kærligheden skinne igennem, er hans stil ikke undladt magtens mørke sider. Både hos dem der besidder den, og dem som begær og ønsker den. Det er en meget harmonisk kombination af lys og mørke, der giver historien et præg af kant og sprødme, som jeg vil mene kan tiltale en bredere skare, end hvis en var foruden den anden. Det er vigtigt at forstå at ordet kærlighed, ikke skal forståes i sin lyserøde form, men som rå og skarpe fyldt med venskab, respekt og fascination.

Night Angel I (Som en skygge) er første bog i serien og udkommer d. 8 oktober 2015. Min første tanke, da jeg modtog Night Angel med posten, var størrelsen. En mobbedreng på 708 sider, der dog ikke et eneste øjeblik lod mig sidde søvndøssig og opgivende tilbage, men tværtimod blev fordøjet over kort tid, fyldt med et fyrværkeri af følelser.

Og selvom den er lang og utrolig uddybende, så formår Brent Weeks stadig at skabe en klimaks, der forløses efterfulgt af en cliffhanger. Jeg er spændt på at læse videre om Azoth/ Kylar Sterns udfordringer som blodsvend, og en identitet der indeholder elementer fra begge hans personer, hvilket kan skaber splittelse og fortvivlelse i hans sind. Det bliver spændende at se, hvordan han forholder sig til sin rolle i verdenen omkring ham. Hvilke valg mon han træffer?

Info:

Original title: Night Angel – The Way of Shadows

Forfatter: Brent Weeks

Forlag: Forlaget Tellerup

Læst på: Dansk (Oversat af Sisse Skovbakke)

Stjerner: 4/5

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s