Mine boglige sommerferieanbefalinger

Med kun to uger tilbage til jeg går på kort barsel/sommerferie, virker det som det helt rigtige tidspunkt at dele mine bolige sommerferieanbefalinger. Jeg har opgivet at lave min egen sommerferielæseliste i år, da jeg godt kan se, at det nok ikke bliver min læsning, der bliver prioriteret højest med 2 små nyfødte drenge, og en på 2,5 år med krudt i måsen. Men derfor kan det glæde mit sommerferiehjerte at dele mine anbefalinger med jer, så i istedet kan opleve skønheden af kombinationen mellem solskin og litterære oplevelser.

Jeg har lavet en liste over bøger, som jeg både kan anbefale, og bøger som jeg selv ville have sat på min sommerferieliste. Bøger jeg har læst og anmeldt her på bloggen indeholder et link, så I kan klikke jer videre. God fornøjelse! 🙂

IMG_0479

Bøger jeg selv har læst:

Emma – Jane Austen: Den søde og sjove historie om livets finurligheder. Emma er pt. min yndlings Jane Austen oplevelse. 

One plus one  – Jo Jo Moyes: Jeg har været lidt splittet omkring denne bog, men er ikke i tvivl om dens sødme og underholdende karakter, der gør den til en rigtig god sommerferiebog. Perfekt til strandturen.

Anna og det franske kys – Stephanie Perkins: Hvis man læser min anmeldelse, er man ikke i tvivl om hvorfor den er med.  Skal læses og helst i solskin.

Serien om dæmondræberen – Louise Haiberg (Oprører, Udvalgt, Revolution): Jeg slugte serien og var meget begrejstret. Det er lidt i en anden boldgade end de lyserøde, søde strandbøger, men absolut stadig et godt bud på bøger til kufferten, hvis man gerne vil have lidt mere spænding og fantasy.

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making – Catherynne M. Valente: Den søde og skæve eventyrlige fortælling læste jeg selv sidste sommer og var enormt begejstret. 

Hvor intet bryder vinden – Leonora Christina Skov: Har netop lige vendt sidste side efter en sindsoprivende oplevelse. En bog fyldt med spænding og skrevet i et let forståeligt og fordøjeligt sprog. Et bud til alle dem der godt kan lide detaljer og krimi.

Læserne i Brokenwheel anbefaler – Katarina Bivald: Jeg læste selv denne bog i min sommerferie sidste år, og ligesom Anna og det franske kys, så indeholder den elementer perfekt til solskin og sommerferie. Kærlighed og skønne boglige henvisninger er prikken over i’et. 

Leoniderne – Nanna Foss: Har du endnu ikke fået læst Leoniderne, så er sommerferien det perfekte tidspunkt. Nanna’s fantasy roman er uovertruffen og da nr. 2 i serien er forventet at udkomme i efteråret, er det jo godt at være parat! 

IMG_0486

Bøger jeg ville have sat på min liste:

Nattens sanger triologi – Christina Bonde: For over et halvt år siden købte jeg hele triologien, men jeg har endnu ikke nået at få den læst. Dette trods de gode anmeldelser den har fået. Jeg ville meget gerne have sat minimum en af bøgerne på min sommerferielæseliste. 

The Girl Who Fell Beneath Fairyland and Led the Revels There – Catherynne M. Valente: Det kunne jo være sjovt at sætte denne bog på, og gentage sidste sommers succes, blot med nr. 2 i serien. 

Northanger Abbey eller Sense and Sensibility – Jane Austen: En Austen roman kan passe ind hele året. 

Anne fra Grønnebakken – Lucy Maud Montgomery: Jeg støder tit på referencer til denne serie, og da jeg aldrig har fået den læst, står den højt på listen over læseprojekter. 

Hvad har I på jeres læselister til sommerferien?

Advertisements

9 thoughts on “Mine boglige sommerferieanbefalinger

  1. Pingback: The One Plus One – Jo Jo Moyes (Anmeldelse) | nenaskov

  2. Hej Nena,

    Tusind tak for anbefalingen. 😀
    Jeg befinder mig vist lidt for meget i mit eget hoved, for jeg var sikker på at jeg havde skrevet og takket. :-/ Hi Hi, det kan jo smutte. 😉

    Kh.

    Louise

    • Du har jo været så sød at skrive hver gang jeg har anmeldt en af dine bøger! 🙂 Men det var så lidt da.. jeg har en veninde der købte triologien efter at have læst min anmeldelse, og hun slugte alle tre på få dage. 😀

      • Jeg forsøger, men det smutter ind imellem. Jo nærmere jeg når en slutning, jo mere fraværende bliver jeg. Det er overstået om nogle måneder. 😉
        Ih, det glæder mig at høre hun kunne lide bøgerne. 😀 Jeg ved godt det lyder fjollet, men jeg bliver så lykkelig her gang jeg høre at nogen godt kunne lide bøgerne. 😀

        Kh.

        Louise

  3. Pingback: Mit hjerte og andre sorte huller – Jasmine Warga (Anmeldelse) | nenaskov

  4. Pingback: Ugen der gik – Eksamen, barsel, sol og smerter | nenaskov

  5. Pingback: Lola og naboens søn – Stephanie Perkins (Anmeldelse) | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s